Tryk på plastposer er for det meste flexotryk på coronabehandlet polyethylen, og de fleste begrænsninger kommer fra materialet: en elastisk, ofte gennemsigtig folie med lav overfladeenergi. Derfor kan et logo, der står skarpt på en papirpose, blive blødt, forskudt eller skalle af på PE, hvis trykfil og maskinopsætning ikke tager højde for, hvordan folie opfører sig i trykmaskinen. Herunder kan du læse, hvordan poserne trykkes, hvordan trykfarven bringes til at hæfte, og hvordan det kontrolleres, hvor mange farver det giver mening at bruge, og hvordan du laver en trykfil, der holder hele vejen gennem konverteringen til pose. Du finder formater og bestilling i vores oversigt over plastposer med eget tryk.
Hvordan trykkes plastposer?
De fleste plastposer med tryk fremstilles med flexotryk: fleksible fotopolymerklichéer overfører hurtigtørrende flydende trykfarve til folien, én kliché pr. farve. Folien trykkes som flad eller slangeformet bane, enten direkte efter ekstruderingen eller i et separat trin, og konverteres derefter til poser ved svejsning, sidefals og udstansning.
Den typiske rækkefølge:
- Blæsefolieekstrudering danner en slange af PE-folie i den specificerede bredde, tykkelse og farve.
- Coronabehandling hæver overfladeenergien på den eller de sider, der skal trykkes.
- Flexotryk, ofte på en CI-maskine (central impression), hvor alle farveværker trykker rundt om én stor cylinder for stabil pasning, eller på en stack-maskine, hvor værkerne er stablet lodret, og begge sider af folien kan trykkes i ét gennemløb.
- Tørring mellem og efter værkerne.
- Konvertering: side- eller bundsvejsninger, sidefals, udstansning eller svejsning af hanke, påføring af patch eller løkke, perforeringer og pakning.
Der findes andre processer, men de er mindre almindelige til poser. Dybtryk bruges til meget lange oplag af højkvalitetsfolie, mere til laminerede poser end til bæreposer. Digitaltryk på folie er i vækst til små oplag og prototyper, men er mindre etableret ved posekonvertering. Serigrafi bruges til små mængder færdige poser. En sammenligning af metoderne på tværs af emballagetyper finder du i flexotryk, offsettryk, dybtryk og digitaltryk sammenlignet.
Hvorfor skal polyethylen coronabehandles?
Ubehandlet polyethylen har lav overfladeenergi, typisk omkring 30-31 dyn/cm, så trykfarven trækker sig sammen i dråber og gnides af. Coronabehandling oxiderer folieoverfladen med en højspændingsudladning og hæver overfladeenergien, så trykfarven væder og binder. Trykkerier sigter typisk mod cirka 38-42 dyn/cm eller mere; vandbaserede trykfarver kræver som regel den høje ende.
Det bør du som indkøber vide:
- Behandlingen aftager. Tilsætningsstoffer i folien (f.eks. glidemidler) vandrer med tiden til overfladen, og overfladeenergien falder. Folie, der er behandlet ved ekstruderingen og har ligget i flere uger, skal måske behandles igen før trykning.
- Begge sider, hvis begge sider trykkes. Angiv ensidet eller tosidet tryk, så folien behandles tilsvarende.
- Genbrugsfolie varierer. PCR-folie kan indeholde tilsætningsstoffer og urenheder, der påvirker behandling og vedhæftning, så niveauet bør kontrolleres batch for batch.
- For kraftig behandling kan give blokning (folielag, der klæber sammen) eller gå ud over svejsningen.
Sådan kontrolleres trykfarvens vedhæftning
- Dyne-penne eller testfarver (f.eks. efter ISO 8296 eller ASTM D2578) angiver folieoverfladens energi før trykning.
- Tapetest: Et trykfølsomt tape presses på det hærdede tryk og rives af; hvis der følger trykfarve med, er vedhæftningen dårlig. ASTM F2252 beskriver en metode, der ofte bruges til fleksibel emballage.
- Krølle- og gnidningstest viser, om trykfarven revner, når folien bøjes, eller slides ved håndtering.
- Blokningstest: Stakke af trykt folie eller poser presses sammen under varme for at kontrollere, at trykfarven ikke afsmitter eller klæber.
Spørg din leverandør, hvilke test der bruges ved frigivelse, og aftal eventuelle særlige krav, f.eks. modstandsdygtighed over for kulde eller kondens til poser til kølevarer, ved den tekniske gennemgang.
Opløsningsmiddelbaserede eller vandbaserede trykfarver til plastposer?
Begge typer fungerer på coronabehandlet PE. Opløsningsmiddelbaserede trykfarver tørrer hurtigt, væder folie med lav energi nemt og giver stærk vedhæftning, men afgiver flygtige organiske forbindelser (VOC), som skal kontrolleres. Vandbaserede trykfarver giver mindre opløsningsmiddeludledning og lugt, men tørrer langsommere og kræver som regel højere overfladeenergi og omhyggelig maskinopsætning på folie.
| Faktor | Opløsningsmiddelbaserede trykfarver | Vandbaserede trykfarver |
|---|---|---|
| Vedhæftning på PE | Meget god; tåler lavere dyne-niveau | God med højere behandling og korrekt formulering |
| Tørrehastighed | Hurtig | Langsommere; kræver mere tørrekapacitet |
| Emissioner og lugt | VOC; kræver udsugning, ofte forbrænding eller genvinding | Lavere VOC; lav lugt |
| Trykkvalitet | Fremragende densitet og glans | Meget god; kan være lidt mindre blank |
| Typisk anvendelse | Udbredt til foliotryk | Stigende anvendelse, især hvor emissioner eller lugt er et problem |
UV-hærdende flexotrykfarver er en tredje mulighed på visse maskiner. Valget afhænger af konverterens udstyr, folien og anvendelsen. Til poser, der kan komme i kontakt med fødevarer, trykkes trykfarven på ydersiden, og den må ikke overføres til fødevaresiden ved afsmitning i rullen eller stakken. Det hører under god fremstillingspraksis i forordning (EF) nr. 2023/2006, og EuPIA-vejledninger og den schweiziske trykfarveforordning er almindelige referencer. Den tyske trykfarveforordning (Druckfarbenverordnung) gælder fra 1. januar 2027 for trykfarver på fødevarekontaktmaterialer. Se vores guide til overholdelse af regler for emballage til fødevarekontakt for de dokumenter, der er involveret.
Hvor mange farver kan trykkes på en plastpose?
Plastposer trykkes almindeligvis i en til seks staffagefarver pr. side, på visse maskiner flere. De fleste posedesign bruger en til tre farver, fordi hver farve kræver en kliché, et farveværk og opstartsspild, og fordi færre farver passer mere pålideligt på tynd folie.
| Designtilgang | Hvad fungerer godt på folie | Opmærksomhedspunkter |
|---|---|---|
| 1-2 staffagefarver | Kraftige logoer, tekst, enkle mønstre | Meget fine linjer i tynd folie |
| 3-4 staffagefarver | Brandpaletter, flade illustrationer | Pasning mellem tilstødende farver; indregn trapping |
| Firefarvetryk (CMYK) | Fotografier, gradienter på god folie og gode maskiner | Punktforøgelse, moiré, farveforskydning på farvet eller genbrugsfolie; kræver som regel hvid underlægning |
| Heldækkende farveflade | Stærk brandeffekt | Højt trykfarveforbrug, risiko for blokning, påvirker genbrugsgranulatets farve; kan vise nålehuller |
Staffagefarver refereret til Pantone er standardløsningen. Farven på folie bliver ikke helt som en farveprøve på bestrøget papir, fordi folien er gennemsigtig, og dens grundfarve skinner igennem. Godkend farven på en trykt prøve på den faktiske folie. Afvejningen mellem staffage- og firefarvetryk gennemgås i Pantone vs CMYK.
Foliens farve og hvid underlægning
På naturfarvet (gennemsigtig) folie ser farver mørkere og mindre mættede ud end på hvid. Mulighederne er:
- Hvidpigmenteret folie: Hele posen er ugennemsigtig hvid, hvilket giver en ren baggrund.
- Hvid underlægning: En hvid trykfarve, der trykkes først under bestemte farver eller områder, så de forbliver klare på transparent, farvet eller genbrugsfolie. Den bruger et farveværk.
- Farvet folie: Selve posen farves med masterbatch, og trykket i hvid eller en kontrastfarve ligger ovenpå. Godt til kraftige designs til en lav pris.
Genbrugsfolie har som regel en grålig eller råhvid tone, der forskyder lyse farver. Læs mere i LDPE, HDPE og genbrugs-PE i bæreposer.
Hvorfor er pasning sværere på plastfolie?
Tynd PE-folie strækker sig under banespænding og ved varme under tørringen, så hver farves position kan flytte sig en smule i forhold til de andre farver og til posens hank, svejsninger og sidefalse. Design, der afhænger af helt tætte overgange mellem farver eller af nøjagtig trykposition i forhold til hanken, skal have indbygget tolerance.
Designregler, der hjælper:
- Trapping: Lad tilstødende farver overlappe let, så små forskydninger ikke viser hvide spalter.
- Undgå hårfine konturlinjer omkring former og tekst; en tynd kontur er det første sted, forkert pasning bliver synlig.
- Hold minimumslinjetykkelser og skriftstørrelser generøse; negativ tekst (udsparing) skal være større og federe end på papir. Dit trykkeri bekræfter minimumsværdierne for folien og maskinen.
- Hold en margen omkring hankeudstansninger, svejsninger og sidefalse. Placér ikke kritisk tekst henover dem.
- Ved tosidet tryk er pasningen mellem for- og bagside mindre nøjagtig end pasningen mellem farver på samme side.
- Én trykrapport svarer til én pose (bredden ved poser med sidesvejsning, længden ved poser med bundsvejsning), så designet skal kunne tåle, at placeringen på posen varierer en smule.
Stansetegningen skal vise poseomrids, svejsninger, sidefalse, hankepositioner og sikre zoner. Generel klargøring af trykfiler, filformater og korrektur gennemgås i vores guide til trykfiler til emballage.
Påvirker trykket genanvendelighed eller regeloverholdelse?
Moderat farvedækning på en monomateriale-PE-pose er generelt forenelig med genanvendelse af folie, men kraftig fuldfladedækning, metalliske trykfarver og etiketter, der ikke er af PE, kan forringe kvaliteten af genbrugsgranulatet. Tekster på posen skal desuden overholde reglerne for miljøudsagn.
- Design til genanvendelse: Efter emballageforordningen (PPWR) skal emballage, der bringes på EU-markedet, opnå genanvendelighedsklasse A, B eller C fra 1. januar 2030. De detaljerede kriterier er stadig under udvikling, og farvedækning kan være en af de faktorer, som designretningslinjer tager hensyn til.
- Udsagn og mærkning: Miljøudsagn på posen skal være specifikke og dokumenterede efter direktiv (EU) 2024/825 i EU (gælder fra 27. september 2026) og CMA Green Claims Code i Storbritannien. Visse jurisdiktioner kræver specifik ordlyd på bære- eller genbrugsposer.
- Markedsregler: Det juridiske grundlag for trykte poser på de enkelte markeder findes i regler for plastbæreposer.
Tjekliste til trykfil og tryk på plastposer
- Vektorfil (PDF, AI eller EPS) med skrifttyper konverteret til konturer og farver angivet som Pantone-referencer.
- Stansetegning af posen med svejsninger, sidefalse, hankepositioner og sikre zoner markeret.
- Antal farver pr. side, og om begge sider trykkes.
- Foliens farve (natur, hvid, farvet, genbrug) og om der er brug for hvid underlægning.
- Farvekritiske brandelementer og hvordan de godkendes (trykt prøve på den faktiske folie).
- Anvendelsesforhold: kølevarer, fugt, udendørs brug, fødevarekontakt eller hård håndtering.
- Krævede udsagn eller lovpligtig mærkning for brugsmarkedet.
- Mængde pr. design; hvert ekstra design eller farveskift betyder som regel nye klichéer.
Send tjeklisten sammen med dine filer via oversigten over plastposer med eget tryk eller vores kontaktside. Hankepositionen påvirker layoutet, så det hjælper at vælge hank først; se typer af hanke til plastposer.