Korrekturen kommer retur med tre bemærkninger fra trykkeriets prepress-team: 2 %-højlyset i toneovergangen holder ikke ved 133 lpi, den hvide tekst i negativ kræver en spread, og brandets røde farve ligger uden for CMYK-farveomfanget, så den bør køres som staffagefarve eller opbygges i udvidet farveomfang. Hver bemærkning er rimelig, og hver af dem ændrer omkostning, udseende eller tidsplan, men kun hvis den, der godkender trykfilen, ved, hvad den betyder. Denne ordliste over trykbegreber definerer ordforrådet på tilbud, prepress-rapporter, korrekturer og trykgodkendelser for emballage, fra aniloxvolumen og pladeforvrængning til Delta E, G7 og navnene på almindelige trykfejl.
Sådan bruger du denne ordliste over trykbegreber
Siden er skrevet til emballageindkøbere, designere, kvalitetschefer og emballageingeniører, som godkender trykfiler og trykte vareprøver, men ikke selv kører trykpresser. Hvert opslag giver en definition, en forklaring af, hvordan egenskaben fungerer eller måles, med typiske værdier, hvor de er meningsfulde, og hvad den ændrer for køberen: omkostning, farve, læsbarhed eller egnethed til fødevarekontakt. Typiske værdier er mærket som sådan, fordi trykpresser, plader, trykfarver og substrater varierer; tallene for en konkret opgave fastsættes af trykkeriet og bekræftes ved tilbud og teknisk gennemgang.
Overskrifterne angiver det danske begreb først, derefter den engelske betegnelse og forkortelser samt den tyske (DE) eller hollandske (NL) betegnelse, hvor den er almindelig i leverandørkorrespondance. Opslagene står i alfabetisk rækkefølge efter det engelske begreb inden for hver sektion. Hvor et emne har sin egen guide på dette website, linker opslaget dertil for uddybning.
Siden er en del af emballageordlisten. Søsterordlisterne dækker konvertering og produktion, emballagematerialer, test, kvalitet og fejl og regulering, bæredygtighed og handel. Efterbehandlingseffekter som folie, prægning og laminering er defineret i ordlisterne om konvertering og materialer; her dækkes kun trykklakker.
Trykprocesser og pressetyper
Hvordan billedet når substratet, og de pressekonfigurationer, der optræder på emballagetilbud. Valg af proces efter produkt og oplagsstørrelse er behandlet i forskellen på flexo, offset, dybtryk og digitaltryk.
CI-flexopresse (central impression flexo press, CI press)
En CI-flexopresse har alle flexofarveværker placeret omkring én stor, temperaturstyret trykcylinder, så banen forbliver i kontakt med den samme cylinder fra første til sidste farve. Fordi banen ikke kan strække sig eller vandre mellem værkerne, er registret meget stabilt, og derfor dominerer CI-presser flexotryk på tynde, elastiske folier og på papir til poser og indpakning. CI-presser har almindeligvis seks til ti farveværker og trykker på én side af banen pr. gennemløb.
Se også: tryk på plastposer
Digitaltryk (digital printing; DE: Digitaldruck; NL: digitaal drukken)
Digitaltryk danner billedet direkte fra filen, med inkjet eller toner, uden plader eller cylindre. Opstartsomkostningerne er minimale, og hvert eksemplar kan være forskelligt, men stykprisen forbliver relativt flad, når mængden stiger, så digitaltryk er stærkest ved små oplag, prototyper, trykte vareprøver og versionerede designs. Staffagefarver simuleres som regel ud fra pressens farvesæt i stedet for at blive blandet, og farvesystemet skal kontrolleres for anvendelse i fødevareemballage som alle andre.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Tørofset (dry offset; DE: Trockenoffset)
Tørofset trykker på færdigformede runde beholdere, såsom plastkrus, bøtter og låg, ved at indfarvede reliefplader overfører hver farve til én fælles gummidug, som derefter ruller det samlede billede over på den roterende beholder. »Tør« betyder, at der ikke bruges fugtevand, i modsætning til offsettryk. Fordi alle farver mødes våde på én gummidug, kan de ikke overtrykkes rent, så designs opbygges med farver side om side og med halvtoner frem for egentlig trapping eller overtryk. Papkrus trykkes ikke på denne måde; de trykkes fladt, før de formes.
Se også: tryk på papkrus
Elektrofotografi (electrophotography; tonertryk, flydende eller tør toner)
Elektrofotografi er den digitale proces, hvor en laser eller LED skriver billedet som en elektrostatisk ladning på en tromle, ladede tonerpartikler tiltrækkes af billedet, og tonerne overføres og fikseres på substratet. Både tør og flydende toner bruges i emballage, sidstnævnte især til foldeæsker, etiketter og fleksibel emballage i små oplag. Billedkvaliteten på egnede substrater er tæt på offset; hastighed og maksimalt format er lavere end på konventionelle trykpresser.
Flexotryk (flexography, flexo; DE: Flexodruck; NL: flexodruk)
Flexotryk trykker fra hævede, fleksible fotopolymerplader, som indfarves af en graveret aniloxvalse, og overfører farven direkte til substratet. Processen kører hurtigt på rulle og på bølgepap, fungerer med vandbaserede, opløsningsmiddelbaserede og UV-farver og er den dominerende proces til papirposer, indpakning, servietter, plastfolie og emballage af bølgepap. Moderne højdefinitionsplader og flat-top-punkter har indsnævret kvalitetsforskellen til offset, især på folie.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Dybtryk (gravure, rotogravure; DE: Tiefdruck; NL: diepdruk)
Dybtryk trykker fra metalcylindre graveret med millioner af små celler, én cylinder pr. farve; cellerne fyldes med tyndtflydende farve, en rakel tørrer overfladen ren, og substratet trækker farven ud af cellerne under tryk. Farvegengivelsen er rig og meget stabil over lange oplag, men graverede cylindre er dyre, så dybtryk kan betale sig ved lange oplag af uændrede designs, mest på folie til laminerede fleksible emballager.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Hybridtryk (hybrid printing)
Hybridtryk kombinerer to trykteknologier i én produktionslinje, oftest en digital inkjetenhed integreret i en flexo- eller offsetpresse, så faste elementer trykkes konventionelt, mens variable eller versionerede elementer trykkes digitalt i samme gennemløb. Begrebet bruges også om presser, der blander flexo-, serigrafi- eller andre værker, og om »hybride« UV-farver eller hybridraster, så det er værd at spørge, hvilken betydning leverandøren mener.
Inkjettryk (inkjet printing; single-pass, multi-pass)
Inkjettryk skyder små dråber farve fra dyserne i trykhovederne direkte på substratet under digital styring. Single-pass-presser trykker hele bredden i ét gennemløb under faste hoveder og egner sig til industrielle emballagemængder; multi-pass-printere (scannende) flytter hovederne frem og tilbage og er langsommere, og bruges hovedsageligt til vareprøver og meget små oplag. Vandbaserede og UV-inkjetfarver er almindelige i emballage, og egnethed til fødevareemballage afhænger af det konkrete farvesystem og dets dokumentation.
In-line flexopresse (inline flexo press)
En in-line flexopresse har sine farveværker i en vandret række, hver med sin egen modtrykscylinder, mens banen eller arket løber fra det ene til det næste. Opstillingen giver nem adgang og egner sig til tykkere substrater som karton, og den gør det muligt at udføre konverteringsopgaver som stansning, lakering eller laminering i samme linje. Smalbaneetiketpresser og mange flexolinjer til kruskarton og æsker bruger denne konfiguration.
Bogtryk (letterpress; DE: Buchdruck; NL: boekdruk)
Bogtryk trykker fra stive, hævede plader med pastaagtige farver, påført med let »kiss«-tryk. Engang den vigtigste kommercielle proces har det nu en lille andel af emballagetrykket, hovedsageligt UV-bogtryk på selvklæbende etiketter i smal bane og enkelte linjer til krus og låg. Det er den reliefproces, som flexotryk og tørofset udviklede sig fra.
Smalbane og bredbane (narrow web and wide web)
Smalbane og bredbane beskriver bredden på rulleførte presser. Smalbanepresser, generelt under ca. 500 mm (20 in) trykbredde, er typiske til etiketter og fleksibel emballage i små oplag; bredbanepresser, ofte langt over 1.000 mm, trykker folie og papir til poser og indpakning i store mængder. Definitionerne varierer mellem leverandører, og pressens bredde har for en køber primært betydning, fordi den begrænser, hvor mange emner der kan trykkes på tværs af banen.
Offsettryk (offset lithography, offset, litho; DE: Offsetdruck; NL: offsetdruk)
Offsettryk trykker fra flade plader, hvor billedområderne tiltrækker fedtholdig farve og de ikke-billedbærende områder tiltrækker vand, og det farvede billede overføres til en gummidug og fra gummidugen til arket eller banen. Det giver de skarpeste detaljer og de blødeste toneovergange af de almindelige processer og er standarden for foldeæsker, krusemner og litholaminerede liners af bølgepap. »Litho« er den almindelige britiske forkortelse i branchen.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Post-print og pre-print (tryk på bølgepap)
Post-print betyder tryk direkte på færdigt bølgepap, som regel med flexo i én til tre farver, mens pre-print betyder, at linerpapiret trykkes på rulle, med flexo eller dybtryk, før det samles med bølgelaget på bølgepapmaskinen. Pre-print giver blødere toner og egner sig til meget store oplag; post-print er normen for pizzaæsker, forsendelseskasser og de fleste forsendelsesæsker. En tredje vej, litholaminering, limer et offsettrykt ark på bølgepap for at opnå fotografisk kvalitet.
Se også: tryk på pizzaæsker
Bagtryk og overfladetryk (reverse printing and surface printing)
Ved overfladetryk placeres farven på ydersiden af et substrat, hvor den ses direkte; ved bagtryk placeres den på indersiden af en transparent folie, så den ses gennem folien, normalt før folien lamineres til et andet lag. Bagtrykt trykfil er spejlvendt, og hvid trykkes sidst, bagved farverne, så farven ender beskyttet inde i laminatet, væk fra både forbrugeren og fødevaren. De fleste laminerede poser er bagtrykte; bæreposer er som regel overfladetrykte.
Serigrafi (screen printing; DE: Siebdruck; NL: zeefdruk)
Serigrafi presser farve gennem en fin netstencil på substratet og lægger en markant tykkere farvefilm end flexo eller offset. Det giver dækkende hvide flader, kraftig farve på mørke eller teksturerede materialer og taktile eller hævede effekter, og rotationsserigrafienheder tilføjes undertiden etiket- og kartonlinjer for disse effekter. Det er langsomt og egner sig til enkle designs med få farver, og er derfor sjældent hovedprocessen til engangsemballage til foodservice.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Arkoffset (sheet-fed offset)
Arkoffset fører enkelte tilskårne ark gennem pressen, typisk med fire procesfarveværker plus ét eller to staffagefarveværker og et inline lakværk til lak eller vandbaseret lak. Flere emner monteres på hvert ark og stanses bagefter. Det er standardvejen for foldeæsker, burger- og takeaway-bokse i karton, krusemner og litholaminerede liners, hvor fin tekst og fotografiske billeder har betydning.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Stack-flexopresse (stack flexo press)
En stack-presse har sine flexofarveværker placeret over hinanden på den ene eller begge sider af en lodret ramme, hver med sin egen modtrykscylinder. Den er kompakt og kan trykke på begge sider af banen i ét gennemløb, men registret på elastiske folier er mindre præcist end på en CI-presse, fordi banen løber frit mellem værkerne. Stack-presser er almindelige til papirposer, indpakningspapir og enklere folieopgaver.
Se også: tryk på plastposer
Rulleoffset (web offset; variabel sleeve-offset)
Rulleoffset trykker med offsetlitografi på en kontinuerlig rulle i stedet for på ark. Rulleoffsetpresser med variable sleeves skifter plade- og gummidugsleeves for at ændre trykkets repeat, hvilket gør processen anvendelig til fleksibel emballage, etiketter og ruller af kruskarton, ofte med UV- eller EB-hærdende farver. Den konkurrerer med dybtryk og flexo, hvor der kræves billeder i offsetkvalitet og hyppige designskift.
Flexopresse, anilox og plader
De komponenter, der styrer, hvor meget farve en flexopresse lægger ned, og hvor skarpt den trykker. Begreberne forklarer, hvorfor flexotilbud opfører pladeomkostninger, hvorfor fine billeder og fuldtoneflader konkurrerer om den samme aniloxvalse, og hvorfor repeatlængden er givet af pressen.
Aniloxcelletal (anilox cell count, screen count; linjer pr. tomme, linjer pr. cm)
Aniloxcelletal er antallet af graverede celler pr. løbende tomme eller centimeter på overfladen af en aniloxvalse. Emballageopgaver bruger typisk fra omkring 200 linjer pr. tomme (80 pr. cm) til kraftige lakker, hvide flader og bølgepap op til 1.000 linjer pr. tomme (ca. 400 pr. cm) eller mere til fint procestryk på folie. En almindelig tommelfingerregel er, at aniloxens celletal skal være mindst fire til seks gange pladens rastertæthed, så de mindste punkter understøttes af flere celler i stedet for at dyppe ned i én.
Aniloxvalse (anilox roll; DE: Rasterwalze; NL: aniloxrol)
En aniloxvalse er en graveret valse af metal eller med keramisk belægning i en flexopresse, hvis celletal og cellevolumen doserer en præcis, jævn farvefilm ud på trykpladen. De fleste moderne aniloxvalser er lasergraveret keramik med sekskantede celler i 60°, som slides langsomt og kan rengøres grundigt. Fine valser med små celler egner sig til halvtoner og detaljer, grove valser med stor volumen lægger kraftige fuldtoner og hvide flader, og en slidt eller delvist tilstoppet anilox er en hyppig årsag til farvedrift mellem oplag.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Aniloxvolumen (anilox volume; BCM, cm³/m²)
Aniloxvolumen er den mængde farve, en aniloxvalses celler kan bære pr. arealenhed, angivet i USA som BCM (billion cubic microns, dvs. milliarder kubikmikron pr. kvadrattomme) og i Europa som cm³/m², hvor 1 BCM svarer til ca. 1,55 cm³/m². Typiske værdier ligger fra omkring 1 til 2,5 BCM til halvtonearbejde, 3 til 5 BCM til stregarbejde og fuldtoner og højere til dækkende hvide flader, lakker og bølgepap. Volumen bestemmer i høj grad farvefilmens tykkelse og dermed fuldtonernes styrke; at angive aniloxen sammen med farven er måden, flexofarven holdes reproducerbar ved genbestillinger.
Kammerrakel (chambered doctor blade; DE: Kammerrakel)
En kammerrakel er et lukket farvetilførselssystem, hvor to rakelblade, ét doserende og ét tætnende, danner et lukket kammer mod aniloxvalsen, med farve pumpet igennem. Det holder farven i et lukket kredsløb, hvilket reducerer fordampning af opløsningsmiddel og viskositetsdrift, begrænser skumdannelse og muliggør hurtigere farveskift. Det er standardfarvesystemet på moderne flexopresser til emballage.
Rakel (doctor blade; DE: Rakel; NL: rakel)
En rakel er et tyndt blad af stål, plast eller kompositmateriale, der presses mod en indfarvet valse eller cylinder for at skrabe overskydende farve af, så der kun er farve i de graverede celler. I flexo skraber den aniloxens overflade, så en doseret mængde når pladen; i dybtryk tørrer den cylinderen, så farven kun bliver i billedcellerne. Bladets vinkel, tryk og slid påvirker farvefilmens ensartethed, og en beskadiget rakel viser sig som fine striber i trykretningen.
Flat-top-punkter (flat-top dots)
Flat-top-punkter er flexopladepunkter med en flad trykkende overflade og skarpe skuldre i stedet for de afrundede toppe, som konventionel digital pladeeksponering giver, hvor ilt i luften begrænser hærdningen af de mindste punkter. De fremstilles med iltbarriere- eller højintensive LED-eksponeringssystemer og holder mindre højlyspunkter, giver mere stabil punktforstørrelse ved ændringer i trykket og har ofte overfladeraster for tættere fuldtoner. For købere betyder flat-top-plader som regel blødere toneovergange og bedre fine detaljer, til en lidt højere pladepris.
Trykindstilling (impression, impression setting)
Trykindstillingen er kontakttrykket mellem plade og substrat og mellem anilox og plade, indstillet via afstanden til modtrykscylinderen. Flexo skal køre med det letteste tryk, der overfører et fuldt billede; for højt tryk presser farve ud mod kanterne af pladeelementerne, forstørrer punkter, giver halo og fylder tekst i negativ ud. Trykindstillingen justeres ved indkøring og kan drive med pladeslid, tapekompression og substratets tykkelse.
Kiss impression (mindste kontakttryk)
Kiss impression er det mindste kontakttryk, hvor pladen netop overfører et komplet, jævnt billede til substratet uden synlig udpresning. Det er målindstillingen for flexo og bogtryk, fordi det holder punktforstørrelsen lavest og fine detaljer åbne. På ru eller bølgede substrater som kraftpapir og bølgepap er der ofte brug for lidt mere tryk for at nå ned til overfladens lavpunkter.
Monteringstape (mounting tape; kompressibel pladetape; DE: Klischeeklebeband)
Monteringstape er en dobbeltklæbende tape med en kompressibel skumkerne, som bruges til at fastgøre flexoplader til en cylinder eller sleeve, typisk ca. 0,38 til 0,55 mm tyk. Skummets densitet ændrer trykket: blødere tape polstrer pladen og reducerer punktforstørrelsen i halvtoner, hårdere tape giver bedre farveafsætning i fuldtoner, og mellemhård tape bruges, hvor en plade bærer begge dele. Monteringsnøjagtighed og valg af tape er en del af forklaringen på, at gentagne opgaver på genmonterede plader kan trykke en smule forskelligt.
Fotopolymerplade (photopolymer plate; flexoplade, klichè; DE: Klischee; NL: cliché)
En fotopolymerplade er den fleksible reliefplade, der bruges i flexo, fremstillet af et lysfølsomt polymerlag på en polyesterbund, som billedpåføres, eksponeres for UV-lys og behandles med opløsningsmiddel, vand eller varme, så billedområderne står hævet. Almindelige tykkelser er 1,14 mm til folie og smal bane og 1,70 mm til papir og bred bane, med tykkere, blødere plader på ca. 3 til 7 mm til post-print på bølgepap. Plader er en engangsomkostning pr. farve og design, vist som Klischeekosten i tyske tilbud, og kan opbevares og genbruges ved genbestillinger, hvis trykfilen ikke ændres.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Pladecylinder (plate cylinder)
Pladecylinderen er den cylinder i en flexopresse, der bærer de monterede plader, enten direkte eller via en sleeve, og overfører farve fra pladen til substratet ved hver omdrejning. Dens omkreds fastlægger sammen med plade- og tapetykkelsen repeatlængden, så hver presse har et sæt tilgængelige repeats. Et design, hvis længde ikke passer til et tilgængeligt repeat, kræver en anden cylinder eller sleeve eller et justeret layout.
Pladeforvrængning (plate distortion; forvrængningsfaktor)
Pladeforvrængning er strækningen af flexopladens trykkende overflade i retning rundt om cylinderen, når den flade plade vikles på cylinderen eller sleeven. Prepress kompenserer ved at forkorte billedet i den retning med en forvrængningsfaktor, som afhænger af pladetykkelse og repeatlængde og almindeligvis er af størrelsesordenen en til nogle få procent. Uden kompensation bliver det trykte billede længere end trykfilen, hvilket har betydning for poselængder, panelpositioner og stregkoder.
Sleeve (plate sleeve, bridge sleeve)
En sleeve er et let cylindrisk rør, som flexoplader monteres på, og som skubbes ind over en luftdorn på pressen i stedet for at skifte tunge stålcylindre. Bridge- eller adaptersleeves bygger dornens diameter op, så forskellige repeatlængder kan køres på samme presse. Sleeves fremskynder jobskift og gør det muligt at montere plader uden for pressen og opbevare dem klar til genbestillinger.
Overfladeraster (surface screening; mikrocelleraster)
Overfladeraster er et meget fint mønster af små celler eller teksturer, der er billedpåført i fuldtoneområderne på en flexoplade. Mønsteret bryder pladens glatte overflade, så den bærer og afgiver farve mere jævnt, hvilket giver højere fuldtonetæthed og mindre mottling og pinholing, især på folie. Det udføres i prepress eller pladefremstilling og ændrer ikke den trykfil, køberen leverer.
Begreber om dybtryk
Ordforrådet om dybtrykscylindre og om, hvordan de holder på farve. Relevant primært for laminerede poser og anden fleksibel emballage i lange oplag.
Celledybde og cellevolumen (cell depth and cell volume; dybtryk)
Celledybden er, hvor dyb hver graveret celle i en dybtrykscylinder er, og cellevolumen er, hvor meget farve den rummer; sammen med celleåbningen bestemmer de, hvor meget farve hvert område trykker. Dybder ligger typisk fra nogle få mikron i højlys til omkring 40 mikron eller mere i fuldtoner, og variation af cellestørrelse og -dybde er måden, dybtryk frembringer tone uden synlige rasterpunkter. Cellevolumen er fastlagt, når cylinderen er graveret, og det er grunden til, at dybtrykfarve er så stabil over lange oplag.
Kromplettering (chrome plating; dybtrykscylindre)
Kromplettering er et tyndt lag hårdt krom, nogle få mikron tykt, der galvaniseres på den graverede kobberoverflade på en dybtrykscylinder. Det beskytter det bløde kobber mod rakelslid, så cylinderen kan trykke meget lange oplag, og slidte cylindre kan afkromes, repareres og pletteres igen. Nogle leverandører tilbyder alternative hårde belægninger som følge af begrænsninger i brugen af seksværdigt krom.
Rakel (doctor blade; dybtryk)
I dybtryk tørrer rakelen al farve af den glatte, ikke-billedbærende overflade på den graverede cylinder, mens farven bliver i cellerne. Fordi dybtryk trykker direkte fra cylinderen, er rakelindstillingen kritisk: en slidt eller skadet rakel efterlader fine farvestreger på trykket, kendt som rakelstriber eller hazing. Bladets vinkel og tryk er en del af pressens opsætning snarere end af købers specifikation, men stribefejl er en almindelig årsag til afviste dybtrykruller.
Elektromekanisk gravering (electromechanical engraving)
Elektromekanisk gravering skærer cellerne i en dybtrykscylinder med en diamantstylus, der oscillerer ved høj frekvens og styres af de digitale billeddata, så der dannes tusindvis af celler i sekundet. Cellestørrelse og -dybde varierer sammen med toneværdien. Det er den mest udbredte graveringsmetode til dybtryk og den største omkostning bag et sæt dybtrykscylindre.
Elektrostatisk assistance (electrostatic assist, ESA)
Elektrostatisk assistance er et system, der påfører en elektrisk ladning mellem dybtrykkets modtryksvalse og cylinderen, så farven trækkes ud af cellerne over på substratet. Det reducerer manglende punkter, det spættede udseende, der opstår, når ru eller mindre kompressible substrater ikke får kontakt med hver celle. Det bruges især på papir og karton og i højlysområder.
Dybtrykscylinder (gravure cylinder; DE: Tiefdruckzylinder)
En dybtrykscylinder er den stål- eller aluminiumsbasecylinder, belagt med kobber, graveret med billedcellerne og færdigbehandlet med krom, som bærer én farve i dybtryk. Dens omkreds fastlægger repeatet og dens flade bredde den maksimale trykbredde. Cylindre er dyre at fremstille, men holder til meget lange oplag og kan opbevares til genbestillinger, hvilket er grunden til, at dybtryk egner sig til stabile, langvarige designs.
Lasergravering (laser engraving; dybtryk)
Lasergravering danner dybtrykceller enten ved at ablatere en maske på cylinderen før kemisk ætsning eller ved direkte lasergravering af en egnet cylinderoverflade. Det giver cellefacon og kanter, som elektromekanisk gravering ikke kan, såsom meget skarp tekst og stregarbejde, og bruges ofte, hvor fin tekst og vektorelementer har betydning. Hvilken metode der bruges, er cylinderfremstillerens valg, men det kan påvirke, hvordan fine detaljer gengives.
Begreber om offsettryk
Offset afhænger af balancen mellem vand og farve på pladen. Disse begreber optræder i trykrapporter og i drøftelser om farvekonsistens på æsker og krus.
Gummidug (blanket; DE: Gummituch; NL: rubberdoek)
En gummidug er det gummioverfladede stofark, der er viklet om gummidugscylinderen på en offsetpresse, og som modtager det farvede billede fra pladen og overfører det til arket. Dens kompressibilitet gør, at billedet når substratet jævnt, selv på let ujævn karton. En beskadiget eller knust gummidug trykker en lokal fejl på hvert ark, indtil den udskiftes, og gummidugens tilstand påvirker punktforstørrelsen.
Computer-to-plate (CTP)
Computer-to-plate er processen, hvor trykplader billedpåføres direkte fra digitale data med laser, uden film. I offset er CTP-plader af aluminium med en lys- eller varmefølsom belægning; i flexo er modstykket digital billedpåføring af fotopolymerplader. CTP giver skarpe, gentagelige punkter og gør det muligt for trykkerier at fremstille offsetplader billigt igen, hvorfor offsetplader ofte behandles som forbrugsvarer frem for opbevaret værktøj.
Fugtevand (fountain solution, dampening solution; DE: Feuchtmittel)
Fugtevand er den vandbaserede opløsning, der påføres en offsetplade for at holde de ikke-billedbærende områder våde, så de afviser farve. Det er typisk svagt surt, omkring pH 4,5 til 5,5, og indeholder additiver, der styrer overfladespænding og ledningsevne; isopropylalkohol er traditionelt blevet tilsat, og systemer med reduceret alkohol eller uden alkohol er stadig mere almindelige for at begrænse emissioner. Dets tilstand påvirker farve-vand-balancen, tørring og trykstabilitet.
Farve-vand-balance (ink-water balance)
Farve-vand-balancen er ligevægten på en offsetpresse mellem mængden af farve og mængden af fugtevand på pladen. For meget vand emulgerer farven, gør farverne mattere og forsinker tørringen; for lidt lader farve brede sig ud i de ikke-billedbærende områder, en fejl kaldet scumming eller toning. At holde balancen stabil gennem et oplag er en af de vigtigste faktorer i offsets farvekonsistens.
Offsetplade (offset plate; aluminiumsplade)
En offsetplade er en tynd aluminiumsplade med kornet, behandlet overflade og en billedpåført belægning, hvor billedområderne tager imod farve og de ikke-billedbærende områder tager imod vand; der er intet relief. Der skal bruges én plade pr. farve, inklusive staffagefarver og undertiden en lak. Offsetplader koster langt mindre end flexoplader eller dybtrykscylindre, så en designændring koster hovedsageligt indkøringstid frem for værktøj.
Trykfarver, tørring og hærdning
Farvekemi afgør vedhæftning, gnidningsbestandighed, lugt og egnethed til fødevarekontakt. De regler for trykfarver, der gælder for trykt fødevareemballage, er opsummeret i krav til fødevarekontaktemballage.
Sammenklæbning (blocking; DE: Verblocken)
Sammenklæbning er uønsket sammenklæbning mellem overflader af trykt materiale på en rulle eller i en stak, så lag hænger sammen, eller farven løsner sig, når de skilles. Årsager er bl.a. ufuldstændigt tørret eller hærdet farve, tilbageholdt opløsningsmiddel, for stor varme eller tryk ved opbevaring og overbehandlet folie. Det kontrolleres med en blocking-test, hvor trykte prøver presses sammen under varme og tryk, og det har størst betydning for folieposer og trykte ruller, der opbevares varmt.
Se også: tryk på plastposer
Coronabehandling (corona treatment; DE: Coronabehandlung)
Coronabehandling udsætter en plastfolies overflade for en højspændt elektrisk udladning, som oxiderer den og hæver dens overfladeenergi, så farve og lim fugter og binder. Den er afgørende for tryk på polyethylen og polypropylen. Effekten aftager over tid, når additiver vandrer til overfladen, så folie, der har ligget i uger, kan have brug for ny behandling før tryk, og begge sider skal behandles, hvis begge trykkes.
Se også: tryk på plastposer
Tørring og hærdning (drying and curing)
Tørring omdanner en flydende farvefilm til en fast ved at fjerne vand eller opløsningsmiddel gennem fordampning og opsugning eller, for oxidativt tørrende offsetfarver, gennem opsugning og oxidation; hærdning gør den fast ved en kemisk reaktion udløst af ultraviolet lys eller en elektronstråle. Vandbaserede og opløsningsmiddelbaserede flexo- og dybtrykfarver tørrer med varm luft mellem og efter værkerne, mens UV- og EB-farver hærder næsten øjeblikkeligt. Ufuldstændig tørring eller hærdning er en grundlæggende årsag til afsmitning, sammenklæbning, lugt og migration, og derfor begrænser tørrekapaciteten ofte pressens hastighed og farvedækningen.
Dyneniveau (dyne level; overfladeenergi; dyn/cm, mN/m)
Dyneniveauet er et substrats overfladeenergi, angivet i dyn/cm (numerisk lig med mN/m), som viser, om farven vil fugte og binde til det. Ubehandlet polyethylen ligger typisk omkring 30 til 31 dyn/cm, og trykkerier sigter typisk mod ca. 38 til 42 dyn/cm eller mere efter coronabehandling, hvor vandbaserede farver kræver den høje ende. Det kontrolleres med dynepenne eller testfarver før tryk.
Se også: tryk på plastposer
EB-hærdende farve (EB-curable ink; elektronstråle; DE: ESH-Farbe)
En EB-hærdende farve hærdes af en stråle af elektroner, som polymeriserer farvefilmen øjeblikkeligt uden de fotoinitiatorer, som UV-farver har brug for. Hærdningen foregår som regel under kvælstof for at forhindre, at ilt forstyrrer reaktionen. EB-farver og -lakker bruges i offset og flexo til fleksibel emballage og æsker, hvor der kræves høj bestandighed og lav migration, fordi der ikke er fotoinitiatorrester; udstyret er dyrt og findes på et begrænset antal linjer.
Farvedækning (ink coverage)
Farvedækning er den andel af det trykte areal, der er dækket af farve, og i forlængelse heraf den samlede mængde farve, der lægges ned på et design. Høj dækning, såsom store fuldtoneflader eller billeder med fuld beskæring, bruger mere farve, kræver mere tørring, øger risikoen for afsmitning, krølning og gennemslag på tynde papirer og kan påvirke vurderinger af genanvendelighed. Konvertere gennemgår ofte designs med kraftig dækning på indpakning og silkepapir, før de giver tilbud, og kan foreslå et lettere mønster.
Se også: tryk på fedttæt papir
Farveoptagelse (ink trapping, wet trapping; DE: Farbannahme)
Farveoptagelse (ink trapping) er i trykpressesammenhæng en allerede trykt farvefilms evne til at tage imod den næste farve, der trykkes oven på. Dårlig optagelse får overtrykte farver, såsom rød opbygget af magenta og gul, til at se svage eller skyede ud. Den måles med et densitometer og angives som en tilsyneladende trapprocent, ofte efter Preucil-formlen. Må ikke forveksles med prepress-trapping, som er et bevidst overlap mellem tilstødende farver (se Trapping under Prepress og trykfiler).
Lavmigrerende trykfarve (low-migration ink; DE: migrationsarme Druckfarbe)
En lavmigrerende trykfarve er et farvesystem, der er formuleret og påført, så migrationen af dets bestanddele over i fødevarer holder sig under gældende grænser under de tilsigtede anvendelsesforhold. Det er ikke en enkelt juridisk status: egnetheden vurderes for den konkrete anvendelse, typisk med henvisning til EuPIA-vejledning og den schweiziske forordning SR 817.023.21 (bilag 10), og farven skal være korrekt tørret eller hærdet under god fremstillingspraksis, som krævet i forordning (EF) nr. 2023/2006 i EU. Fra 1. januar 2027 tilføjer Tysklands trykfarveforordning en positivliste over stoffer i trykfarver på fødevarekontaktmaterialer.
Se også: krav til fødevarekontaktemballage
Mineraloliefri trykfarve (mineral-oil-free ink; DE: mineralölfreie Druckfarbe)
En mineraloliefri trykfarve er en farve formuleret uden mineralolieindholdsstoffer, hovedsageligt relevant for oxidativt tørrende arkoffsetfarver, som traditionelt brugte mineraloliedestillater og nu ofte bruger derivater af vegetabilsk olie i stedet. Købere angiver det, fordi mineralolie-kulbrinter (MOSH og MOAH) kan migrere fra emballagen over i fødevarer. Det fjerner farven som kilde, men gør intet ved mineralolie, der allerede findes i genbrugsfiber, som kræver en barriere eller nyfiberkarton.
Se også: mineraloliebarrierer og foldeæsker til fødevarekontakt
Pigment
Et pigment er en fint formalet, uopløselig farvepartikel dispergeret i farvens bindemiddel; det giver farven dens kulør, styrke og bestandighed over for lys og opløsningsmidler. Emballagefarver er næsten udelukkende pigmentbaserede, mens farvestoffer, som opløses i bærestoffet, bruges i nogle inkjetfarver og særlige anvendelser. Valg af pigment begrænser, hvilke Pantone-farver der kan blandes med en given farveserie, og påvirker lysægthed, dækkeevne og pris.
Tilbageholdt opløsningsmiddel (retained solvent)
Tilbageholdt opløsningsmiddel er den lille mængde organisk opløsningsmiddel, der er tilbage i trykt og lamineret folie efter tørring, målt med gaskromatografi og normalt angivet i mg/m². Højt indhold af tilbageholdt opløsningsmiddel kan give lugt, afsmag, sammenklæbning og svage lamineringsbindinger, så opløsningsmiddeltrykt fleksibel emballage til fødevarer almindeligvis frigives mod en aftalt grænse. Det er primært et problem ved opløsningsmiddelbaseret flexo og dybtryk på folie.
Afsmitning (set-off; DE: Abliegen)
Afsmitning er uønsket overførsel af farve fra den trykte overflade på ét ark eller ét banelag til bagsiden af det næste i en stak eller på en rulle. På fødevareemballage er det et fødevaresikkerhedsproblem såvel som et kosmetisk, fordi farve kan nå fødevarekontaktsiden; forordning (EF) nr. 2023/2006 kræver, at trykfarver på ikke-fødevaresiden ikke overfører stoffer til fødevarekontaktsiden gennem substratet eller ved afsmitning. Konvertere styrer det gennem valg af farve, tørring, farvedækning, rullespænding og stakketryk.
Se også: tryk på fedttæt papir
Opløsningsmiddelbaseret trykfarve (solvent-based ink)
En opløsningsmiddelbaseret trykfarve bruger organiske opløsningsmidler, såsom ethanol, ethylacetat eller lignende blandinger, som flydende bærestof, typisk med nitrocellulose-, polyurethan- eller polyamidbindemidler i flexo og dybtryk. Den tørrer hurtigt, fugter lavenergifolie let og giver stærk vedhæftning, glans og tæthed, men afgiver flygtige organiske forbindelser, som skal udsuges og behandles. Den er stadig meget udbredt til tryk på folie og laminerede fleksible emballager.
Se også: tryk på plastposer
UV-hærdende trykfarve (UV-curable ink; UV ink, LED-UV; DE: UV-Farbe)
En UV-hærdende trykfarve indeholder monomerer, oligomerer og fotoinitiatorer, som polymeriserer næsten øjeblikkeligt ved udsættelse for ultraviolet lys, i stedet for at tørre ved fordampning. LED-UV-systemer hærder med smalbåndet lys, typisk omkring 365 til 395 nm, og bruger mindre energi og varme end kviksølvlamper. UV-farver giver høj glans, gnidningsbestandighed og hurtig håndtering; til fødevareemballage kan restindhold af fotoinitiatorer og monomerer migrere, så der kræves lavmigrerende UV-systemer og fuld hærdning.
Viskositet (viscosity; DE: Viskosität)
Viskositet er en flydende farves modstand mod flydning, som styrer, hvor meget farve en anilox- eller dybtrykscelle optager og afgiver, og hvordan farven breder sig på substratet. Flexo- og dybtrykfarver er flydende og måles med flydekopper i sekunder, mens offsetfarver er pastaer, der karakteriseres ved tack og reologi. Viskositeten stiger, efterhånden som opløsningsmiddel eller vand fordamper under et oplag, så pressen tilsætter fortynder for at holde et mål; ukontrolleret viskositet er en klassisk årsag til farvedrift i flexo.
Vandbaseret trykfarve (water-based ink; DE: wasserbasierte Druckfarbe)
En vandbaseret trykfarve bruger vand som det primære flydende bærestof, med akryl- eller lignende bindemidler og små mængder aminer eller medopløsningsmidler for at holde harpiksen opløst, styret via pH. Den har lave emissioner og lav lugt og er standarden for flexo på papirposer, indpakning, servietter og bølgepap. På folie tørrer den langsommere, kræver som regel højere overfladebehandling og mere tørrekapacitet og kan være en smule mindre blank end opløsningsmiddelbaseret farve.
Se også: tryk på fedttæt papir
Zahn-kop (Zahn cup; viskositetskop; DE: Auslaufbecher)
En Zahn-kop er en lille dyppekop med et kalibreret hul i bunden, som bruges ved pressen til at måle flydende farves viskositet som det antal sekunder, koppen er om at tømme sig, beskrevet i ASTM D4212. Kopper er nummereret efter hulstørrelse, hvor Zahn #2 er almindelig til flexofarver; i Europa er DIN 4 mm og ISO-flydekopper (ISO 2431) også meget brugt. Aflæsninger er kun sammenlignelige på samme koptype ved samme farvetemperatur.
Farvestandarder og måling
Hvordan farve specificeres, måles og holdes inden for tolerance. Købers valg om staffagefarver, CMYK og tolerancer er forklaret i Pantone eller CMYK i emballage.
CIELAB (Lab, L*a*b*)
CIELAB er det farverum, defineret af Den Internationale Belysningskommission (CIE) i 1976, som beskriver enhver farve med tre værdier: L* for lyshed, a* for rød-grøn-aksen og b* for gul-blå-aksen. Det er enhedsuafhængigt, så en Lab-værdi målt på en godkendt prøve kan gives til ethvert trykkeri som numerisk mål. Delta E-tolerancer beregnes som afstande mellem Lab-værdier.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
CMYK (procesfarver, firefarvetryk; DE: Skalenfarben)
CMYK er firefarveprocessen, der bruger cyan, magenta, gul og sort, trykt som rasterpunkter, til at gengive en bred vifte af farver og billeder. Den gengiver fotografier effektivt, men rammer kun brandfarver tilnærmelsesvis, afhængigt af substrat, punktforstørrelse og farvebalance. Mange emballagedesigns kombinerer CMYK-billeder med én eller to staffagefarver til logoer.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Farveomfang (colour gamut)
Et farveomfang er hele den vifte af farver, en kombination af trykproces, farveserie og substrat kan gengive. CMYK på bestrøget karton har et bredere farveomfang end CMYK på ubestrøget kraftpapir, og mange mættede brandfarver, såsom visse orange, grønne og blå, ligger uden for ethvert CMYK-farveomfang. En farve uden for farveomfanget skal trykkes som staffagefarve, opbygges i udvidet farveomfang eller accepteres som en tilnærmelse.
Farveprofil (colour profile; ICC-profil)
En farveprofil er en datafil i det format, som International Color Consortium (ICC) har standardiseret, der beskriver, hvordan en enhed eller en trykbetingelse gengiver farve, og kobler dens CMYK- eller RGB-værdier til enhedsuafhængige Lab-værdier. Prepress bruger profiler til at konvertere billeder til den ønskede trykbetingelse og til at simulere den på korrekturer og skærme. At levere trykfiler i den forkerte profil eller i RGB er en almindelig årsag til farver, der ser rigtige ud på skærmen og forkerte ud på tryk.
Delta E (ΔE; farveafvigelse)
Delta E (ΔE) er ét tal, der udtrykker forskellen mellem to farver, beregnet ud fra spektrofotometermålinger i CIELAB-farverummet; jo lavere tal, jo tættere match. Emballagetolerancer aftales mellem køber og trykkeri og er ikke fastsat ved lov, ofte omkring 2 til 4 ΔE00 for staffagefarver afhængigt af substrat og betydning. Formlen skal angives sammen med tolerancen, fordi den ældre ΔE76 og den nyere ΔE2000 giver forskellige værdier for det samme farvepar.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Delta E 2000 (ΔE2000, ΔE00, CIEDE2000)
ΔE2000 er den farveafvigelsesformel, som CIE udgav i 2001, og som justerer den simple Lab-afstand i ΔE76 for lyshed, kroma og farvetone, så det samme tal i højere grad svarer til den samme synlige forskel i hele farveområdet. Som en grov rettesnor er ca. 1 ΔE00 tæt på den grænse, et trænet øje kan se under kontrolleret belysning, og omkring 2 er mærkbart side om side. Det er den anbefalede formel til farvetolerancer i emballage.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Densitometer (DE: Densitometer)
Et densitometer måler optisk densitet, den lysabsorberende styrke af en trykt farvefilm, gennem filtre afstemt efter procesfarverne, med status E (almindelig i Europa) eller status T (almindelig i USA) som respons. Trykkerier bruger det på pressen til at styre fuldtonetæthed, punktforstørrelse, farveoptagelse og trykkontrast. Det måler farvefilmens styrke snarere end farve, så det kontrollerer en kendt farve godt, men kan ikke afgøre, om en staffagefarve matcher sit mål; det kræver et spektrofotometer.
Udvidet farveomfang (extended colour gamut; ECG, CMYK+OGV, syvfarvetryk)
Tryk med udvidet farveomfang tilføjer faste procesfarver, normalt orange, grøn og violet (CMYK+OGV), for at gengive en langt bredere vifte af farver, herunder mange brandfarver, fra ét standardfarvesæt. I stedet for at blande en ny staffagefarve til hvert design opbygges farverne af de syv farver, hvilket mindsker farveskift og rengøringer, når mange designs kører på én presse. Det egner sig til fleksibel emballage og etiketter med mange varianter; til én enkelt kritisk brandfarve er en ægte staffagefarve stadig den sikreste specifikation.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Fogra (Fogra-karakteriseringsdata, FOGRA39, FOGRA51)
Fogra er den tyske forskningsforening for grafisk teknologi, som udgiver karakteriseringsdatasæt, der beskriver standardiserede trykbetingelser, og som bruges til at bygge de ICC-profiler, der er almindelige i europæisk prepress. FOGRA39 beskriver arkoffset på bestrøget papir efter 2004-udgaven af ISO 12647-2, mens FOGRA51 og FOGRA52 beskriver bestrøget og ubestrøget papir efter 2013-udgaven. En fil, der er forberedt til en angivet Fogra-betingelse og korrekturtrykt efter den, giver trykkeri og køber en fælles farvereference for CMYK-arbejde.
G7
G7 er en kalibreringsmetode, udgivet af Idealliance, der justerer et trykkesystem, så dets gråbalance og neutrale tonegengivelse svarer til et defineret mål, så forskellige presser, processer og korrekturer ligner hinanden visuelt. Den er udbredt i USA og i stigende grad i emballage, hvor den hjælper med at tilpasse flexo-, offset- og digitalt output for samme brand. Et trykkeri kan kvalificeres som G7 Master-facilitet, men metoden tilpasser udseendet, den erstatter ikke aftalte mål for staffagefarver.
Gråbalance (gray balance, grey balance; DE: Graubalance)
Gråbalance er den kombination af cyan-, magenta- og gultoneværdier, der trykker som en neutral grå uden farvestik på en given proces og et givet substrat. En stabil gråbalance holder neutrale toner og hudtoner naturlige og er en følsom indikator for, om de tre procesfarver er i balance på pressen. Den er grundlaget for G7-kalibrering og kontrolleres på farvekontrolstrimler under et oplag.
Farveudstrygning (ink drawdown, drawdown)
En farveudstrygning er en tynd film af blandet farve, der er strøget ud på det faktiske substrat med en håndproofer eller udstrygningsstang, der tilnærmer pressens farvefilm, og som bruges til at kontrollere en staffagefarve før tryk. Den viser, hvordan en Pantone-farve vil se ud på det rigtige kraftpapir, fedttætte papir eller folie frem for på hvidt referencepapir, og er den bedste tidlige kontrol af staffagefarver. En underskrevet udstrygning gemmes ofte som farvereference til produktionsoplaget.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
ISO 12647 (processtyring ved halvtonefarvetryk)
ISO 12647 er den serie internationale standarder, der fastsætter processtyringsmål for halvtonefarvetryk, såsom fuldtonefarver i Lab, toneværdiforøgelse og tolerancer, med separate dele til forskellige processer: del 2 offset, del 4 dybtryk, del 6 flexotryk, del 7 korrektur og del 8 valideringstryk. Den gør det muligt for en køber at angive CMYK-arbejde mod en kendt trykbetingelse frem for ét Delta E pr. farve. ISO 15339 supplerer den med karakteriserede referencetrykbetingelser, der er uafhængige af trykprocessen.
Målebetingelser (measurement conditions; M0, M1, M2, M3)
Målebetingelser er de standardiserede belysningsindstillinger i farvemåleinstrumenter, defineret i ISO 13655: M0 er ældre, med udefineret UV-indhold; M1 svarer til D50 inklusive dens UV-komponent; M2 udelukker UV; og M3 tilføjer et polariserende filter. Fordi mange papirer og kartoner indeholder optiske hvidmidler, der reagerer på UV, kan aflæsninger af den samme prøve afvige mellem betingelserne. En farvespecifikation bør angive, hvilken betingelse der bruges, sammen med formel og tolerance.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Metameri (metamerism)
Metameri er den effekt, at to farver matcher under én lyskilde, men afviger under en anden, fordi de reflekterer forskellige spektre, som tilfældigvis ligner hinanden under det første lys. Det er almindeligt, når en farve matches med en anden farveserie, et andet substrat eller en anden proces end originalen. At betragte godkendelser i et lysskab under mere end én lyskilde og vide, hvor emballagen skal ses, mindsker overraskelser.
Pantone (Pantone Matching System, PMS)
Pantone Matching System er den mest udbredte kommercielle reference for staffagefarver i emballage, et nummereret bibliotek af farver med blandingsformler, udgivet i trykte farvevifter. Hver reference findes i bestrøget (C) og ubestrøget (U) version, fordi den samme farve ser forskellig ud på blankt og sugende materiale, så den ubestrøgede reference er den mere realistiske vejledning for kraftpapir og ubestrøgede papirer. Et Pantone-nummer angiver et mål; hvor tæt det rammes, afhænger af substrat, proces og aftalt tolerance.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Fuldtonetæthed (solid ink density, SID; DE: Volltondichte)
Fuldtonetæthed er den optiske densitet af et 100 %-farvefelt, målt med et densitometer, brugt på pressen som en hurtig indikator for farvefilmens tykkelse. Typiske mål for arkoffset på bestrøget karton ligger omtrent mellem 1,0 for gul og 1,8 for sort, afhængigt af farveserie, substrat og densitometerstatus, selv om gældende udgaver af ISO 12647 definerer fuldtoner i Lab frem for densitet. Stigende densitet øger farvestyrken, men også punktforstørrelsen, så den styres inden for et snævert vindue.
Spektrofotometer (spectrophotometer; DE: Spektralfotometer)
Et spektrofotometer måler hele spektret af lys, der reflekteres fra en prøve, og beregner farveværdier som Lab, hvorfra Delta E udledes. Det er det instrument, der bruges til at fastsætte og kontrollere farvemål på korrekturer, udstrygninger og trykte vareprøver, og moderne pressenære og inline-versioner rapporterer også densitet. Instrumenter til grafisk brug anvender normalt 45°/0°-geometri, og målebetingelsen (M0 til M3) skal angives.
Staffagefarve (spot colour; Pantone-farve; DE: Sonderfarbe, Volltonfarbe; NL: steunkleur)
En staffagefarve er en forblandet farve, der trykkes i sit eget værk for at gengive én bestemt farve, normalt angivet fra Pantone Matching System. Den giver renere, mere ensartede brandfarver og flade områder end CMYK-opbygninger og når farver uden for CMYK-farveomfanget, men hver staffagefarve tilføjer en farve, en plade og en rengøring. I trykfilen skal staffagefarver navngives præcis som aftalt, fordi hvert navn bliver til en separat plade.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Standardiserede betragtningsforhold (standard viewing conditions; D50, ISO 3664; lysskab)
Standardiserede betragtningsforhold er den kontrollerede belysning og de omgivelser, hvorunder trykt farve bedømmes, defineret i ISO 3664 med D50-belysning på ca. 5000 K. Trykkerier og brandejere bruger lysskabe bygget efter denne standard, så begge sider af en godkendelse ser den samme farve. Farver, der kontrolleres under butiks-LED eller dagslys ved et vindue, kan se anderledes ud, især hvor metameri spiller ind.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Prepress og trykfiler
Hvad der sker med trykfilen mellem designerens fil og trykpladen, og de regler for trykfiler, der følger heraf. Filforberedelse er gennemgået trin for trin i klargøring af trykfiler til emballage.
Trykfil (artwork, print-ready artwork; trykklar fil)
En trykfil er den grafiske fil, der definerer alt, hvad der skal trykkes på en emballage: tekst, billeder, farver, mærker og koder, placeret på stansetegningen. En trykklar fil leveres i målestok 1:1, normalt som PDF/X-fil bygget på producentens stansetegning, med vektorlogoer og -tekst, billeder i tilstrækkelig opløsning, navngivne staffagefarver og beskæring. En trykfil, der ikke er trykklar, er en hyppig årsag til forsinkelse, efter at en ordre er aftalt.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Stregbreddereduktion (bar width reduction, BWR)
Stregbreddereduktion er den bevidste tynding af stregerne i en stregkodefil for at kompensere for farveudbredning på pressen, så de trykte streger når deres nominelle bredde, og koden kan scannes og verificeres korrekt. Mængden afhænger af trykprocessen, pladen og substratet og fastsættes af trykkeriet, typisk større for flexo på sugende papir end for offset på bestrøget karton. I flexo orienteres stregerne ofte i trykretningen for at begrænse forvrængning.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Beskæring (bleed; DE: Beschnittzugabe, Anschnitt; NL: afloop)
Beskæring er grafik, der er ført ud over skærelinjen, så små variationer i skæringen ikke efterlader utrykte kanter. 3 mm er almindeligt for arkoffsettrykte æsker og krus; flexo, bølgepap og rulleført posearbejde kræver ofte 5 mm eller mere. Den nødvendige beskæring fastsættes af producenten for hvert produkt.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Choke og spread
Choke og spread er de to måder at lave en trap på. En spread udvider et lysere forgrundsobjekt en smule ind i den mørkere baggrund omkring det, mens en choke udvider en lysere baggrund en smule ind i et mørkere objekt og dermed effektivt krymper objektets udsparing. Reglen er, at den lysere farve bevæger sig ind i den mørkere, så overlappet knap er synligt; prepress-software vælger retningen automatisk, med manuel justering af kritiske elementer som logoer og lille tekst.
Stansetegning (dieline, cutter guide; stanselinje; DE: Stanzkontur)
En stansetegning er den flade kontur af en emballage, før den skæres og foldes, og viser skære-, rille-, lim- og perforeringslinjer. Trykfilen skal placeres på producentens egen stansetegning, holdt på et separat ikke-trykkende lag sat til overtryk, fordi kartonens tykkelse og maskinindstillinger ændrer panelmål.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage; stansetegninger, stanseværktøj og prototyper til foldeæsker
Forvrængningskompensation (distortion compensation; buede og forvrængede trykfiler)
Forvrængningskompensation er justeringen af en trykfil, så den ser korrekt ud på det færdige produkt efter formning, krympning eller indpakning, i modsætning til pladeforvrængning, som kompenserer for pressen. Papkrus og krusmanchetter trykkes på vifteformede emner, der bliver til kegler, så elementer placeres langs buen og drejes til deres lokale lodrette; krympesleeves kræver trykfiler, der er forvrængede på forhånd for ujævn krympning. Producentens skabelon for den præcise størrelse er udgangspunktet.
Se også: tryk på papkrus; tryk på krusmanchetter
Øjemærke og registermærker (eye mark and registration marks; trykmærke, fotocellemærke)
Et øjemærke er en lille, massiv trykt blok, normalt i en mørk farve på lys baggrund, placeret én gang pr. repeat, så en fotocelle på en posemaskine, forsegler eller arkskærer kan skære eller forsegle hvert emne i register med trykket. Registermærker, såsom krydshår, mikropunkter og farvekontrolstrimler uden for færdigformatet, hjælper trykkeriet med at justere farver og plader. Deres position og størrelse aftales med konverteren, og øjemærker sidder ofte i sømme, sidefalse eller områder, der senere skjules.
Udsparing (knockout; DE: Aussparen)
Udsparing betyder, at farverne under et øverste objekt fjernes, så hver farve trykkes på blankt substrat i stedet for, at én farve trykkes oven på en anden. Det holder farverne rene, fordi trykfarver stort set er transparente, men enhver registerfejl mellem objektet og dets udsparing efterlader et synligt hul, medmindre der tilføjes en trap. Udsparing er standarden for de fleste farvede elementer i emballagetrykfiler.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Overtryk (overprint; DE: Überdrucken)
Overtryk betyder, at en øverste farve trykkes direkte oven på farven nedenunder i stedet for at spare den ud, så begge farver blandes, hvor de overlapper. Lille sort tekst overtrykker normalt, så den aldrig viser et hvidt hul på grund af registerfejl, og stansetegninger, lakplader og tekniske mærker sættes til overtryk i filen. Hvide objekter og lyse farver må aldrig sættes til overtryk, fordi de forsvinder eller skifter farve på pressen.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
PDF/X (PDF/X-1a, PDF/X-4)
PDF/X er en familie af PDF-delmængder, standardiseret i ISO 15930-serien til pålidelig udveksling af trykklare filer. PDF/X-1a kræver kun CMYK og staffagefarver, indlejrede skrifttyper og fladgjort transparens; PDF/X-4 tillader levende transparens, lag og ICC-baseret farvestyring. Begge er almindelige i emballage, og trykkeriet angiver, hvilken version og hvilken output intent der skal bruges.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Preflight
Preflight er den automatiske og manuelle kontrol af en indleveret fil, før prepressarbejdet begynder, hvor man tester forhold som skrifttyper, billedopløsning, farverum, navne på staffagefarver, beskæring, overtryksindstillinger, mindste stregtykkelser og tekststørrelser. En preflightrapport angiver problemer, som designeren skal rette før korrekturen. Preflight opfanger almindelige filfejl tidligt og undgår, at man betaler for plader lavet af fejlbehæftede trykfiler.
Prepress (repro; DE: Druckvorstufe; NL: prepress, drukvoorbereiding)
Prepress, også kaldet repro, dækker alt arbejdet mellem modtagelsen af trykfilen og fremstillingen af billedbærerne: preflight, farveseparation, trapping, forvrængningskompensation, step-and-repeat, rastrering, korrektur og fremstilling af plader eller cylindre. Prepress til emballage tilpasser det samme design forskelligt til hver proces og hvert substrat. Omkostningen fremgår af tilbud som repro- eller originationsgebyrer, normalt én gang pr. design.
Repeatlængde (repeat length, print repeat; DE: Rapport)
Repeatlængde er den afstand langs banen, hvorefter det trykte billede gentages, svarende til omkredsen af pladecylinderen inklusive plade og tape, eller af dybtrykscylinderen. For poser, indpakning og ruller skal den passe til produktets længde eller en hel brøkdel af den, så de tilgængelige repeats på en presse delvist afgør, hvilke størrelser der kan trykkes økonomisk. Repeatlængde og øjemærkets position angives i rullespecifikationer for trykte ruller.
Se også: tryk på fedttæt papir
Sammensat sort (rich black)
Sammensat sort er en sort opbygget af 100 % sort farve plus procentdele af cyan, magenta og gul, som giver en dybere sort i store flader end sort farve alene. Det bør ikke bruges til lille tekst, fine streger eller stregkoder, fordi enhver registerfejl mellem de fire farver skaber farvede kanter. Den samlede farvemængde i en sammensat sort skal holde sig inden for grænsen for samlet farvedækning for processen.
RIP (raster image processor)
En RIP er den software, der konverterer en trykklar PDF til de højopløste, rastrerede bitmapdata, som bruges til at billedpåføre plader eller cylindre eller til at drive en digital presse. Den anvender rastermetode, rastertæthed og -vinkler, kompensationskurver for punktforstørrelse og, i flexo, forvrængning. Flexopladeimagere arbejder typisk med opløsninger som 2.400 til 5.080 dpi.
Sikkerhedszone (safe zone; sikkerhedsmargen)
En sikkerhedszone er en margen inden for skære- og falselinjer, hvor tekst, logoer og stregkoder ikke bør placeres, fordi skæring, falsning og formning varierer en smule. En sikkerhedszone på ca. 3 til 5 mm fra skære- og falselinjer er almindelig, med større marginer på bølgepap og omkring krusrande og sømme.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Separationer (separations, colour separations; DE: Farbauszüge)
Separationer er de enkelte billedlag, ét pr. farve, som trykfilen deles op i til tryk: de fire procesfarver, hver staffagefarve, hvid bund og lak. Hver separation bliver til én plade, cylinder eller serigrafiramme. En separationsvisning eller korrektur bekræfter antallet af plader, og hvilke elementer der trykkes i hvilken farve, hvilket er måden, købere kontrollerer, at pladeomkostningerne på et tilbud svarer til designet.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Step-and-repeat (ups; DE: Nutzen)
Step-and-repeat er multipliceringen af ét design på tværs af og rundt om trykpladen eller arket, så flere emner, kaldet ups, trykkes på én gang. Antallet af ups afhænger af emnets størrelse, pressens bredde og repeatlængden, og det har stor betydning for materialeudnyttelse og pris. Forskellige størrelser af det samme design kræver som regel separate step-and-repeat-layouts og, i flexo, separate plader.
Samlet farvedækning (total area coverage, TAC; maksimal farvemængde)
Samlet farvedækning er den maksimale sum af cyan-, magenta-, gul- og sorttoneværdier, der er tilladt i et vilkårligt punkt af et billede, angivet som en procentdel op til teoretisk 400 %. Hver trykbetingelse og farveprofil definerer sin grænse, f.eks. omkring 300 til 330 % for almindelige offsetprofiler til bestrøget papir og lavere for ubestrøgede papirer og mange flexobetingelser. Overskridelse giver tørreproblemer, afsmitning og tab af detaljer i skygger.
Trapping (prepress-trapping; DE: Überfüllung)
Trapping er et lille bevidst overlap mellem tilstødende farver, der skjuler let registerfejl, altså forskydning af farver på pressen. Trapbredder afhænger af trykprocessen og er generelt større for flexo og bølgepap end for offset, typisk brøkdele af en millimeter, og de fleste emballagetrykkerier anvender trapping i prepress, fordi den rette bredde afhænger af deres presse, plader og substrat. Må ikke forveksles med farveoptagelse (ink trapping), en farves evne til at tage imod en anden på pressen (se Farveoptagelse under Trykfarver, tørring og hærdning).
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Lakplade (varnish plate; laklag, lakseparation)
En lakplade er den separation, der definerer, hvor en trykklak eller belægning påføres, leveret i trykfilen som et separat staffagefarvelag sat til overtryk. Den bruges til partielle lakeffekter og lige så ofte til at efterlade lakfrie områder til limflapper, koder, der trykkes senere, og varmeforseglingszoner. Laklaget bør navngives tydeligt, f.eks. »Varnish« eller »Varnish_free«, så det ikke forveksles med en farve.
Hvid bund (white underlay, white underprint; US: white base)
En hvid bund er et dækkende hvidt farvelag, der trykkes under farverne, så de forbliver klare på brunt kraftpapir, transparent eller metalliseret folie og visse farvede kartontyper. Den sættes op i trykfilen som et separat staffagefarvelag, der bliver til sin egen plade, normalt en smule choket, så den ikke titter frem ved kanterne. På porøst kraftpapir er ét hvidt lag sjældent fuldt dækkende, så resultatet er klarere, men ikke identisk med hvidt substrat.
Rastrering og halvtoner
Hvordan kontinuerlige toner bliver til trykbare punkter, og de grænser, hver proces sætter for toneovergange, højlys og billeddetaljer.
AM-raster (AM screening; amplitudemoduleret raster, konventionelt raster)
AM-raster gengiver toner med rasterpunkter i fast afstand, rastertætheden, hvis størrelse varierer: små punkter til lyse toner, store til mørke. Det er den konventionelle rastermetode til offset og flexo, forudsigelig på pressen og velkendt af pladefremstillere. Dets svagheder er rosetmønstre, mulig moiré og tab af de mindste højlyspunkter i flexo.
Punktforstørrelse (dot gain, TVI, tone value increase; DE: Tonwertzunahme; NL: puntvergroting)
Punktforstørrelse, også kaldet toneværdiforøgelse (TVI), er væksten af rasterpunkter mellem filen og det trykte resultat, så en 50 %-tone trykkes mørkere end 50 %. Den skyldes dels mekanisk udpresning af farve under tryk og dels optiske effekter, når lys spredes i substratet, og den er højere på bløde og sugende papirer som ubestrøget kraftpapir. Trykkerier kompenserer med pladekurver i RIP'en, og standarder som ISO 12647 definerer mål for TVI for hver trykbetingelse.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
FM-raster (FM screening; stokastisk raster)
FM-raster gengiver toner med meget små punkter af fast størrelse, ofte i området ca. 20 til 35 mikron, hvis antal og afstand varierer med tonen. Det giver ingen rosetter eller rastermoiré og gengiver fine detaljer godt, men kræver stabil pladefremstilling og pressestyring, og i flexo er de små punkter svære at holde på ru substrater. Det bruges hovedsageligt i offset og i højlysområder i flexo-hybridraster.
Halvtone (halftone; DE: Raster)
En halvtone er gengivelsen af kontinuerlige tonebilleder, såsom fotografier og toneovergange, som mønstre af punkter, som øjet blander til toner, fordi en trykpresse i et givet punkt kun kan trykke farve eller ingen farve. Punkternes størrelse, afstand og form fastlægges af rastermetoden og rastertætheden. Alle CMYK-billeder og toner af staffagefarver trykkes som halvtoner.
Hybridraster (hybrid screening; XM-raster)
Hybridraster kombinerer AM- og FM-metoder i ét billede, typisk med FM-lignende punkter i højlys og undertiden i skygger, hvor AM-punkter ville være for små eller løbe sammen, og AM-punkter i mellemtonerne. I flexo lader det toneovergange udtone meget længere mod nul uden den hårde kant, som det mindste trykbare punkt giver. Pladefremstillere anvender det i RIP'en; købere ser det som blødere toneovergange.
Billedopløsning (image resolution; ppi, dpi, lpi)
Billedopløsning beskriver detaljer på tre forskellige trin: ppi (pixel pr. tomme) for billeder i trykfilen, dpi (punkter pr. tomme) for den billeddannende enhed eller digitale presse og lpi (linjer pr. tomme) for halvtonerasterets rastertæthed. Billeder leveres typisk i ca. 300 ppi i endelig trykstørrelse og bitmap-stregtegninger i 1.200 ppi eller som vektorer. At forveksle de tre er en almindelig årsag til trykfiler med for lav opløsning.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Mindste punkt (minimum dot; højlyspunkt, bump-kurve)
Det mindste punkt er det mindste rasterpunkt, en plade og en presse kan holde og trykke konsistent; under det forsvinder punkter enten eller trykkes som et pludseligt trin. I flexo er det mindste punkt typisk nogle få procent, afhængigt af plade, rastertæthed og substrat, hvilket er grunden til, at toneovergange, der udtoner til nul, kan ende med en hård kant. Prepress hæver de letteste toner til en trykbar værdi med en bump-kurve eller bruger hybridraster.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Rastervinkel (screen angle)
Rastervinklen er den vinkel, som rækkerne af rasterpunkter i hver farve er sat i, valgt så de forskellige farvers raster danner en fin roset frem for moiré. I offset sættes cyan, magenta og sort almindeligvis 30° fra hinanden, f.eks. ved 15°, 75° og 45°, med gul, den mindst synlige farve, ved 0°. I flexo forskydes vinklerne normalt 7,5° i forhold til disse værdier for at undgå interferens med aniloxens 60°-cellemønster.
Rastertæthed (screen ruling, screen frequency, LPI; DE: Rasterweite)
Rastertætheden er antallet af rækker af rasterpunkter pr. tomme (lpi) eller pr. centimeter, og den fastlægger, hvor fine de trykte billeder er. Vejledende værdier er ca. 150 til 200 lpi for offset på bestrøget karton, omkring 100 til 150 lpi for flexo på papir, op til ca. 175 lpi eller finere på folie med HD-plader og ca. 40 til 100 lpi for flexo trykt direkte på bølgepap. Højere rastertætheder viser flere detaljer, men kræver glattere substrater, finere aniloxvalser og stramere styring.
Se også: flexo, offset, dybtryk og digitaltryk
Tonet overgang (vignette, gradient, fade; DE: Verlauf)
En tonet overgang er en gradvis overgang fra én tone eller farve til en anden eller til det utrykte substrat. Overgange trykkes blødt i offset og dybtryk, men er en klassisk flexoudfordring, fordi toner under det mindste trykbare punkt knækker med en synlig kant, og lange overgange kan give banding. Designs til flexo lader ofte overgange ende i en lys tone frem for nul, eller trykkeriet justerer overgangen i prepress.
Korrekturer og godkendelse
De korrekturtyper, der bruges til at godkende emballage før og under produktion, og hvad hver af dem kan og ikke kan vise. Det komplette godkendelsesforløb er beskrevet i klargøring af trykfiler til emballage, og prøve- og QC-trin i prøvetagning og kvalitetskontrol af emballage.
Farvebindende korrektur (farvekorrektur; contract proof; DE: farbverbindlicher Proof)
En farvebindende korrektur er et farvenøjagtigt print, normalt fremstillet på et kalibreret inkjetsystem efter ISO 12647-7, som simulerer en defineret trykbetingelse og fungerer som aftalt farvereference for CMYK-arbejde. Den verificeres ved at måle en kontrolstrimmel som Fogra Media Wedge, der trykkes ved siden af billedet. Den er nyttig til CMYK på hvid karton og mindre meningsfuld til staffagefarver på kraftpapir eller folie, hvor en farveudstrygning eller en trykt vareprøve er den bedre reference.
Se også: Pantone eller CMYK i emballage
Referenceprøve (master sample; godkendt referenceprøve)
En referenceprøve er en underskrevet, godkendt trykt vareprøve af et design på produktionssubstratet, som både køber og trykkeri beholder som reference for alle efterfølgende oplag. Når de målte Lab-værdier for brandfarver noteres på referenceprøven, bliver den et numerisk mål, som andre fabrikker og leverandører kan matche. Referenceprøver falmer og ældes, så de opbevares mørkt og udskiftes med jævne mellemrum.
Se også: prøvetagning og kvalitetskontrol af emballage
PDF-korrektur (PDF proof; digital korrektur)
En PDF-korrektur er en digital fil, der sendes til godkendelse af indhold og layout: tekst, placering på stansetegningen, separationer, stregkoder og lovpligtige mærker. Den viser ikke nøjagtig farve eller materialets fornemmelse, og det er på dette trin, at stavning og juridisk tekst skal kontrolleres, fordi ændringer efter fremstilling af plader koster penge. Mange trykkerier sender en separationsvisning med PDF-korrekturen, så køberen kan bekræfte antallet af farver.
Se også: klargøring af trykfiler til emballage
Trykgodkendelse (press approval, press check; DE: Druckfreigabe)
Trykgodkendelse er godkendelsen af farve og register på produktionspressen ved starten af et oplag, enten med køberen til stede, på afstand via fotografier og målinger eller af trykkeriet mod aftalte mål. Det er sidste chance for at justere farve, ikke trykfil. Godkendte ark eller en længde rulle bliver referencen for det oplags kvalitetskontroller.
Se også: prøvetagning og kvalitetskontrol af emballage
Softproof (soft proof)
En softproof er en farvestyret simulering af det trykte resultat på en kalibreret skærm, der bruger ICC-profilen for den ønskede trykbetingelse. Den er hurtig og gratis og nyttig til kontrol af layout og omtrentlig farve, men skærmens betragtningsforhold og skærmens eget farveomfang begrænser nøjagtigheden. Den egner sig ikke til godkendelse af staffagefarver på kraftpapir, folie eller andre ikke-hvide substrater.
Trykprøve (wet proof, press proof; DE: Andruck)
En trykprøve er en korrektur, der trykkes med rigtige farver, plader og substrat, enten på en dedikeret korrekturpresse eller på produktionspressen. Det er den eneste korrektur, der viser det reelle samspil mellem farve, substrat og proces, herunder punktforstørrelse, dækkeevne og glans. Fordi den kræver plader og pressetid, er den dyr og forbeholdes som regel nye designs på kritiske substrater eller tilfælde, hvor en farvebindende korrektur ikke kan gengive resultatet.
Register og trykfejl
De navne, trykkerier og kvalitetsteams bruger om trykfejl. Inspektionsmetoder og acceptniveauer er beskrevet i prøvetagning og kvalitetskontrol af emballage og i ordlisten om test, kvalitet og fejl.
Banding (stribedannelse)
Banding er et mønster af synlige striber eller bånd i områder, der skal være ensartede. I flexo løber det som regel på tværs af banen og skyldes mekaniske årsager som tandhjulsmærker, cylinderhop eller en beskadiget anilox; i inkjet løber det i trykretningen og skyldes blokerede eller fejlskydende dyser. Lange toneovergange og flade toner i mellemtonerne viser banding tydeligst.
Bridging (punktsammenløb, udfyldning)
Bridging er sammenføjning af tilstødende rasterpunkter eller fine elementer med farve, så skygger løber til, tekst i negativ lukker sig, og fine streger smelter sammen. I flexo er en hyppig årsag punktdypning (dot dipping), hvor punkter, der er mindre end aniloxcellerne, dypper ned i dem og tager overskydende farve med, sammen med for højt tryk eller lav farveviskositet. Det styres via forholdet mellem anilox og raster, trykindstilling og farve samt via mindstestørrelser i trykfilen.
Snavset tryk (dirty print)
Snavset tryk er flexotryk med tilfældige pletter, tilløbne negative elementer og uskarpe detaljer forårsaget af indtørret farve, papirstøv eller fibre, der ophobes på pladen. Det forværres, efterhånden som et oplag skrider frem, og er almindeligt på støvende ubestrøgede papirer og med hurtigt tørrende farver. Afhjælpning omfatter pladerengøring, justering af farvens tørrehastighed, banerengøring og passende trykindstilling.
Udtrævlede kanter (feathering)
Feathering er ujævne, uldne eller uregelmæssige kanter på trykte elementer, hvor farven breder sig ud over den tilsigtede kontur. Det kan skyldes for højt tryk, lav farveviskositet, farve, der tørrer ind på pladen, eller farve, der trækker langs fibre i sugende papirer. Det forringer lille tekst og fine streger og er mest mærkbart på ubestrøget kraftpapir og silkepapir.
Ghosting (spøgelsesbillede; DE: Schablonieren)
Ghosting er en svag, uønsket gentagelse af et billedelement et andet sted i trykket. I offset er det som regel mekanisk: et stort element udtømmer farven på farveværkets valser, så den næste omdrejning af de samme valser trykker en lysere skygge af elementet i en fuldtoneflade. Det reduceres i designfasen ved at undgå fuldtoner direkte på linje med tunge elementer, og på pressen ved farve- og valseindstillinger.
Halo (haloing; glorie)
En halo er en mørk kontur omkring kanterne af trykte fuldtoner, tekst eller punkter med lysere midte, typisk for flexo. Den skyldes for højt tryk, der presser farve ud mod kanterne af pladebilledet. Det samme ord bruges om en lys ring omkring et punkt og om den farvede kant, der ses, hvor trapping eller registerfejl efterlader en kontur, så det hjælper at aftale, hvilken betydning der menes.
Hickey (støvplet; DE: Butzen)
En hickey er en lille plet af farve omgivet af en utrykt ring, eller en hvid plet i en fuldtone, forårsaget af en partikel af indtørret farve, papirstøv eller snavs på pladen eller gummidugen. Hickeys er hovedsageligt en offsetfejl og gentages samme sted på hvert ark, indtil pladen eller gummidugen er rengjort. De tæller som kosmetiske fejl i trykinspektion.
Registerfejl (misregistration; ude af register)
Registerfejl er forskydning af trykte farver i forhold til hinanden eller af tryk i forhold til skære-, false- eller forseglingspositioner. Det viser sig som farvekanter, huller mellem tilstødende farver, sløret lille flerfarvet tekst eller logoer, der sidder ude af centrum på et panel. Små afvigelser skjules af trapping; større afvigelser skyldes banespænding, folieudstrækning, plademontering eller pressemekanik, og register mellem tryk og skæring styres med øjemærker på konverteringsmaskiner.
Manglende punkter (missing dots; speckle, snowflaking)
Manglende punkter er områder, hvor dybtrykceller ikke overfører farve, hvilket giver et spættet eller snefnugagtigt udseende i toner og fuldtoner. De opstår, når et ru eller ikke-kompressibelt substrat ikke får kontakt med hver celle, og er mest synlige i højlys. Elektrostatisk assistance, glattere substrater og egnede modtryksvalser reducerer dem.
Moiré
Moiré er et uønsket interferensmønster, der opstår, når to regelmæssige mønstre overlapper med lidt forskellige vinkler eller frekvenser, såsom to halvtoneraster, et halvtoneraster og aniloxens cellemønster eller et raster og et mønster i billedet som stof. Det forebygges med korrekte rastervinkler, ved at vælge et aniloxcelletal, der er et tilstrækkeligt multiplum af rastertætheden, og med FM- eller hybridraster til problembilleder.
Mottling (mottle; skyet tryk; DE: Wolkigkeit)
Mottling er et ujævnt, plettet eller skyet udseende i områder, der skal trykkes som en glat, ensartet fuldtone eller tone. Det skyldes ujævn farveabsorption i substratet, dårlig farveoverførsel eller dårlig farveoptagelse eller pressebetingelser og er almindeligt på ubestrøgede papirer og genbrugspapirer og på folie uden overfladeraster. Det bedømmes visuelt og kan måles som variation i densitet over en fuldtone.
Pinholing (nålehuller)
Pinholing er fremkomsten af små utrykte punkter i trykte fuldtoner, hvor farven ikke har fugtet eller dækket substratet. Årsager er bl.a. lav overfladeenergi på folie, skum i vandbaseret farve, for lille farvevolumen, farve, der tørrer ind på anilox eller plade, og fejl i substratets overflade. Højere aniloxvolumen, justering af farve og behandling eller overfladeraster på pladen afhjælper det som regel.
Register (registration, in register; DE: Passer; NL: register)
Register er den nøjagtige indbyrdes placering af hver trykt farve og af trykket i forhold til produktets skære-, false-, forseglings- eller formpositioner. Registertolerancer er procesafhængige og aftales i specifikationen, hvor CI-flexo, dybtryk og offset holder strammere register end stack-flexo på elastisk folie. Designs med lille flerfarvet tekst eller hårfine farvekanter kræver strammere register end kraftige, adskilte elementer.
Slur (udtværing; DE: Schmitz)
Slur er udtværing eller forlængelse af punkter og kanter i trykretningen, forårsaget af glidning mellem plade eller gummidug og substrat, typisk fra for højt tryk, hastighedsforskel mellem cylindre eller problemer med banespænding. Det gør halvtoner mørkere og kanter slørede på den forreste eller bageste side. Det kontrolleres med slur-mål i kontrolstrimler.
Washboarding (bølgemønster; fluting)
Washboarding er et stribemønster i post-print på bølgepap, hvor farven trykkes kraftigere på bølgetoppene under linerpapiret og lysere mellem dem, så bølgestrukturen bliver synlig i fuldtoner og halvtoner. Det er mere udtalt med tynde liners, grove bølger og fine raster. Tykkere liners, finere bølger, bløde plader og grovere raster begrænser det, og pre-print eller litholaminering undgår det.
Se også: tryk på pizzaæsker
Trykklakker
Klare belægninger, der påføres af et trykværk eller et lakværk som en del af trykningen. Folieprægning, koldfolie og prægning er defineret i ordlisten om konvertering, laminater i materialeordlisten, og finish til foldeæsker gennemgås i overfladefinish til foldeæsker.
Vandbaseret lak (aqueous coating, water-based coating; DE: Dispersionslack)
En vandbaseret lak er en klar belægning på vandbasis, normalt akryl, der påføres over trykket i blank, silkemat eller mat udførelse for at forsegle farven, fremskynde håndtering og modstå slid under transport. Den påføres inline fra et lakværk på offsetpresser eller fra et flexoværk og tørrer med varm luft. Den adskiller sig fra en vandbaseret dispersionsbarriere, som er formuleret til fedt- eller vandbestandighed frem for trykbeskyttelse.
Se også: overfladefinish til foldeæsker
Blank, mat og silkemat lak (gloss, matt and satin varnish)
Blank, mat og silkemat beskriver overfladeglansen af en lak eller belægning: blank reflekterer lys direkte og intensiverer farver, mat spreder det for en blød, lavrefleksiv overflade, og silkemat ligger imellem. Matte finish dæmper farverne en smule og kan vise slid anderledes end blank. Den valgte finish bør godkendes på en trykt vareprøve, fordi den ændrer, hvordan staffagefarver og billeder ser ud.
Se også: overfladefinish til foldeæsker
Overtrykslak (overprint varnish, OPV; DE: Drucklack)
En overtrykslak er en klar lak, der trykkes over farven gennem et normalt trykværk, i offset traditionelt en oliebaseret lak, der tørrer som farverne. Den er billig og giver begrænset beskyttelse og glans sammenlignet med vandbaseret lak eller UV-belægninger. I flexo og dybtryk dækker begrebet enhver klar lak, der køres fra et trykværk, ofte vandbaseret eller UV.
Se også: overfladefinish til foldeæsker
Partiel lak (spot varnish; spotlak, spot-UV-lak; DE: partielle Lackierung)
En partiel lak er en lak, der kun påføres udvalgte områder af et design, defineret af sin egen lakplade, ofte en højglans-UV-lak over en mat omgivelse for at fremhæve logoer eller billeder. Den kan påføres inline eller offline med flexo, offset eller serigrafi, hvor serigrafi giver det tykkeste, mest taktile lag. Den kræver stramt register til trykket, så meget fine detaljer i partiel lak bør aftales med trykkeriet.
Se også: overfladefinish til foldeæsker
UV-lak (UV varnish; DE: UV-Lack)
En UV-lak er en klar belægning, der hærdes øjeblikkeligt af ultraviolet lys og giver højere glans, en hårdere overflade og bedre gnidnings- og ridsefasthed end oliebaserede eller mange vandbaserede belægninger. På fødevareemballage kan restindhold af fotoinitiatorer og monomerer migrere, så der kræves en lavmigrerende UV-lak behandlet under god fremstillingspraksis. Kraftige UV-belægninger kan også påvirke foldning og limning, så limområder normalt holdes lakfrie.
Se også: overfladefinish til foldeæsker
Lakfrit område (varnish-free area; lakudsparing)
Et lakfrit område er en del af designet, der bevidst er efterladt uden lak eller belægning, defineret på lakpladen. Limflapper og sømme har brug for det, for at limen kan binde til kartonen, og områder til senere inkjetkodning, datomærkning eller varmeforsegling kræver det ofte også. Manglende lakfrie områder er en almindelig årsag til limningsfejl på æsker i foldelimmaskinen.
Fra trykbegreber til specifikation
En trykspecifikation, som et trykkeri kan give tilbud på og holde sig til, kræver kun en håndfuld af disse begreber, angivet tydeligt. Til en emballageforespørgsel er de nyttige trykpunkter:
- Trykproces, hvis du har en præference, eller grunden til, at du har brug for en bestemt (for eksempel fin tekst, fotografiske billeder, lille oplag).
- Antal farver pr. side, opdelt i procesfarver, navngivne staffagefarver (Pantone C eller U), hvid bund og lak.
- Farvemål: referencen (Pantone, Lab-værdier eller en godkendt referenceprøve), det substrat, den gælder for, tolerancen og formlen (ΔE00) samt målebetingelsen.
- Godkendelsestrin, du har brug for: PDF-korrektur, farvebindende korrektur, farveudstrygning på det rigtige substrat, trykt vareprøve eller trykgodkendelse.
- Krav til trykfarver til fødevareemballage, såsom lavmigrerende eller mineraloliefri systemer, og hvilken side der må trykkes.
- Eventuelle krav fra tryk til konvertering: repeatlængde, øjemærkets position, lakfrie limområder, stregkodekvalitet.
Guiden til tilbudsforespørgsel på emballage viser, hvor disse punkter hører hjemme i en komplet forespørgsel, og guiden til omkostningsdrivere i emballage forklarer, hvordan farver, plader og dækning påvirker prisen. 9 Packaging producerer og eksporterer emballage med eget tryk fra Istanbul til erhvervskunder, herunder fastfoodrestauranter og foodservice-kæder. Hvis et trykbegreb på en korrektur, en specifikation eller et konkurrerende tilbud er uklart, kan du sende det med din forespørgsel via vores kontaktside, så bliver det afklaret under den tekniske gennemgang.