En leverandørs tekniske gennemgang kommer tilbage med tre bemærkninger: hankepatchen overlapper logoet, sidevægsemnet (fan) til kruset skal have yderligere 2 mm til sidesømmen, og pouch-laminatet skal hærde i fem dage før opskæring. Hver bemærkning bruger et konverteringsudtryk, og hver af dem kan ændre trykfilen, enhedsprisen eller leveringsdatoen. Denne emballageordliste definerer de konverteringsudtryk, der optræder i leverandørfeedback, produktionsspecifikationer, noter fra fabriksaudits og bemærkninger i tilbud. Den dækker papirposer, papkrus og madbeholdere, foldeæsker, bølgepapkasser, plastposer, pouches, servietter og indpakning samt den pakning, der følger bagefter.
Ordlisten er skrevet til indkøbere, emballageingeniører, kvalitetsansvarlige og designere, som ikke selv kører konverteringsmaskiner, men har brug for at forstå, hvad der sker på dem. Procesforløbene forklares trin for trin i vejledningerne under sådan fremstilles emballage. Denne side forklarer det ordforråd, som de vejledninger bruger.
Sådan læser du konverteringsudtrykkene
Hver post begynder med den danske term, derefter den engelske betegnelse eller forkortelse, den tyske (DE) eller hollandske (NL) fagbetegnelse, hvor en sådan er etableret, og UK- eller US-varianten, hvis den afviger. Definitionen angiver, hvad termen betyder, hvordan processen fungerer eller måles, og hvorfor den har betydning for pris, kvalitet eller compliance. Typiske værdier er mærket »typisk«, fordi maskiner, materialer og konvertere varierer; de faktiske indstillinger til et givent job bekræftes ved tilbud og teknisk gennemgang. Hvor en anden side behandler et emne i dybden, linker en »Se:«-linje dertil.
Denne side er én af fem delordlister under emballageordlisten. Trykprocesser samt farve- og trykfilsudtryk findes i ordlisten for tryk og prepress. Papir-, karton-, folie- og belægningskvaliteter findes i ordlisten for emballagematerialer. Testmetoder og fejlbetegnelser findes i ordlisten for test, kvalitet og fejl. UPA, miljøpåstande og handelsudtryk findes i ordlisten for regulering, bæredygtighed og handel.
Tabellen viser, hvilke maskinfamilier der fremstiller hver af de produktgrupper, som sitet dækker, så du kan se, hvilke afsnit der gælder for en given ordre.
| Produkt | Primær konverteringsvej | Ordlisteafsnit |
|---|---|---|
| Papirbære-, takeaway- og fødevareposer | Rullefødet rørformer og bundformer eller arkfødet/håndfærdiggjort | Fremstilling af papirposer |
| Papkrus og runde madbeholdere | Tryk og stansning af sidevægsemner, derefter krus- eller beholderformning | Papkrus og madbeholdere |
| Foldeæsker, burger- og takeaway-bokse | Arktryk, flatbedstansning, foldelimning | Arkbaseret konvertering af karton |
| Pizza- og forsendelsesæsker | Bølgepapanlæg, derefter tryk, stansning, foldning og limning | Bølgepap og kasseproduktion |
| Plastbære- og fødevareposer | Blæsefolieekstrudering, tryk, posefremstilling | Folieekstrudering, plastposer og fleksibel emballage |
| Pouches og laminater | Tryk, laminering, hærdning, opskæring, pouchfremstilling | Folieekstrudering, plastposer og fleksibel emballage |
| Servietter, fedttætte indpakningspapirer | Rulletryk, prægning/foldning eller arkskæring, optælling | Konvertering af tissue, servietter og indpakning |
Generel konvertering og produktion
Disse udtryk gælder på tværs af produkttyper: hvordan ruller og baner håndteres, hvordan job stilles op, og hvordan effektivitet og spild måles.
Emne (blank; DE Zuschnitt, Nutzen)
Et emne er et enkelt fladt stykke, skåret til sin endelige kontur med rille- eller foldelinjer, klar til at blive foldet, limet eller formet til en færdig emballage. Kartonemner, sidevægsemner til krus (fan) og emner til bølgepapkasser fremstilles alle ved stansning af trykte ark eller baner. Emnets størrelse og antallet af emner, der kan placeres på arkets eller banens bredde, afgør i høj grad materialeudbyttet og dermed enhedsprisen.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Omstilling (changeover, SMED; DE Umrüsten, Rüstzeit; NL omsteltijd)
Omstilling er det arbejde og den tid, der skal til for at skifte en produktionslinje fra ét job til det næste: tidligere trykplader, stanseværktøjer, ruller eller formater fjernes, de nye monteres, og maskinen justeres. SMED (single-minute exchange of die), en metode udviklet af Shigeo Shingo, sigter mod at bringe omstillinger ned under ti minutter ved at klare så meget af forberedelsen som muligt, mens maskinen stadig kører. Omstillingstid er tabt produktion, så korte omstillinger gør mindre serier og hyppige designskift mere økonomiske.
Se: hvad der afgør minimumsordren (MOQ)
Konverter (converter; DE Verarbeiter)
En konverter er en virksomhed, der omdanner basismaterialer som papirruller, kartonark, folie eller bølgepap til færdig emballage ved trykning, skæring, laminering, formning, foldning og limning. Konvertere køber normalt deres substrater hos papirfabrikker, kartonproducenter eller folieekstruderere, selvom nogle producenter af plastposer og folie ekstruderer deres egen folie. Når en indkøber taler om en emballageproducent, mener vedkommende som regel en konverter.
Se: sådan vælger du en emballageproducent
Konvertering (converting; DE Weiterverarbeitung, Verarbeitung)
Konvertering er de operationer, der omdanner et basismateriale til en færdig emballagevare, efter at det har forladt papirfabrikken eller ekstruderen. Typiske konverteringstrin er trykning, belægning, laminering, opskæring, arkskæring, stansning, foldning, limning, svejsning og formning. Termen adskiller konverterens arbejde fra materialeproduktionen opstrøms og fra påfyldning og pakning nedstrøms hos brandejeren.
Se: sådan fremstilles emballage med eget tryk
Hylse (core, rullekerne; DE Hülse)
En hylse er det rør, normalt spiralviklet karton, som papir, folie eller laminat vikles på for at danne en rulle. Almindelige indvendige diametre er 76 mm (3 tommer) og 152 mm (6 tommer). Hylsens diameter, vægstyrke og den maksimale rullediameter skal passe til købers afvikleudstyr, så rullespecifikationer til indpaknings- eller pakkemaskiner bør angive dem.
Skæring i register (cut-to-register, print-to-cut register)
Skæring i register betyder, at skæring, rilning, svejsning eller formning havner på den rigtige position i forhold til det trykte motiv. På banefødede maskiner aflæser en sensor et trykt øjemærke (registermærke) og justerer banen, så hvert snit falder samme sted i repeaten. Dårlig skæring i register viser sig som logoer, der løber ud over felter, ujævne kanter eller tekst, der er skåret over af en svejsning, så tolerancer for placering af trykfilen nær snit og folder fastsættes med denne variation in mente.
Se: klargøring af trykfiler til emballage
Inline og offline
Inline betyder, at to eller flere operationer, for eksempel trykning og posefremstilling, kører på én sammenhængende linje, så materialet passerer fra ét trin til det næste uden at blive omspolet eller stablet. Offline betyder, at hver operation kører på sin egen maskine med ruller eller paller af igangværende arbejde imellem. Inline-linjer er hurtigere og håndterer mindre materiale, men kræver længere opstilling og egner sig til lange serier; offline-forløb er mere fleksible og giver mulighed for forskellige trykprocesser, hærdetider eller kontrol mellem trinnene.
Jumborulle (parent reel, mother reel; DE Mutterrolle, Tambour)
En jumborulle er den fuldbrede rulle med stor diameter, som en papirmaskine, folieekstruder, trykpresse eller laminator producerer, før den skæres op i smallere ruller. Jumboruller kan være flere meter brede på en papirmaskine og skæres ned ved opskæring til de bredder, som konverteringsmaskinerne kører. Når færdige rullebredder planlægges, så de passer inden for jumborullens bredde med lidt kantbeskæring, reduceres materialespildet.
Opstilling (make-ready; US makeready; DE Einrichten, Rüsten)
Opstilling er indstillingen af en trykpresse eller konverteringsmaskine til et job: montering af trykplader eller værktøj, indstilling af farve og register til målværdi og kørsel af makulatur, indtil der kommer salgbart produkt ud. Tid og materialeforbrug er nogenlunde faste pr. job, hvilket er en væsentlig grund til, at emballage med eget tryk har minimumsordrer. På stanser omfatter opstilling også montering af kontramatricen og justering af skæretrykket; på pose- og krusmaskiner omfatter den indstilling af formatdele samt lim- eller svejseindstillinger.
Se: hvad der afgør minimumsordren (MOQ); omkostningsdrivere i emballage
OEE (overall equipment effectiveness)
OEE er et mål for, hvor produktivt en maskine kører i den planlagte produktionstid, beregnet som tilgængelighed × ydelse × kvalitet. Tilgængelighed fanger stop og omstillinger, ydelse fanger kørsel under nominel hastighed, og kvalitet fanger spild og kassation; en OEE på omkring 85 % nævnes ofte som verdensklasse i stykproduktion. For en indkøber forklarer OEE, hvorfor maskinens nominelle hastighed er en dårlig rettesnor for den reelle produktion, og hvorfor hyppige korte serier koster mere pr. enhed.
Rulle (reel; US roll; DE Rolle; NL rol)
En rulle er en længde papir, karton, folie eller laminat viklet på en hylse. Ruller specificeres ud fra materiale, bredde, yderdiameter eller længde, hylsediameter, viklingsretning (tryk ind eller ud) og trykkets placering i forhold til afviklingsenden. Rullefødet (banefødet) konvertering er generelt hurtigere end arkfødet konvertering og bruges til poser, krus, folie og fleksibel emballage.
Repeatlængde (print repeat, cut-off length)
Repeatlængden er den afstand langs banen, hvorefter det trykte motiv og skæremønstret gentages. På flexo- og dybtrykspresser fastlægges den af trykcylinderens eller sleevens omkreds, og på pose-, pouch- og arkskæremaskiner af hver enheds afskæringslængde. Når enhedens længde tilpasses en tilgængelig repeat, undgås blank plads mellem enhederne, som spilder materiale og kan påvirke prisen.
Arkskæring (sheeting; DE Querschneiden)
Arkskæring er skæring af en rulle til flade ark af en bestemt længde på en arkskærer. Karton arkskæres til offsettryk og stansning, og trykt fedttæt papir eller MG-papir (maskinglittet) arkskæres til indpakningspapirer. Nøjagtig arkskæring afhænger af banespænding og skæring i register; for trykte indpakningspapirer skal snittet falde samme sted i forhold til motivet på hvert ark.
Se: størrelser på burgerindpakning
Opskæring og omspoling (slitting and rewinding; DE Rollenschneiden)
Opskæring og omspoling er længdeskæring af en bred rulle til smallere ruller på en opskærer/omspoler. Almindelige metoder er barberbladsopskæring (blade) til folier, saksskæring med roterende over- og underkniv til papir, laminater og de fleste emballagematerialer samt trykskæring (crush) til visse papirer og non-wovens. Rene skærekanter og jævn vikling har betydning, fordi ru kanter giver støv og baneafbrud, og dårligt viklede ruller teleskoperer eller kører ujævnt på den næste maskine.
Samling (splice, flying splice, butt splice; DE Klebestelle)
En samling er det sted, hvor enden af den ene bane er fæstnet til starten af den næste, normalt med klæbebånd. En automatisk samler (splicer) laver en flyvende samling ved fuld hastighed, så linjen ikke stopper, når en rulle løber tør. Samlinger er en almindelig årsag til spild og maskinstop nedstrøms, så ruller, der leveres til købers egne indpaknings- eller pakkemaskiner, har ofte et fastsat maksimalt antal samlinger pr. rulle og en markeringsmetode for hver samling.
Afvikling og oprulning (unwind and rewind)
Afviklingen er stationen i starten af en banefødet maskine, som holder den indkommende rulle og fører materialet ind i linjen under styret spænding; oprulningen er stationen i enden, der vikler færdigt materiale på en ny hylse. Mange linjer har to afviklingsarme og en automatisk samler, så ruller kan skiftes uden stop. Indstillingen af afviklings- og oprulningsspænding påvirker, hvor stram, flad og stabil den færdige rulle bliver.
Makulatur (waste, start-up waste, running waste; DE Makulatur, Ausschuss)
Makulatur er det materiale, der ikke ender som salgbart produkt: opstartsmakulatur, mens jobbet bringes i farve og register, driftsmakulatur fra samlinger, baneafbrud og kasserede enheder samt planlagt kantbeskæring og stanseskelet. Konvertere indregner normalt en makulaturprocent i deres materialeberegning, som er relativt højere på korte serier, fordi opstartsmakulaturen er nogenlunde fast pr. job. Det meste papir- og kartonmakulatur baleres til genanvendelse, men det er stadig indkøbt materiale og en omkostning.
Se: omkostningsdrivere i emballage
Bane (web; DE Materialbahn, Bahn)
En bane er en sammenhængende længde materiale, såsom papir, karton, folie eller laminat, der løber gennem en maskine fra en afvikling. Banefødede processer omfatter flexo- og dybtryk, laminering, opskæring, posefremstilling og stansning af sidevægsemner til krus. Termen adskiller disse processer fra arkfødede operationer, hvor hvert ark håndteres for sig.
Banespænding (web tension)
Banespænding er den trækkraft, der virker på en bane i bevægelse, normalt målt i newton eller newton pr. meter banebredde og styret med dancer-ruller, vejeceller og bremser eller drev. For høj spænding strækker folie og tyndt papir, hvilket forskyder skæringen i register og ændrer enhedens længde; for lav spænding giver rynker, vandring og løse ruller. Stabil spændingsstyring er en af de vigtigste forskelle på en veldrevet linje og en, der producerer varierende poser, pouches eller indpakningspapirer.
Fremstilling af papirposer
Udtryk, der bruges til SOS-poser, flade poser, poser med flad bund (satchel), takeaway-poser og bæreposer med hank. Produktionsforløbet er forklaret i sådan fremstilles papirposer.
Blokbund (block bottom; DE Blockboden)
En blokbund er en rektangulær, flad posebund, der dannes ved at folde og lime enden af et rør med sidefals, så posen står oprejst, når den åbnes. I forbindelse med bære- og fødevareposer bruges den ofte synonymt med SOS-bund eller firkantet bund; i industriel sækfremstilling betegner den en limet rektangulær bund, ofte med dæklap, på flerlagssække. Et fuldt limmønster, en bundlap eller et bundkarton fordeler belastningen og forhindrer, at en blokbund åbner sig under vægt.
Bundkarton (bottom board, base card, bottom insert)
Et bundkarton er et løst eller limet stykke karton, der lægges i bunden af en papirpose for at holde bunden flad og fordele belastningen. Det er almindeligt i håndfærdiggjorte og eksklusive bæreposer samt i takeaway-poser, der skal bære bokse eller beholdere uden at hænge. Et bundkarton tilfører materiale og somme tider et manuelt trin, så det bør angives i tilbuddet frem for at blive tilføjet senere.
Se: guide til gramvægt på papirposer
Bundlap (bottom patch)
En bundlap er et ekstra stykke papir, der limes over eller inde i posens foldede bund for at forstærke den og lukke eventuelle åbninger i folden. Lapper bruges på kraftigere poser og på poser til fedtede eller fugtige fødevarer, hvor en bund uden lap er et sandsynligt sted for svigt eller lækage. En bundformer med lapenhed påfører den inline.
Bundformer (bottomer; DE Bodenleger)
En bundformer er den maskindel, eller den separate maskine, der danner bunden på en papirpose eller sæk ud fra en afskåret længde rør. Den åbner rørets ende, folder den til bundformen, påfører lim og presser den lukket, så der afhængigt af maskinen opstår en SOS-bund, blokbund, pinch-bund eller flad bund. På moderne rullefødede posemaskiner kører rørformeren og bundformeren inline som én maskine.
Se: sådan fremstilles papirposer
Afskæring (cut-off; takket snit, lige snit)
Afskæringen er det tværgående snit, der skiller hver poselængde rør fra den sammenhængende bane, og knivens form giver posens åbning dens kant. En takket (zigzag) afskæring giver den velkendte topkant på dagligvare- og SOS-poser, er nem at åbne og skjuler små registerafvigelser; et lige snit giver en renere kant, som foretrækkes til trykte bæreposer med topfold. Afskæringslængden fastlægger også posens højde før en eventuel topfold.
Udstanset hank (papirposer)
En udstanset hank på en papirpose er et håndhul, der er stanset gennem toppen af for- og bagpanelet, normalt bag et forstærkningskarton eller en foldet top. Den sparer en separat hank og giver en flad monomateriale-pose, men koncentrerer belastningen ved hullets kant, så hullets form, afstanden til overkanten og forstærkningens bredde afgør, om den river. Poser med udstanset hank har normalt brug for ekstra højde for at bevare brugbar bæreplads.
Se: typer af hanke til papirposer
Flad pose (flad papirpose; DE Flachbeutel)
En flad pose er en papirpose uden sidefals, der ligger helt fladt, fremstillet ved at folde et ark eller et rør og lime sidesømmen og bunden. Flade poser bruges til bagværk, sandwiches, apoteksvarer og merchandise; en variant med sidefals (DE Seitenfaltenbeutel) rummer mere, men har stadig en smal foldet bund. Flade poser og poser med sidefals fremstilles typisk på højhastigheds-rullemaskiner af lette MG- eller MF-papirer.
Se: størrelser på fødevarepapirposer; guide til bagerposer
Flad hank (fladhank, flad papirbåndshank)
En flad hank er en løkke af foldet papirbånd, der limes til indersiden af posens overkant, normalt så enderne danner deres egne lapper. Den påføres inline på rullefødede hankeposemaskiner og er billigere end en snoet hank, hvilket er grunden til, at den er almindelig på takeaway- og fastfoodposer. Flade hanke er mindre behagelige ved tunge byrder, fordi båndets smalle kant trykker ind i hånden.
Se: typer af hanke til papirposer
Håndfærdiggjort pose (håndlavet pose)
En håndfærdiggjort pose er en bærepose, hvis afsluttende trin, typisk limning af bunden, montering af bundkarton, hulstansning og trækning af snor- eller båndhanke, udføres i hånden frem for på en automatisk linje. Vejen egner sig til tungere belagte eller laminerede papirer, specielle finish og små serier, men arbejdskraften gør enhedsprisen meget højere end for maskinfremstillede poser. Håndfærdiggjorte poser er typiske i luksusdetailhandel frem for i foodservice.
Se: typer af hanke til papirposer
Hankepatch (handle patch)
En hankepatch er det papirstykke, der limes på indersiden af posens overkant og forankrer en snoet eller flad hank. På automatiske linjer danner hankeenheden hanken og dens patches af papirstrimler og snor og limer dem på banen, før posen formes. Patchområdet optager plads på indersiden og kan ses udefra som en lidt tykkere zone, så trykfilen nær panelets top bør tage højde for det.
Se: typer af hanke til papirposer
Pinch-bund (pinch bottom)
En pinch-bund er en lukning af en pose eller sæk, hvor rørets trinformede ende foldes om og limes fladt uden at danne en rektangulær bund. Poser med pinch-bund er almindelige til flerlagssække og nogle fødevare- og dyrefoderposer, fordi lukningen tætner godt og kan lukkes med hotmelt efter påfyldning. De står ikke åbne på disken, sådan som SOS-poser gør.
Rullefødet posemaskine (banefødet posemaskine)
En rullefødet posemaskine omdanner en rulle papir, normalt trykt, til færdige poser i ét gennemløb: den danner et rør, skærer det til længde og danner bunden, ofte med en inline hankeenhed til bæreposer. Den kører med høj hastighed og lavt arbejdskraftforbrug og egner sig til store mængder SOS-poser, flade poser, poser med flad bund og poser med hank i kraft- og MG-papir. Formatdele begrænser hver maskine til et område af bredder, sidefalse og højder, hvilket er grunden til, at der findes standardstørrelser.
Se: sådan fremstilles papirposer
Forstærkningskarton (topforstærkning)
Et forstærkningskarton er en strimmel karton eller kraftigt papir, der limes på indersiden af posens top for at stive åbningen af og fordele hankebelastningen. Det er standard på poser med snorehanke trukket gennem stansede huller og på poser med udstanset hank, hvor hullet ellers ville rive papirvæggen. Dets bredde og gramvægt er en del af posespecifikationen og bør bekræftes til tunge byrder.
Se: typer af hanke til papirposer
Snorehank (rope handle)
En snorehank er en snor af papir, bomuld, polypropylen eller anden fiber, der trækkes gennem stansede huller i toppen af en pose og knyttes eller fastgøres indvendigt bag et forstærkningskarton. Snorehanke monteres normalt i hånden på håndfærdiggjorte poser. En polypropylensnor på en papirpose tilfører et andet materiale, hvilket kan påvirke vurderinger af genanvendelighed, så en papirsnor er den mindre risikable løsning til en monomateriale-papirpose.
Se: typer af hanke til papirposer; regler for papirposer efter marked
Pose med flad bund (satchel bag, UK)
I Storbritannien betyder satchel bag normalt en papirpose med flad, rektangulær bund og uden hanke, svarende til en SOS-pose, brugt af bagerier, delikatesseforretninger og takeaway-steder. Termen bruges løst, så et tilbud på en satchel-pose bør angive konstruktionen: sidefalsens dybde, bundtype, og om posen kan stå selv. I USA kaldes den samme pose normalt blot en SOS-pose eller pose med firkantet bund.
Arkfødet posemaskine (sheet-fed bag machine)
En arkfødet posemaskine former poser af enkeltstående trykte ark i stedet for en rulle, folder dem til et rør, limer sidesømmen og danner bunden, ofte med halvautomatiske eller manuelle trin til hanke. Den håndterer tungere papirer, belagte og laminerede ark samt finish, der trykkes eller påføres arkfødet, typisk fra omkring 120 g/m² til langt over 200 g/m². Vejen er dyrere pr. pose end rullefødet produktion, men giver mulighed for offsettryk, folielaminering, folie og eksklusive hanke.
Se: sådan fremstilles papirposer
Sidefals (side gusset; DE Seitenfalte)
En sidefals er den indadgående fold langs hver side af en pose, som udvider sig og giver dybde, når posen åbnes. På papirposer foldes sidefalsen af rørformeren, og dens dybde danner sammen med bredde og højde posens størrelse, angivet som bredde × sidefals × højde i millimeter. Sidefalsens dybde fastlægger bundarealet og dermed, hvor brede genstande som madbokse eller beholdere der kan ligge fladt.
Se: størrelser på papirbæreposer; størrelser på takeaway-poser
SOS-bund (self-opening square bottom)
En SOS-bund er den flade, rektangulære, foldede og limede bund på en selvåbnende sæk, dannet af en bundformer ud fra et rør med sidefals. Når posen slås op, folder bunden sig ud til et fladt standareal, og sidefalsene lader den stå frit, hvilket egner sig til fyldning ved disken. Limmønsteret og papirets styrke i bundfolderne er de vigtigste faktorer for, hvor meget vægt en SOS-pose kan bære.
Fingerhak (thumb notch, thumb cut)
Et fingerhak er et lille halvcirkelformet eller V-formet snit i posens åbning, normalt i forpanelet, der gør det lettere at gribe fat i den ene væg og åbne posen. Det er almindeligt på SOS-poser og flade poser og laves inline af afskæringskniven eller en separat stanse. Trykfilen nær overkanten bør holde området omkring hakket frit for vigtig tekst.
Topfold (top fold, turnover, top hem)
En topfold, eller turnover, er det papirbånd ved posens åbning, der foldes indad og limes for at styrke åbningen og give en ren, færdig kant. Den er standard på bæreposer med hank og på eksklusive poser, hvor den også dækker hankepatches eller forstærkningskarton. En topfold ændrer panelets trykte højde, så stansetegninger viser, om posens højde er angivet før eller efter folden.
Se: størrelser på papirbæreposer
Rørformer (tube former, tuber; DE Schlauchmaschine)
En rørformer er den maskindel, der folder en flad papirbane til et sammenhængende rør, limer den længdegående (side)søm og, hvis det kræves, folder sidefalsene. Røret skæres derefter til posens længde af afskæringen og sendes videre til bundformeren. Sømlimens bredde, papirets fiberretning og trykkets placering i forhold til sømmen skal alle indstilles på rørformeren, hvilket er grunden til, at pose-trykfiler følger konverterens stansetegning for den pågældende størrelse.
Se: sådan fremstilles papirposer
Snoet hank (twisted handle, snoet papirhank)
En snoet hank er en løkke af snoet papirsnor, hvis ender er limet mellem to papirpatches, fastgjort på indersiden af en bæreposes top. På automatiske linjer snor en hankeenhed papirstrimler til snor, danner løkken og patchene og påfører dem på banen, før røret formes. Snoede hanke giver et rundere og mere behageligt greb til tungere byrder end flade hanke, til en højere enhedspris.
Se: typer af hanke til papirposer; papirbæreposer med eget tryk
Papkrus og madbeholdere
Udtryk for enkeltvæggede, dobbeltvæggede og ripple-krus, suppe- og madbeholdere samt deres låg. Hele forløbet er beskrevet i sådan fremstilles papkrus og madbeholdere.
Bundforsegling (bottom knurling)
Bundforsegling er det trin på en krus- eller beholderformningsmaskine, der lukker bunden. Sidevæggens nederste kant foldes indad over skørtet på bundskiven, og et opvarmet pressehjul (knurling) presser lagene sammen under tryk, så belægningen smelter sammen. For lidt varme eller tryk her er en almindelig årsag til langsom lækage i bunden, hvilket er grunden til, at lækagetest på prøver fokuserer på bundsømmen.
Se: sådan fremstilles papkrus og madbeholdere
Bundmateriale (bottom stock, bundrulle)
Bundmateriale er det belagte karton, som krus- og beholderbunde stanses af, normalt leveret til formningsmaskinen som en smal rulle. Det er ofte et lettere karton end sidevæggen og er belagt på den side, der vender mod indholdet. Bundens barriere skal svare til sidevæggens, så et PE-frit eller dispersionsbelagt krus har brug for et kompatibelt bundmateriale.
Krusformningsmaskine (cup forming machine, krusmaskine)
En krusformningsmaskine omdanner trykte, stansede sidevægsemner og en rulle bundmateriale til færdige krus. Den vikler hvert emne om en konisk dorn og forsegler sidesømmen, stanser og indsætter bundskiven, folder og forsegler bunden og ruller randen. Beholderformningsmaskiner til suppekrus og skåle arbejder på samme måde med større diametre og tungere karton; hver maskine kører et begrænset størrelsesområde, og formatdele skiftes imellem størrelserne.
Se: sådan fremstilles papkrus og madbeholdere; papkrus med eget tryk
Kruskarton (cupstock; DE Becherkarton)
Kruskarton er karton, der er fremstillet specifikt til formning af krus og runde beholdere, typisk 170-350 g/m², lavet af nyfiber og masselimet, så væske ikke trækkes ind i snitkanterne. Det er belagt indvendigt, og på begge sider til kolde krus, med PE eller en dispersionsbarriere. I konverteringen trykkes kruskarton på ruller eller ark og stanses derefter til sidevægsemner.
Se: belægninger i papkrus; ordlisten for emballagematerialer
Stansning af sidevægsemner (die-cutting of cup blanks)
Stansning af sidevægsemner er den operation, der skærer trykt kruskarton til buede sidevægsemner, også kaldet fans, normalt på en flatbed- eller rotationsstanse. Emnerne placeres tæt på arket eller banen for at reducere beskæring, og stanseværktøjet skal passe nøjagtigt til formningsmaskinens dorn og krusets størrelse. Nøjagtigheden af skæring i register på dette trin afgør, om motivet mødes rent ved sidesømmen.
Se: tryk på papkrus
Påføring af ydervæg til dobbeltvæggede og ripple-krus (double wall and ripple wrapping)
Påføring af ydervæg er den operation, der lægger et ydre isolerende lag på et formet enkeltvægget krus, enten inline eller på en separat omviklingsmaskine. Til et dobbeltvægget krus limes en glat, trykt kartonmanchet rundt om det indre krus med en tynd luftspalte; til et ripple-krus er omviklingen et præget, riflet papir, der kun rører det indre krus ved ribberne. Det ekstra lag og trin hæver enhedsprisen, og omviklingen bærer trykket, så det indre krus ofte er utrykt.
Se: enkeltvæggede, dobbeltvæggede og ripple-krus
Varmluftssvejsning (hot air sealing)
Varmluftssvejsning forsegler sidesømmen eller bunden på et krus ved at blæse opvarmet luft på de belagte flader, så belægningen smelter, og derefter presse dem sammen. Den bruges udbredt på krus- og beholderformningsmaskiner til PE-belagt karton. Lufttemperatur, opholdstid og tryk skal passe til belægningen, så skift fra PE til en dispersions- eller PLA-belægning normalt kræver nye svejseindstillinger og forsøg.
Lågpasning (lid fit)
Lågpasning er, hvor sikkert et låg klikker fast på randen af et krus eller en beholder, og hvor godt det tætner mod lækage. Den afhænger af randens ydre diameter, krusrandens form og ensartethed samt lågets design og materiale, hvilket er grunden til, at låg og krus matches på størrelse og ofte på leverandør. Dårlig lågpasning giver lækage og låg, der springer af under levering, så låg bør testes på produktionsprøver af det faktiske krus.
Dorn (mandrel)
En dorn er det koniske formningsværktøj på en krus- eller beholdermaskine, som sidevægsemnet vikles om og forsegles på. Dens mål fastlægger krusets øvre og nedre diameter og dets konicitet, så hver krusstørrelse har sit eget dornsæt. Dornværktøj er én af grundene til, at krusstørrelser kommer i faste serier, og at en ny størrelse kræver investering i værktøj.
Nesting (indbyrdes stabling; stakkehøjde; denesting)
Nesting er stabling af krus eller beholdere i hinanden til pakning og transport, og denesting er at skille dem ad igen i hånden eller maskinelt. Stakkehøjden pr. stk. afhænger af krusets konicitet og en stakkeskulder eller ring, der forhindrer, at krus kiler sig fast i hinanden. God nesting reducerer forsendelsesvolumen, mens krus, der sidder stramt fast, sinker serveringen og kan beskadige rande.
PE-ekstrusionsbelægning (PE-belægning)
PE-ekstrusionsbelægning er den proces, hvor smeltet polyethylen med lav densitet påføres fra en fladdyse som en tynd sammenhængende film på karton, der bevæger sig gennem en kølevalses nip. For kruskarton ligger PE-belægningsvægte typisk i området 12-20 g/m² pr. belagt side, hvilket giver vandbestandighed og varmeforseglingsevne. PE-belagte krus og beholdere behandles som plastholdige under EU's og Storbritanniens regler om engangsplast.
Se: barrierebelægninger til papiremballage; belægninger i papkrus
Pressformet bakke (pressed paperboard container)
En pressformet bakke er en bakke eller tallerken af karton, der formes i en opvarmet form ud fra ét fladt emne, hvor der dannes folder i hjørnerne eller rundt om væggen. I modsætning til formede krus har den ingen sidesøm, hvilket hjælper på fedt- og væsketæthed i hjørnerne. Kartonen er normalt belagt, og foldene presses tæt under varme og tryk.
Krusrand (rim curl, rim roll)
Krusranden er den rullede overkant på et krus eller en beholder, dannet ved at vende sidevæggen udad og ned til en stram vulst. Den giver åbningen stivhed, en behagelig drikkekant og sædet til låget. Variation i randens diameter er en almindelig årsag til dårlig lågpasning.
Sidesøm (side seam, overlap)
Sidesømmen er det lodrette overlap, hvor de to ender af et sidevægsemne forsegles sammen til krusvæggen. Den er få millimeter bred og forsegles med varmluft eller ultralyd. Trykfilen skal tage højde for overlappet, som skjuler en del af den ene ende af motivet, og for den blotlagte kant indvendigt, hvilket er grunden til, at kruskarton er masselimet mod kantsug.
Se: tryk på papkrus
Sidevægsemne (cup fan)
Et sidevægsemne, eller en cup fan, er det buede, flade stykke trykt kruskarton, der bliver til krusvæggen. Dets buede form stammer fra en udrullet kegle, så en linje skal følge emnets bue for at blive en vandret cirkel på det færdige krus, og en ret linje på emnet ender med at blive buet. Trykfiler til krus laves derfor på en fortegnet fan-skabelon, som konverteren leverer til netop den størrelse.
Se: tryk på papkrus
Ultralydssvejsning (ultrasonic sealing)
Ultralydssvejsning samler sidesømmen på et krus eller en beholder med højfrekvente mekaniske vibrationer, almindeligvis omkring 20 kHz, der genererer varme i grænsefladen mellem de belagte flader. Varmen opstår kun, hvor der er brug for den, så svejsningen sker hurtigt med lidt energi og egner sig til visse belægninger, der er svære at forsegle med varmluft. Svejsekvaliteten afhænger af sonotrodens tryk, amplitude og belægningen, så den indstilles og kontrolleres pr. materiale.
Arkbaseret konvertering af karton
Udtryk for stansning, udbrydning og foldelimning af foldeæsker, burgerbokse og takeaway-bokse. Forløbet er beskrevet i sådan fremstilles foldeæsker og takeaway-bokse.
Emneseparering (blanking; DE Nutzentrennen)
Emneseparering er adskillelsen af stansede emner fra hinanden og fra den resterende arkramme i udlægget på en flatbedstanse, så de kommer ud som stakke af enkeltemner klar til limning. Uden en separeringsstation slås emnerne ud af arket i hånden eller på en separat brydemaskine. Emneseparering kræver, at holdepunkterne mellem emnerne brydes rent, hvilket påvirker placeringen af holdepunkter i stanseværktøjets design.
Koldfolie (cold foil transfer; DE Kaltfolie)
Koldfolie påfører et metalliseret lag ved at trykke en UV-hærdende lim i billedområdet og derefter laminere og trække en foliebærer af, så metallet kun overføres, hvor limen sidder. Den kan køre inline på tilsvarende udstyrede offset- eller flexopresser, kræver ingen opvarmet stanseform og kan overtrykkes med procesfarver for at skabe farvede metaleffekter, men giver normalt en mindre hævet og lidt mindre strålende finish end folieprægning. Se: finish på kartoner.
Kontramatrice (counter; rillematrice; DE Rillmatrize)
En kontramatrice er den plade eller det sæt kanalstrimler, der monteres overfor rilleknivene på en stanse og giver hver rille en kanal, som kartonen presses ned i. Kanalens bredde og dybde vælges efter kartonens tykkelse og knivtykkelsen; en almindelig tommelfingerregel sætter kanalbredden til omkring 1,5 gange kartonens tykkelse plus knivbredden. En forkert kontramatrice giver revnede riller, svage folder eller æsker, der springer op.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Autobund (crash-lock bottom, auto-bottom, auto-lock bottom; DE Automatikboden)
En autobund er en kartonbund, der er forlimet på foldelimmemaskinen, så den springer ud i en låst, flad bund, når den sammenlagte karton åbnes. Limning af bundklapperne kræver en foldelimmemaskine med crash-lock-sektioner (bagfold), så den er dyrere at producere end en bund med indstikslåg, men sparer tid ved pakning. Den bærer tungere indhold end en bund med indstikslåg.
Rillekniv (creasing rule; DE Rilllinie)
En rillekniv er en stålkniv med stump kant i et stanseværktøj, der presser en foldelinje ind i kartonen uden at skære den over. Rilleknive er lavere end skæreknivene med omtrent kartonens tykkelse og parres med kanaler i kontramatricen. Rillens bredde, dybde og position afgør, hvor rent og præcist en karton foldes, og på genbrugs- eller belagte kartoner, om overfladen revner.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Stanseværktøj (cutting die; DE Stanzform; NL stansmes)
Et stanseværktøj er det værktøj, typisk stålknive monteret i en træbase, der skærer og riller trykte ark til emner i ét slag; stansning er selve operationen. Et værktøj fremstilles pr. størrelse og type og er en engangsomkostning til værktøj, som kan genbruges ved gentagne ordrer. Flatbedværktøjer til flatbedstanser er flade; værktøjer til rotationsstanser er buede eller massive graverede cylindre.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner; omkostningsdrivere i emballage
Prægning og nedsænket prægning (embossing and debossing; DE Prägung, Blindprägung; NL preeg)
Prægning hæver et område af karton eller papir, og nedsænket prægning presser det ned under overfladen, med et tilpasset han- og hunværktøj under tryk, ofte med varme. Dybde, skarphed og om effekten er i register med trykket afhænger af kartonens tykkelse, fibertype og værktøjets kvalitet; kraftig prægning kan sprænge belagte overflader eller svække tynd karton. Se: finish på kartoner.
Foldelimmemaskine (folder-gluer; DE Faltschachtelklebemaschine)
En foldelimmemaskine er den maskine, der folder stansede kartonemner langs deres riller, påfører lim og presser de limede samlinger, så kartonen forlader maskinen flad og klar til opretning. En lige foldelimmemaskine laver simple kartoner med sidesøm; maskiner med crash-lock-sektioner laver kartoner med autobund; 4-hjørne- og 6-hjørne-konfigurationer laver bakker og bokse limet i hjørnerne, såsom visse burger- og takeaway-bokse. Foldelimmemaskinens hastighed og opstillingstid udgør en stor del af kartonomkostningen for komplekse typer.
Se: typer af foldeæsker; foldeæsker med eget tryk
Lim til foldelimmemaskiner (koldlim og hotmelt)
Foldelimmemaskiner bruger enten koldlim, typisk en vandbaseret PVAc- eller lignende emulsion påført med limhjul eller dyse, eller hotmelt påført smeltet fra en opvarmet tank. Koldlim er normen til kartonsidesømme og giver stærke, fiberrivende limsamlinger, når det er tørt; hotmelt binder øjeblikkeligt og egner sig til belagte eller vanskelige overflader og hurtig hjørnelimning. Lim til fødevareemballage indgår i vurderingen af fødevarekontakt, så deres type noteres i specifikationen.
Se: overholdelse af regler for fødevarekontaktemballage
Limflig (glue flap; DE Klebelasche)
En limflig er det smalle panel langs den ene kant af et karton- eller kasseemne, der limes til det modstående panel for at lukke sidesømmen. På en stansetegning er den normalt 12-20 mm bred til kartoner, tilspidset i enderne, så den ikke generer folden. Limfligen er normalt uden tryk eller lak, hvor der påføres lim, fordi belægninger kan forhindre limen i at binde.
Se: klargøring af trykfiler til emballage
Gribekant (gripper margin, gripper edge; DE Greiferrand)
Gribekanten er den ikke-trykte strimmel langs arkets forkant, som gribere på en arkfødet presse eller stanse holder og transporterer arket i, typisk omkring 10 mm. Der kan ikke placeres emner eller tryk i den, så den indgår, når konverteren beregner arkstørrelse og antal emner pr. ark.
Folieprægning (hot foil stamping, hotfoil; DE Heißfolienprägung; NL foliedruk)
Folieprægning overfører et metalliseret eller pigmenteret lag fra en bærefilm til substratet med et opvarmet metalværktøj, tryk og opholdstid, som et separat gennemløb eller på en kombineret folierings- og stansemaskine. Værktøjets temperatur, tryk og hastighed skal passe til substratet og folietypen; den giver lyse, skarpe metalliske flader, men tilføjer en værktøjsomkostning og et produktionstrin, og store metalliserede områder kan påvirke vurderinger af papirets genanvendelighed. Se: finish på kartoner.
Fabrikssamling (manufacturer's joint)
Fabrikssamlingen er den søm, hvor de to ender af et karton- eller bølgepapemne samles af konverteren, normalt ved limning på en foldelimmemaskine og for nogle bølgepapkasser ved hæftning eller tapning. Den dannes af limfligen og det modstående panel og placeres normalt i et bagerste hjørne. Dens styrke har betydning for pakkelinjer og for kasser, der oprettes og fyldes hurtigt i hånden.
Holdepunkter (nicks, ties; DE Haltepunkte)
Holdepunkter er små mellemrum, slebet i en skærekniv, som efterlader små uskårne broer, typisk en brøkdel af en millimeter brede, der holder hvert emne i arket indtil udbrydning og emneseparering. Uden dem ville emnerne falde ud og sætte stansen i stå. Holdepunkter efterlader små synlige mærker på snitkanten, så deres placering aftales væk fra synlige kanter på eksklusive kartoner.
Antal emner pr. ark (number up, ups; step-and-repeat layout)
Antal emner pr. ark angiver, hvor mange emner der er placeret på ét trykt ark eller på tværs af én bane, for eksempel »8-up«. Konverteren vælger det ud fra arkstørrelse, presse- og stanseformat, emnets form og hvor tæt emnerne kan placeres. Flere emner pr. ark reducerer prisen pr. karton, men øger værktøjsomkostningen, så layoutet er konverterens valg i tilbuddet og ikke noget, indkøbere normalt selv angiver.
Se: omkostningsdrivere i emballage
Perforeringskniv og skære-rillekniv (perforating rule and cut-crease rule)
En perforeringskniv er en skærekniv med regelmæssige mellemrum, som giver en række korte snit til afrivningsfunktioner, mens en skære-rillekniv skifter mellem snit og riller, så tung karton foldes lettere. Begge bruges i kartonværktøjer til afrivningsstrimler, udtagsåbninger og lette folder. Forholdet mellem snit og bro styrer, hvor let linjen rives over, så det afprøves på prøver før produktion.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Flatbedstanse (platen die cutter; DE Flachbettstanze)
En flatbedstanse skærer og riller ark mellem et fladt stanseværktøj med stålknive og en flad kontraplade, der lukker i et lodret slag, ligesom en presse. Automatiske flatbedstanser fører ark ind ét ad gangen og udbryder normalt spild og separerer emner inline. Den er standardmaskinen til foldeæsker og til præcist bølgepapsarbejde såsom forsendelses- og pizzaæsker, og giver højere nøjagtighed end rotationsstansning ved lavere hastighed.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Forbrydning (pre-break, prefolding)
Forbrydning er et trin i foldelimmemaskinen, der folder udvalgte riller, normalt dem der bliver kartonens kanter, 180 grader og tilbage før limning. Det sænker den kraft, der skal til for at åbne den flade karton, og gør opretning lettere på automatiske pakkelinjer. Kartoner til hurtige kartoneringsmaskiner specificerer ofte forbrydning af bestemte riller.
Rotationsstanse (rotary die cutter; DE Rotationsstanze)
En rotationsstanse skærer og riller materiale mellem en roterende værktøjscylinder og en ambolt- eller kontracylinder, så materialet passerer kontinuerligt i stedet for at stoppe ved hvert slag. Den er meget hurtigere end en flatbedstanse og bruges inline på banepresser til sidevægsemner til krus, etiketter og visse kartoner samt på bølgepaplinjer. Rotationsværktøjer koster mere at fremstille, og registret er normalt mindre præcist end på en flatbedstanse.
Stanseform med stålknive (steel rule die; DE Bandstahlschnitt)
En stanseform med stålknive er et stanseværktøj, der fremstilles ved at bøje skære- og rilleknive og sætte dem i laserskårne slidser i en stanseplade, normalt krydsfiner. Udskydningsgummi limet langs knivene skubber materialet af skæreeggene efter hvert slag. Standardknive måles i punkter (2 pt er ca. 0,7 mm tykke) og er almindeligvis 23,8 mm høje; værktøjer kan fornyes med nye knive, når skæreeggene slides.
Se: stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til kartoner
Udbrydning (stripping; DE Ausbrechen)
Udbrydning er fjernelsen af spildstykker, såsom vinduesudskæringer, udstansninger og beskæring mellem emner, fra et stanset ark. Automatiske flatbedstanser gør det i en udbrydningsstation med øvre og nedre udbrydningsværktøjer, der er lavet til hvert stanseværktøj; ellers sker det i hånden. Udbrydningsværktøjer er en del af værktøjsomkostningen for komplekse former og vinduer.
Vinduesindklæbning (window patching; DE Fenstereinkleben)
Vinduesindklæbning er limning af et klart folieemne over en stanset vinduesåbning på et karton- eller poseemne, på en vinduesindklæbningsmaskine eller en indklæbningsenhed. Folien er typisk PET, OPP eller en cellulose- eller komposterbar folie, skåret fra en rulle og limet rundt om vinduets kant. Folien tilfører et andet materiale, der kan skulle adskilles ved genanvendelse, så vinduets størrelse og foliens type er en del af bæredygtigheds- og fødevarekontaktspecifikationen.
Bølgepap og kasseproduktion
Udtryk fra bølgepapanlægget og fra konvertering af bølgepap til pizzaæsker, forsendelsesæsker og transportkasser. Forløbet er forklaret i sådan fremstilles bølgepapemballage.
Kassemaskine (casemaker)
En kassemaskine er en maskine, der trykker, slidser, riller og folder samt limer bølgepapark til almindelige slidsede kasser. Termen bruges både om ældre linjer med trykke-slidse-fold-enheder og om moderne flexo-foldelimmemaskiner, så den refererer normalt til produktion af forsendelseskasser frem for stansede typer. Tryk på en kassemaskine er typisk en til nogle få flexofarver på det færdige bølgepap.
Bølgepapanlæg (corrugator; DE Wellpappenanlage)
Et bølgepapanlæg er den linje, der fremstiller bølgepap af ruller af dækpapir og bølgepapir: den former bølgerne, limer lagene sammen med stivelse, tørrer og hærder pappet og riller, opskærer og skærer det derefter til ark. Linjens forreste del, hvor pappet formes og limes, kaldes den våde ende (wet end); den bageste del, hvor det opskæres og tværskæres, kaldes den tørre ende (dry end). Anlæggets indstillinger afgør pappets planhed, bindingsstyrke og tykkelse, som derefter påvirker tryk og kassestyrke.
Se: sådan fremstilles bølgepapemballage
Sammentrykning (crush, tykkelsestab)
Sammentrykning er tabet af bølgepaps tykkelse forårsaget af tryk på bølgerne, for eksempel i tryk- eller indføringsvalser, under stansning eller ved dårlig håndtering. Sammentrykkede bølger reducerer kantstyrken og kassens kompressionsstyrke, selv når de ikke er synlige. Konvertere begrænser sammentrykning ved at indstille valsespalterne efter pappets tykkelse, hvilket er én af grundene til, at tryk- og stansekvalitet på bølgepap indebærer kompromiser.
Se: bølgepapkvaliteter til forsendelsesæsker
Double backer (dæklagsstation)
Double backeren er den del af bølgepapanlægget, hvor det andet dæklag limes på den enkeltsidede bane, så bølgerne lukkes, og der dannes enkeltbølget bølgepap, eller hvor flere enkeltsidede baner samles til dobbeltbølget bølgepap. Pappet løber derefter mellem opvarmede plader og bælter, der gelatinerer stivelsen og tørrer limsamlingen. Ujævn varme eller ujævnt tryk her er en almindelig kilde til skævvridning og svag binding.
Flexo-foldelimmemaskine (flexo folder-gluer, FFG)
En flexo-foldelimmemaskine er en bølgepapkonverteringsmaskine, der trykker i flexo, slidser og riller, eventuelt rotationsstanser, folder og limer kasser i ét gennemløb. Den er hovedmaskinen til trykte almindelige slidsede kasser og simple kasser ved høj hastighed. Tryk på en FFG påføres direkte på bølgepappet (post-print), så fine detaljer er begrænset sammenlignet med litholaminering.
Bølge (flute, bølgeprofil)
En bølge er den bølgeform, der dannes i bølgepapiret, og bølgebogstavet beskriver dens højde og deling. Typiske tykkelser for enkeltbølget er omkring 0,8-1,0 mm for F-bølge, 1,1-1,8 mm for E, 2,5-3,2 mm for B og 3,5-4,5 mm for C, selvom den præcise tykkelse afhænger af bølgepapanlægget og de anvendte papirer. Bølgerne formes mellem opvarmede bølgevalser i single faceren, og hver bølgeprofil kræver sit eget valsesæt.
Se: bølgepapkvaliteter til forsendelsesæsker; E-bølge vs B-bølge i pizzaæsker
Limlinjer (glue lines)
Limlinjer er de smalle linjer af stivelseslim, der påføres bølgetoppene og binder bølgepapiret til dækpapirerne i bølgepap. Deres bredde, sammenhæng og bindingsstyrke afhænger af stivelsespåføring, varme og hastighed på anlægget. For meget stivelse eller et tyndt dækpapir kan vise sig som synlige linjer på den trykte overflade, og svage eller manglende limlinjer fører til delaminering.
Dækpapir (liner, linerboard; DE Deckenpapier, Decke)
Et dækpapir er et fladt papirlag, der er limet til bølgerne på ydersiden eller indersiden af bølgepap. Dækpapir er typisk kraftliner (hovedsageligt nyfiber) eller testliner (hovedsageligt genbrugsfiber), ofte med et hvidt eller belagt toplag til tryk. Dækpapirerne bærer trykket og det meste af bristestyrken; til pizzaæsker ligger dækpapirets gramvægt almindeligvis i området omkring 120-200 g/m² pr. dækpapir.
Se: ordlisten for emballagematerialer; bølgepapkvaliteter til forsendelsesæsker
Litholaminering (litho-lamination, litho-lam)
Litholaminering er trykning af et papirark med offsetlitografi og derefter laminering af det på bølgepap, så fuldfarvetrykkets kvalitet kombineres med bølgepaps styrke. Det trykte topark limes på enkeltsidet pap eller på færdigt pap på en arklaminator og stanses derefter. Det bruges til eksklusive pizzaæsker, forsendelsesæsker og displayemballage og undgår det meste af den washboard-effekt, der ses ved direkte tryk på grove bølger.
Bølgepapir (medium, fluting, corrugating medium; DE Wellenstoff)
Bølgepapiret er det papir, der bølges til bølger mellem dækpapirerne i bølgepap. Det er typisk et genbrugs- eller halvkemisk fluting-papir; til pizzaæsker er bølgepapiret typisk omkring 100-150 g/m². Bølgepapiret giver pappet dets tykkelse og meget af dets trykstyrke, så et svagt bølgepapir viser sig som lav kompressions- og stakkestyrke.
Se: ordlisten for emballagematerialer
Eftertryk (post-print, bølgepap)
Eftertryk betyder tryk direkte på færdigt bølgepap, normalt med flexo i en til tre farver, på en flexo-foldelimmemaskine eller en separat trykmaskine. Det egner sig til korte og mellemstore serier og kræver ikke specielt pap, men trykket på bølgerne begrænser fine detaljer og kan give washboard-effekt og sammentrykning. De fleste almindelige trykte pizzaæsker er eftertrykt.
Foretryk (pre-print, bølgepap)
Foretryk betyder tryk på dækpapiret på ruller, normalt med flexo eller dybtryk i høj kvalitet, før det bølges. Den trykte rulle køres derefter som ydre dækpapir på anlægget, hvilket giver finere tryk end eftertryk uden det separate trin i litholaminering. Fordi dækpapiret trykkes, før pappet fremstilles, egner foretryk sig til meget store mængder med stabile design.
Rotationsstansning (bølgepap)
Rotationsstansning af bølgepap fører ark mellem en cylinder med et buet stanseværktøj med stålknive og en ambolt-cylinder belagt med polyurethan. Den er hurtig og egner sig til store mængder af simplere stansede kasser, men det buede værktøj og amboltten giver mindre præcise snit og riller end en flatbedstanse. Amboltbelægningerne slides og slibes eller udskiftes jævnligt.
Single facer (enkeltsidet maskine)
Single facer er den del af bølgepapanlægget, der former bølgerne og limer dem til det første dækpapir. Bølgepapiret opvarmes og dampes, formes mellem to bølgevalser, der griber ind i hinanden, stivelse påføres bølgetoppene, og en trykvalse eller et bælte binder dækpapiret til dem, hvorved der dannes enkeltsidet pap. Enkeltsidet pap bruges også alene som omvikling og i litholaminering.
Slidse- og rillemaskine (slotter-scorer, printer-slotter)
En slidse- og rillemaskine er den konverteringsdel for bølgepap, der skærer slidserne mellem klapperne på et kasseemne og presser rillelinjer til foldning. Slidserne lader klapperne folde uden at bule, og rillerne er brede, så de passer til bølgepappets tykkelse. På almindelige slidsede kasser erstatter dette stansning, hvilket holder værktøjsomkostningen lav.
Stivelseslim (starch adhesive; DE Stärkekleber)
Stivelseslim er den lim, der bruges på bølgepapanlæg, typisk lavet af majs-, hvede- eller kartoffelstivelse med natronlud og borax, som gelatinerer med varme og danner bindingen. De fleste systemer er Stein Hall (carrier) eller no-carrier-præparater. Stivelsen er billig og kan genopløses i papirmassen, så den påvirker normalt ikke genanvendelsen af bølgepap.
Skævvridning (warp)
Skævvridning er, når bølgepapark krummer og ikke længere ligger plant. Årsagen er en ubalance i fugt eller spænding mellem dækpapirerne, normalt fra ujævn opvarmning på anlægget eller ændringer i den omgivende luftfugtighed. Skævvredne ark fødes dårligt ind i trykmaskiner og stanser og giver fejlregistrering, sammentrykning og stop. Klimatisering af pappet før konvertering og styring af anlæggets varme er de vigtigste modtræk.
Washboard-effekt (washboarding)
Washboard-effekt er et synligt rilleformet mønster på trykt bølgepap, hvor dækpapiret følger bølgerne under sig, mest mærkbart ved grove bølger og mørkt eller blankt fladetryk. Finere bølger, tungere dækpapir eller litholaminering reducerer den. Fordi den skyldes pappets opbygning lige så meget som trykningen, afgøres den bedst i designfasen.
Se: tryk på pizzaæsker; bølgepapkvaliteter til forsendelsesæsker
Folieekstrudering, plastposer og fleksibel emballage
Udtryk fra folieekstrudering via tryk og laminering til pose- og pouchfremstilling. Forløbene er beskrevet i sådan fremstilles plastposer og sådan fremstilles fleksible pouches.
Posemaskine til folie (bag making machine, film)
En posemaskine til folie omdanner en rulle trykt slange- eller flad folie til færdige poser ved svejsning, skæring og, hvis det er nødvendigt, hankestansning. Maskintyperne er opkaldt efter de svejsninger, de laver, såsom bundsvejse-, sidesvejse- og T-shirt-posemaskiner, og mange omfatter enheder til sidefalsning, wicket-stabling og hankestansning. Den valgte maskine afgør posens konstruktion og svejsestyrke, så den følger af posetypen og ikke omvendt.
Se: typer af hanke til plastposer; plastposer med eget tryk
Blæseforhold (blow-up ratio, BUR)
Blæseforholdet er diameteren på den oppustede folieboble divideret med dysens diameter ved blæsefolieekstrudering, typisk omkring 2:1 til 4:1. Et højere forhold strækker folien mere i tværretningen og balancerer dens styrke mellem maskinretning og tværretning. Blæseforholdet påvirker derfor, hvordan en pose river, og hvor godt den modstår punktering, og det ændrer den fladlagte bredde, som linjen kan producere.
Se: LDPE vs HDPE vs genbrugs-PE-poser
Blæsefolieekstrudering (blown film extrusion; DE Blasfolienextrusion)
Blæsefolieekstrudering smelter polyethylen eller andre polymerer i en ekstruder, presser smelten gennem en ringformet dyse og pumper den op med luft til en høj boble, som køles, fladtrykkes og vikles op som slange eller opskæres til flad folie. Det er standardprocessen til bæreposer og de fleste PE-folier til emballage. Processen fastlægger foliens tykkelse, bredde og orientering og dermed styrke, klarhed og rivegenskaber.
Se: sådan fremstilles plastposer
Bundsvejsepose (bottom seal bag)
En bundsvejsepose er en pose, der fremstilles af en fladlagt slange eller slange med sidefals ved at svejse tværs over bunden og skære over toppen, så siderne er slangens foldede kanter uden sidesømme. Bundsvejsninger er stærke og lækagetætte, hvilket egner sig til affaldssække, frugt- og grøntsagsposer og mange bæreposer. En bundsvejsemaskine laver typisk en bredere svejsning end sømmen fra en sidesvejsemaskine.
Castfolie (cast film; DE Gießfolie)
Castfolie fremstilles ved at ekstrudere smeltet polymer gennem en fladdyse på en afkølet, poleret valse, der køler den meget hurtigt. Sammenlignet med blæsefolie har castfolie bedre klarhed og tykkelsesensartethed og produceres ved højere hastigheder, men med mindre afbalanceret orientering. Støbt polypropylen (CPP), forseglingsfolier og strækfolie er typiske castprodukter.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber
Coekstrudering (co-extrusion, co-ex; DE Koextrusion)
Coekstrudering fører to eller flere polymersmelter fra separate ekstrudere ind i én dyse og producerer en flerlagsfolie i ét trin, typisk med tre, fem, syv eller flere lag. Hvert lag kan have forskellig opgave, såsom trykoverflade, barriere, en kerne med genanvendt indhold eller et forseglingslag. Coekstruderede folier er generelt lettere at genanvende end laminater af uens materialer, når alle lag tilhører samme polymerfamilie.
Se: genanvendelige monomateriale-pouches
Coronabehandling (corona treatment; DE Coronavorbehandlung)
Coronabehandling hæver overfladeenergien på en plastfolie ved at føre den gennem en højspændt elektrisk udladning, som oxiderer overfladen, så farver, belægninger og lim fugter den og binder. Den påføres normalt inline efter ekstrudering og ofte igen lige før trykning, fordi behandlingen aftager over tid. Utilstrækkelig eller aftaget coronabehandling er en almindelig årsag til dårlig farveadhæsion og farveafgnidning på poser.
Hærdning (curing, laminathærdning; DE Aushärtung)
Hærdning er den periode efter limlaminering, hvor limen gennemfører sin kemiske reaktion og når fuld bindingsstyrke. Opløsningsmiddelfri polyurethanlim har typisk brug for flere dage, ofte to til syv afhængigt af systemet, før laminatet opskæres eller laves til pouches. Hærdning lader også resterende reaktive komponenter såsom isocyanater reagere væk, hvilket er grunden til, at kontrol af primære aromatiske aminer (PAA) hænger sammen med hærdetiden for fødevareemballage, og hvorfor laminerede pouches har længere leveringstid end poser af enkeltfolie.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber; leveringstider på emballage
Ekstruderdyse (die, extrusion die)
En ekstruderdyse er det formede metalværktøj, som smeltet polymer forlader ekstruderen igennem: en ringformet dyse til blæsefolie og en fladdyse til castfolie og ekstrusionsbelægning. Dysespalten samt dysens diameter eller bredde fastlægger smeltens startmål, og styring af dysens temperatur påvirker tykkelsesensartetheden. Dyselinjer, striber forårsaget af skader eller aflejringer på dyselæberne, er en synlig foliefejl.
Dynniveau (dyne level, overfladeenergi)
Dynniveauet er en folies overfladeenergi, målt i dyn pr. centimeter eller millinewton pr. meter (mN/m) med testblæk eller testpenne, for eksempel efter ISO 8296 eller ASTM D2578. Ubehandlet polyethylen ligger typisk omkring 30-31 mN/m; tryk kræver typisk omkring 38-42 mN/m, og laminering ofte et tilsvarende eller højere niveau. En dynkontrol før trykning er en hurtig måde at bekræfte, at coronabehandlingen stadig virker.
Ekstrusionslaminering (extrusion lamination)
Ekstrusionslaminering binder to baner, for eksempel en trykt folie og en alufolie eller et papir, ved at ekstrudere et tyndt lag smeltet polymer, normalt LDPE, imellem dem i en kølevalses nip. Polymerlaget fungerer både som lim og som en del af strukturen, og der er ikke behov for hærdetid til lim. Den bruges til papir/PE-, alufolie- og folielaminater, hvor et tykkere bindingslag er acceptabelt.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber
Frostlinje (frost line, frostlinjehøjde)
Frostlinjen er zonen over en blæsefoliedyse, hvor den smeltede boble køles og størkner, synlig som en overgang fra klar til mere uklar folie. Dens højde, bestemt af kølelufttilførsel og udbytte, påvirker foliens orientering, klarhed og sejhed. HDPE-folie køres ofte med høj frostlinje på en smal hals (stalk) for at opbygge styrke.
Tykkelsesbånd (gauge band)
Et tykkelsesbånd er en bane af folie, der konsekvent er tykkere eller tyndere end resten af banen, forårsaget af variationer omkring dysen eller i kølingen. Hvis det altid falder samme sted, opbygger det sig som en hård kant eller et blødt bånd i den oprullede rulle og giver rynker og registerproblemer. Blæsefolielinjer oscillerer eller roterer dysen eller aftrækket for at fordele tykkelsesbånd over rullens bredde.
Se: tykkelse på plastposer: mikron, gauge og mil
Konstantvarmesvejsning (hot-bar sealing, constant heat sealing)
Konstantvarmesvejsning presser folielag mellem svejsebakker, der konstant holdes på en indstillet temperatur, og forsegler med varme, tryk og opholdstid. Den er hurtig og er standardmetoden til laminater og pouches, som har varmebestandige yderlag, der beskytter mod at klistre til bakkerne. Svejsetemperatur, tryk og tid indstilles for hver struktur og kontrolleres med svejsestyrketest.
Varmekniv (hot-knife, hot-knife sealing)
En varmekniv er et opvarmet blad, der skærer gennem to eller flere folielag og forsegler kanterne i én bevægelse, så der opstår en smal sømsvejsning (bead seal). Den bruges på sidesvejsemaskiner og giver poser med pæne kanter og uden svejsekant. Sømmens styrke afhænger af knivens temperatur og foliens type og er normalt lavere end en bred bundsvejsning.
Impulssvejsning (impulse sealing)
Impulssvejsning bruger et tyndt varmeelement, der kortvarigt opvarmes af en elektrisk impuls, mens bakkerne er lukkede, og derefter køler under tryk, før bakkerne åbner. Fordi svejsningen køler, mens den stadig er fastspændt, giver den stærke svejsninger på tyk PE og på folier, der ville klistre til permanent varme bakker. Den er langsommere end konstantvarmesvejsning og er almindelig på posemaskiner til tyk folie og på manuelle eller halvautomatiske svejsere, som fødevarevirksomheder bruger.
Laminerlim (laminating adhesive)
Laminerlim er den lim, der bruges til at binde folier, alufolie eller papir til et laminat, typisk et tokomponent polyurethansystem i opløsningsmiddelbaseret eller opløsningsmiddelfri form, med vandbaserede systemer til visse anvendelser. Valget af lim påvirker bindingsstyrke, varme- og kemikaliebestandighed, hærdetid og egnethed til fødevarekontakt. Til fødevarepouches indgår limleverandørens overensstemmelsesoplysninger i dokumentationen for laminatet.
Se: overholdelse af regler for fødevarekontaktemballage
Laminering (adhesive lamination, limlaminering; DE Kaschierung; NL lamineren)
Laminering i fleksibel emballage er binding af to eller flere baner, såsom en trykt PET-folie til PE eller alufolie, til ét flerlagsmateriale på en laminator. De vigtigste veje er opløsningsmiddelbaseret, opløsningsmiddelfri og ekstrusionslaminering. Kontratryk (reverse printing) på indersiden af yderfolien og efterfølgende laminering beskytter trykket inde i strukturen. I kartonkonvertering betyder folielaminering, at en tynd folie bindes på trykt karton som finish.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber; finish på kartoner
Svejsning af hankepatch (patch handle welding)
Svejsning af hankepatch er påsvejsning af en separat forstærkende folielap rundt om hankeområdet på en plastpose ved varmesvejsning, før hankehullet stanses. Lappen fordobler væggen på det sted, hvor belastningen er størst, så en pose med hankepatch bærer mere end en almindelig pose med udstanset hank af samme folie. Løkkehanke, separate folieløkker svejset på posens top, påføres på lignende måde.
Se: typer af hanke til plastposer
Pouchmaskine (pouch making machine)
En pouchmaskine omdanner trykte laminatruller til færdige pouches ved at folde eller kombinere baner, indsætte bundfalse, påføre lynlåse og ventiler, svejse, lave revnehak og skære. Formater som treside-svejsede pouches, standposer og flatbund-pouches kræver forskellige maskinkonfigurationer. Pouchkvaliteten afhænger af svejsningens integritet, nøjagtigt register mellem tryk og svejsning og ensartede mål til købers påfyldningslinje.
Se: pouchformater; sådan fremstilles fleksible pouches
Sidesvejsepose (side weld bag, side weld)
En sidesvejsepose fremstilles af foldet folie ved at svejse og skære de to sider med en varmekniv, så bunden er folden, og siderne har smalle sømsvejsninger. Sidesvejsemaskiner kører hurtigt og giver pæne kanter, hvilket egner sig til trykte bæreposer, forsendelsesposer og brødposer. Sidesvejsninger er normalt svagere end en bundsvejsning, så kraftige poser har ofte bundsvejsning i stedet.
Opskæring (folie og laminat) (slitting, film and laminate)
Opskæring af folie og laminater skærer brede trykte eller laminerede ruller til de færdige bredder, der skal bruges til pouchfremstilling, form-fill-seal-maskiner eller købers pakkelinje, normalt med barberblads- eller saksknive på en opskærer/omspoler. Tolerance på opskæringsbredde, vikleretning, samlingsmarkering og rulleretning specificeres til automatiske maskiner. For laminater følger opskæring efter hærdning.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber
Opløsningsmiddelbaseret laminering (solvent-based lamination)
Opløsningsmiddelbaseret laminering påfører en lim opløst i opløsningsmiddel, typisk ethylacetat, på den ene bane, fordamper opløsningsmidlet i en tørretunnel og presser derefter den anden bane på. Den håndterer et bredt udvalg af strukturer, herunder krævende retort- og højbarrierelaminater, og opbygger hurtigt bindingsstyrke. Den kræver håndtering af opløsningsmiddel og emissionsstyring, og restopløsningsmiddel kontrolleres for fødevareemballage.
Opløsningsmiddelfri laminering (solventless lamination)
Opløsningsmiddelfri laminering påfører en tokomponent polyurethanlim med 100 % tørstof uden opløsningsmiddel, i meget tynde lag, og samler banerne uden tørretunnel. Den bruger mindre energi og undgår emissioner af opløsningsmiddel og er i dag den mest almindelige vej for mange fødevarelaminater. Limen har brug for en hærdeperiode, typisk flere dage, før opskæring og pouchfremstilling.
Se: pouchlaminaters opbygning og barriereegenskaber
Treside-svejset pouch (three-side seal, 3SS; flad pouch)
En treside-svejset pouch er en flad pouch, der er svejset på tre sider af konverteren og efterladt åben på den fjerde side til påfyldning og derefter forseglet af pakkeren. Den er den enkleste pouch at fremstille og fylde og bruger mindst materiale, men den kan ikke stå op. Svejsebredder, revnehak og en eventuel lynlås angives sammen med pouchens mål.
Se: pouchformater
Påføring af ventil (valve application)
Påføring af ventil er montering af en envejs-afgasningsventil på en pouch eller pose, ved varmesvejsning eller lim, normalt på pouchmaskinen eller som en inline-enhed. Ventilen lader kuldioxid fra friskristet kaffe slippe ud, mens den begrænser ilt, der kommer ind. Ventilens position, hullet stanset under den og dens kompatibilitet med laminatet specificeres i trykfilsfasen.
Se: pouchfunktioner
Wicket-stabling (wicketing, wicketede poser)
Wicket-stabling er stabling af poser på en trådbøjle (wicket) gennem stansede huller i en overlæbe, så de kan åbnes og fyldes én ad gangen ved disken eller på en pakkemaskine. Wicketede poser er almindelige til bager- og frugt- og grøntsagsposer og nogle takeaway-poser. Posen har brug for en ekstra læbe og stansede huller, så wicket-stabling angives, når posen designes.
Påføring af lynlås (zipper application)
Påføring af lynlås er svejsning af en genlukkelig lynlåsprofil ind i en pouch på pouchmaskinen, typisk ved at varmesvejse lynlåsens flanger til de indvendige vægge lige under topsvejsningen. Lynlåsen skal være kompatibel med pouchens forseglingslag, og dens position påvirker påfyldningshøjden og pladsen til revnehakket. Tryklukninger er mest almindelige; slider- og børnesikre typer kræver specifikke maskinenheder.
Se: pouchfunktioner
Konvertering af tissue, servietter og indpakning
Udtryk for trykte servietter og arkskårne fedttætte eller MG-indpakningspapirer. Processen er beskrevet i sådan fremstilles fedttætte indpakningspapirer og trykte servietter.
Optalte pakker (counted packs, count and stack)
Optalte pakker er stakke af servietter, indpakningspapirer eller ark leveret i et fast antal, såsom 50, 100 eller 500 pr. pakke, dannet af en tælle- og stableenhed for enden af en konverteringslinje. Antallet, pakkeformatet og om pakkerne er bundet med bånd, indpakket i folie eller lagt i æske er en del af specifikationen. Nøjagtige optællinger har betydning for påfyldning af dispensere og for lagerstyring på tværs af mange afdelinger.
Se: størrelser på burgerindpakning
Prægning af tissue (tissue embossing; DE Prägung)
Prægning af tissue presser et mønster ind i serviettissue mellem en graveret stålvalse og en gummi- eller stålmodvalse. Den giver volumen, blødhed og sugeevne og kan bære et dekorativt mønster eller logo, og den bruges også til at binde lagene sammen. Prægning er en anden operation end den prægning, der bruges som finish på kartoner.
Foldeformater (1/4-fold, 1/8-fold, bogfold)
Foldeformater er de foldemønstre, der påføres servietter på foldeenheden i en konverteringslinje. En 1/4-fold folder arket to gange til en firkant på en fjerdedel af arealet og er normal til frokostservietter; en 1/8-fold tilføjer yderligere folder og er almindelig til middagsservietter; bogfold og andre varianter egner sig til bestiklommer. Folden afgør, hvilken del af arket der vender opad, så trykkets placering på det flade ark afhænger af den.
Se: servietstørrelser og folder
Interfold
Interfold er et foldemønster, hvor hver serviet eller hvert ark er foldet ind i det næste, så den næste trækkes frem, når man tager én ud af dispenseren. Interfoldning udføres på en dedikeret interfolder, ikke på almindelige servietfoldelinjer. Interfold-servietter skal passe til dispenserens forventede fold og størrelse.
Servietlinje (napkin converting line)
En servietlinje afvikler moderruller af tissue eller airlaid, trykker dem inline, normalt med flexo i en til fire farver, præger og binder lagene, skærer og folder servietterne og tæller dem op i stakke til pakning. Hver linje håndterer et begrænset udvalg af størrelser og folder. Trykregistret på en servietlinje er løsere end på karton eller folie, hvilket er grunden til, at fine detaljer undgås på tissue.
Se: trykte servietter; servietter med eget tryk
Lagsammenbinding (ply bonding)
Lagsammenbinding holder de to eller tre lag i en flerlags serviet sammen, normalt med en mekanisk kantprægning langs kanterne eller et prægningsmønster over hele fladen, og i nogle produkter ved limlaminering. Svag lagsammenbinding lader lagene skilles ved brug, hvilket ser billigt ud ved bordet. En hurtig kontrol på prøver er at gnide et fugtigt hjørne for at se, om lagene skilles.
Pakning, palletering og forsendelse
Udtryk fra slutningen af linjen, som afgør, hvordan færdig emballage ankommer, og hvordan den opbevares. Pallestandarder og forsendelsesvilkår er beskrevet i indkøb af emballage fra Tyrkiet.
Bundtning (bundling)
Bundtning er sammenføjning af et optalt antal flade enheder, såsom poser, emner eller foldede kartoner, i et bundt, der holdes af et papirbånd, en folieindpakning eller strapping. Bundtets størrelse påvirker, hvor let personalet håndterer lager ved disken, og hvor mange enheder der kommer i hver transportkasse. Bundtede mængder angives i pakkespecifikationen sammen med antal kasser.
Antal pr. transportkasse (case count, pack count)
Antal pr. transportkasse er antallet af færdige enheder, der er pakket i hver transportkasse, og i specifikationer står det ofte sammen med bundtstørrelse, kassemål og antal kasser pr. palle. Det påvirker fragteffektivitet, opbevaring og hvordan lager udleveres til afdelinger. Når antal pr. kasse aftales på tværs af alle afdelinger i en kæde, forenkles bestilling og lagertælling.
Se: guide til forespørgsel på emballage (RFQ)
Klimatisering (conditioning; DE Klimatisieren)
Klimatisering er at holde papir, karton eller emballage ved kontrolleret temperatur og fugtighed, så fugtindholdet stabiliserer sig før konvertering, test eller brug; standardprøvningsklimaet for papir og karton er 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed iht. ISO 187. Karton, der flyttes fra en kold container til et varmt lager, kan optage fugt og skævvride, så paller bør blive stående indpakket, indtil de når stuetemperatur. I folie-konvertering bruges termen også om opbevaring af laminater, mens de hærder.
Se: ordlisten for test, kvalitet og fejl
Kantbeskyttere (edge protectors, corner boards)
Kantbeskyttere er L-formede strimler af lamineret karton, der placeres på de lodrette hjørner af et pallelæs, under strapping eller strækfolie. De fordeler strappingens tryk, beskytter kartonhjørner mod skader og tilfører lidt lodret stivhed til læsset. De specificeres almindeligvis til eksportforsendelser af trykt emballage, hvor kartoner håndteres flere gange.
Pallemønster (pallet pattern; søjlestabling, krydsstabling)
Et pallemønster er arrangementet af kartoner i hvert lag på en palle. Ved søjlestabling sidder kartonerne direkte over hinanden, så deres hjørner bærer lasten, og kompressionsstyrken bevares; ved krydsstabling drejes lagene som murværk for stabilitet, men kompressionsstyrken kan falde betydeligt. Kartoner bør ikke stikke ud over pallens kant, hvilket også svækker stakkene.
Se: bølgepapkvaliteter til forsendelsesæsker
Palletering (palletising; US palletizing; DE Palettieren; NL palletiseren)
Palletering er opbygning af færdige kartoner eller bundter til et stabilt læs på en palle, i hånden eller med robot, efter et fastsat mønster, en fastsat højde og vægt. Pallens type (for eksempel EUR-palle 1200 × 800 mm, UK-palle 1200 × 1000 mm eller US-palle 48 × 40 tommer), maksimal læssehøjde og mærkning er en del af købers leveringsspecifikation. Palleeffektiviteten påvirker i høj grad fragtomkostningen pr. enhed ved eksportforsendelser.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Krympeindpakning (shrink wrapping)
Krympeindpakning omslutter et bundt eller en pakke i en varmekrympelig folie, typisk polyethylen eller polyolefin, som føres gennem en varmetunnel, så den strammer rundt om indholdet. Den bruges til pakker med krus, låg og andre varer, der har brug for støvbeskyttelse og en stram, stabil enhed. På paller er krympehætter et alternativ til strækfolie-indpakning.
Strapping (omsnøring)
Strapping er binding af kartoner eller bundter, eller et helt pallelæs, med spændte bånd af polypropylen, polyester eller, til tunge læs, stål. Det holder læs sammen under håndtering og kombineres ofte med kantbeskyttere for at forhindre, at båndene knuser kartonhjørner. For stram strapping kan beskadige det øverste lag af kartoner, så spændingen indstilles efter emballagen.
Strækfolie-indpakning (stretch wrapping)
Strækfolie-indpakning sikrer et pallelæs ved at vikle strækbar LLDPE-folie rundt om den under spænding, i hånden eller på en drejebordsindpakker eller rotérarm-indpakker. Maskinindpakkere forstrækker folien, typisk med 150-300 %, før den når læsset, hvilket reducerer folieforbruget og øger holdekraften. Indpakningsmønster, topark og foliens tykkelse vælges efter læsset og transportruten.
Sådan bruger du udtrykkene i specifikationer og leverandørgennemgange
De fleste konverteringsudtryk når en indkøber tre steder: på en stansetegning med noter som limflig, sidesømsoverlap eller hankepatchområde; i en teknisk gennemgang, der nævner en maskinbegrænsning såsom maksimal sidefals, hærdetid eller dornstørrelse; og i en pakkespecifikation, der dækker antal pr. kasse, pallemønster og indpakning. Hvis du læser disse bemærkninger korrekt, før trykfilen godkendes, undgår du omtryk og forsinkelser.
En anmodning om tilbud, der angiver format, størrelse og konstruktion (for eksempel SOS-bund, snoet hank, topfold), materiale og belægning, trykmetode, finish og pakkekrav, kan sammenlignes ens mellem leverandører. Guiden til forespørgsel på emballage (RFQ) giver den fulde tjekliste, og produktsiderne, fra takeaway-poser med eget tryk og papirmadbeholdere med eget tryk til pizzaæsker med eget tryk og standposer med eget tryk, viser, hvilke konstruktionsvalg der har betydning for hvert format.
9 Packaging er en producent og eksportør af trykt emballage til erhvervskunder med base i Istanbul og med erfaring i levering til fastfoodkæder og andre foodservicekæder. Hvis en konverteringsbemærkning på en stansetegning, trykprøve eller et konkurrerende tilbud er uklar, kan du sende den med din forespørgsel via vores kontaktside, så bliver den forklaret ved den tekniske gennemgang.