En enkelt ordre på takeaway-krus med logo til en kæde, der driver forretning i Tyskland, Holland og Storbritannien, kan berøre et dusin juridiske begreber, før det første krus er fyldt. Kæden kan være PPWR-»fabrikant« af sine egne krus, den hollandske importør kan være »producent« over for Verpact, krusene skal have mærkningen »PLASTIK I PRODUKTET«, lastbilen til Tyskland kører med en A.TR, og den britiske forsendelse kræver i stedet en oprindelseserklæring. Denne ordliste over emballagelovgivning definerer disse begreber og mere end 150 andre i den betydning, som EU's, Tysklands, Østrigs, Hollands, Storbritanniens og USA's regler samt fragtdokumenter faktisk bruger dem.
Sådan bruger du ordlisten
Hver post er en selvstændig definition, der kan læses, citeres eller deles uden resten af siden. Overskriften angiver begrebet, dets forkortelse og, hvor det hjælper, den tyske (DE), hollandske (NL), østrigske (AT), britiske (UK) eller amerikanske (US) pendant. Regulatoriske poster angiver retsinstrumentet, jurisdiktionen og datoen, afspejler situationen pr. oktober 2026 og er definitioner, ikke juridisk rådgivning: forpligtelserne afhænger af virksomhedens rolle (fabrikant, producent, importør, distributør) i hvert land og bør bekræftes hos den kompetente myndighed, compliance-ordningen eller en juridisk rådgiver.
Begreberne er samlet i ti afsnit og står alfabetisk efter det internationale begreb inden for hvert afsnit. De fleste poster slutter med et link til den guide fra 9 Packaging, der behandler emnet i dybden. Korte definitioner af de mest almindelige begreber findes også i den overordnede emballageordliste; de øvrige underordlister dækker tryk og prepress, konvertering og produktion, materialer og test og kvalitet.
EU's emballagelovgivning: PPWR-roller og dokumenter
Her fremgår det, hvem der har ansvaret for hvad efter forordning (EU) 2025/40, og hvilke dokumenter der følger af hver rolle. Hele billedet findes i PPWR i praksis.
Bemyndiget repræsentant (EU; PPWR; DE: Bevollmächtigter; NL: gemachtigde)
En bemyndiget repræsentant er en person etableret i EU, som handler på vegne af en anden virksomhed i henhold til et skriftligt mandat. PPWR bruger begrebet på to måder: en fabrikant kan give en repræsentant mandat til at opbevare sin tekniske dokumentation, og en producent, der ikke er etableret i en medlemsstat, hvor den leverer til slutbrugere, skal udpege en bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar (UPA) dér. Det juridiske ansvar for emballagens overensstemmelse forbliver hos fabrikanten.
Se: PPWR i praksis; EU-overensstemmelseserklæring under PPWR
Kommissionens vejledning C(2026) 3702 (EU)
C(2026) 3702 er Europa-Kommissionens vejledning om forordning (EU) 2025/40, dateret 5. juni 2026. Den fortolker centrale punkter, f.eks. hvem der regnes som fabrikant af serviceemballage, hvordan PFAS-grænserne i artikel 5(5) testes, og hvilken papirbaseret emballage der er omfattet af forbuddene i bilag V. Den er ikke juridisk bindende; en bindende fortolkning kan kun komme fra Den Europæiske Unions Domstol.
Se: PPWR i praksis
Overensstemmelsesvurdering (EU; PPWR modul A, intern produktionskontrol)
Overensstemmelsesvurdering er den procedure, hvormed PPWR-fabrikanten dokumenterer, at en emballagetype opfylder artikel 5 til 12 i forordning (EU) 2025/40, før den bringes i omsætning. For emballage er proceduren modul A, intern produktionskontrol, som er fastlagt i bilag VII: fabrikanten udarbejder teknisk dokumentation, kontrollerer produktionen, så serieproduktionen svarer til den, og udarbejder derefter EU-overensstemmelseserklæringen. Normalt er intet bemyndiget organ involveret, og vurderingen skal gentages, når design, materialer eller henviste standarder ændres.
Se: EU-overensstemmelseserklæring under PPWR
Distributør (EU; PPWR)
En distributør er enhver aktør i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, der gør emballage tilgængelig på markedet, f.eks. en grossist eller et cash-and-carry-marked. Efter PPWR skal distributøren kontrollere, at emballagen har den krævede dokumentation og mærkning, og må ikke levere emballage, som den ved er i strid med reglerne. En distributør, der bringer emballage i omsætning under eget navn eller ændrer den på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, overtager fabrikantens forpligtelser (artikel 21).
Se: PPWR i praksis
Økonomisk aktør (EU; PPWR)
Økonomisk aktør er PPWR's samlebegreb for de virksomheder, der har forpligtelser langs emballagekæden, herunder fabrikant, leverandør, importør, distributør, bemyndiget repræsentant, slutdistributør og udbyder af fulfilmenttjenester. Én virksomhed kan have flere roller på én gang, f.eks. er en kæde, der importerer sin egen emballage med logo, både fabrikant og importør, og rollen kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.
Se: PPWR i praksis
Udvidet producentansvar (UPA; EPR; DE: erweiterte Herstellerverantwortung; NL: uitgebreide producentenverantwoordelijkheid, UPV)
Udvidet producentansvar (UPA) gør den virksomhed, der bringer emballage i omsætning på et nationalt marked, producenten, ansvarlig for at finansiere indsamling, sortering og genanvendelse, normalt ved at registrere sig, indberette tonnage pr. materiale og betale gebyrer til en ordning. PPWR fastsætter fælles UPA-regler for EU, men registrering og gebyrer administreres stadig nationalt: LUCID og duale systemer i Tyskland, indsamlingssystemer som ARA i Østrig og Verpact i Holland. Storbritannien og flere amerikanske delstater har egne UPA-ordninger, og gebyrerne differentieres i stigende grad efter genanvendelighed.
Se: PPWR i praksis; indkøb af emballage fra Tyrkiet
EU-overensstemmelseserklæring (EU; PPWR; DE: EU-Konformitätserklärung; NL: EU-conformiteitsverklaring)
EU-overensstemmelseserklæringen er PPWR-fabrikantens underskrevne erklæring om, at en emballagetype opfylder de gældende krav i artikel 5 til 12 i forordning (EU) 2025/40, efter modellen i bilag VIII og understøttet af den tekniske dokumentation efter bilag VII. Den skal foreligge på det sprog, som hver leveringsmedlemsstat kræver, opbevares i 5 år for engangsemballage og 10 år for flergangsemballage og kontrolleres af importører. Den er et andet dokument end overensstemmelseserklæringen for fødevarekontakt.
Se: EU-overensstemmelseserklæring under PPWR
Importør (EU; PPWR)
Importøren er den EU-etablerede aktør, der bringer emballage fra et tredjeland, f.eks. Tyrkiet, i omsætning på EU-markedet. Efter PPWR's artikel 18 skal importøren kontrollere, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurderingen og udarbejdet teknisk dokumentation, at emballagen er mærket og identificeret som krævet, og påføre sit eget navn og sin postadresse på emballagen eller i et ledsagende dokument. Importøren opbevarer en kopi af overensstemmelseserklæringen i 5 eller 10 år og bliver ofte også producent i UPA-sammenhæng i det land, hvor varen først leveres.
Se: EU-overensstemmelseserklæring under PPWR; indkøb af emballage fra Tyrkiet
Fabrikant (EU; PPWR artikel 3(1)(13); DE: Erzeuger)
Efter PPWR er fabrikanten den, der fremstiller emballage eller får den udviklet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, så en kæde, der bestiller krus trykt med sit logo, normalt er fabrikant, selv om en konverter producerer dem. Fabrikanten gennemfører overensstemmelsesvurderingen, opbevarer den tekniske dokumentation og underskriver EU-overensstemmelseserklæringen. En mikrovirksomhed, der ejer brandet, kan overlade rollen til en leverandør etableret i samme medlemsstat, men ikke til en leverandør uden for EU, og de nationale myndigheder er stadig ved at afklare, hvordan definitionen gælder for tom, trykt serviceemballage.
Se: EU-overensstemmelseserklæring under PPWR; PPWR i praksis
Bringe i omsætning og gøre tilgængelig på markedet (EU)
At bringe i omsætning er den første levering af en emballageenhed til distribution eller brug på EU-markedet; at gøre tilgængelig på markedet er enhver senere levering som led i en erhvervsmæssig aktivitet, uanset om den sker mod betaling eller gratis. Forskellen har betydning, fordi mange PPWR-forpligtelser og opbevaringsfristerne på 5 og 10 år knytter sig til det tidspunkt, hvor emballagen bringes i omsætning, hvilket normalt er, når importøren eller EU-fabrikanten leverer den første gang.
Se: PPWR i praksis
PPWR (EU; forordning (EU) 2025/40, emballageforordningen)
PPWR er EU's forordning om emballage og emballageaffald, forordning (EU) 2025/40, der har været i kraft siden 11. februar 2025 og generelt finder anvendelse fra 12. august 2026. Som en direkte gældende forordning fastsætter den EU-dækkende regler for stoffer (herunder PFAS i emballage til fødevarekontakt), genanvendelighed, genanvendt indhold, komposterbarhed, minimering, genbrug, mærkning, overensstemmelsesdokumentation og UPA. Mange designkrav indfases fra 2028, 2030, 2035 og 2038 og afhænger af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen stadig er ved at vedtage.
Se: PPWR i praksis
Producent (EU UPA; PPWR)
I UPA er producenten den aktør, der først gør emballage tilgængelig på markedet i en medlemsstat, og som derfor registrerer sig, indberetter og betaler gebyrer dér. For serviceemballage er det den aktør, der først gør den tilgængelig i den pågældende medlemsstat; en fabrikant i et tredjeland, der sælger direkte til slutbrugere dér, er selv producent og skal udpege en bemyndiget repræsentant. Producent og fabrikant er to forskellige roller, som ofte, men ikke altid, indehaves af samme virksomhed.
Se: PPWR i praksis; emballagecompliance i Holland
Producentansvarsorganisation (PRO; compliance-ordning)
En producentansvarsorganisation (PRO) er det organ, som producenter tilslutter sig eller betaler til for kollektivt at opfylde deres UPA-forpligtelser: den opkræver gebyrer, organiserer eller finansierer indsamling og genanvendelse og indberetter til myndighederne. Eksempler er de tyske duale systemer, ARA og Reclay i Østrig, Verpact i Holland og Circular Action Alliance i de fleste amerikanske delstater med UPA. Britiske pEPR-gebyrer administreres af PackUK, en statslig ordningsadministrator og ikke en PRO drevet af producenterne.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Teknisk dokumentation (EU; PPWR bilag VII; DE: technische Dokumentation)
Teknisk dokumentation er den dokumentationsmappe, der ligger bag PPWR's EU-overensstemmelseserklæring. Efter bilag VII beskriver den emballagen og dens tilsigtede anvendelse, design, materialer og komponenter, de anvendte standarder eller specifikationer, hvordan genanvendelighed, minimering og genbrugelighed er vurderet, og de testrapporter, der støttes på (f.eks. resultater for PFAS eller tungmetaller), sammen med en analyse af risikoen for manglende overensstemmelse. Fabrikanten opbevarer den i 5 år for engangsemballage og 10 år for flergangsemballage og udleverer den til myndighederne på anmodning.
PPWR's emballagetyper og designkrav
De emballagekategorier, PPWR definerer, og de regler for design, genbrug og mærkning, der knytter sig til dem. Klasserne er forklaret i PPWR's genanvendelighedsklasser og mærkningen i PPWR's krav til mærkning.
Restriktioner i bilag V (EU; PPWR artikel 25)
Bilag V til PPWR opregner emballageformater, der ikke må bringes i omsætning fra 1. januar 2030. Det omfatter engangsplastemballage til mad og drikke, der fyldes og indtages i HORECA-lokaler, portionspakninger af engangsplast med tilbehør i HORECA (undtagen når de leveres med takeaway-mad) og meget lette plastbæreposer (med undtagelser). Kommissionens vejledning af 5. juni 2026 behandler papirbaseret emballage med 5 % plast eller mere som omfattet af forbuddene i bilag V og emballage med højst 5 % som ikke omfattet; vejledningen er ikke juridisk bindende.
Se: PPWR i praksis; papir- eller plastskåle
Kompositemballage (EU; PPWR)
Kompositemballage er emballage af to eller flere forskellige materialer, som ikke kan adskilles manuelt og udgør én samlet enhed, f.eks. et PE-belagt papkrus eller et plastlamineret karton. Efter PPWR's definition gør et materiale, der udgør højst 5 % af emballageenhedens masse, ikke emballagen til komposit. Kompositemballage af papir vurderes for genanvendelighed i sin egen kategori, og 5 %-grænsen ligger også til grund for Kommissionens læsning af forbuddene i bilag V.
Se: PPWR's genanvendelighedsklasser; barrierebelægninger til papiremballage
Kontaktfølsom emballage (EU; PPWR)
Kontaktfølsom emballage er PPWR's betegnelse for emballage til produkter, hvor kontakt med emballagen er sikkerhedsrelevant, primært fødevarer efter reglerne for fødevarekontakt samt lægemidler og medicinsk udstyr. Det har først og fremmest betydning for genanvendt indhold i plast: fra 1. januar 2030 (eller tre år efter gennemførelsesretsakten om beregning og verifikation, hvis det er senere) skal kontaktfølsom PET-emballage, bortset fra drikkeflasker af engangsplast, indeholde mindst 30 % og kontaktfølsom plastemballage, der ikke er af PET, mindst 10 % genanvendt indhold, altså lavere mål end for anden plastemballage, fordi genanvendt materiale af fødevarekvalitet er sværere at skaffe.
Se: PPWR i praksis
Design til genanvendelse (DfR; EU; PPWR artikel 6)
Design til genanvendelse er det sæt kriterier, som en emballageenheds genanvendelighed vurderes efter, og som omfatter materialer, belægninger, trykfarver, klæbemidler, etiketter, lukninger og hvor let komponenterne kan adskilles. Efter PPWR's artikel 6 skal Kommissionen senest 1. januar 2028 vedtage kriterier for design til genanvendelse pr. emballagekategori; de giver den procentsats, der fastlægger klasse A, B eller C. Indtil da er det ifølge Kommissionen stadig kravene i det gamle emballagedirektiv og standarder som EN 13430, der er referencen.
Se: PPWR's genanvendelighedsklasser
E-handelsemballage (EU; PPWR)
E-handelsemballage er transportemballage, der bruges til at levere produkter til slutbrugeren i forbindelse med onlinesalg, f.eks. forsendelsesæsker og forsendelsesposer. I modsætning til anden transportemballage skal den bære den harmoniserede sorteringsmærkning, når denne finder anvendelse, og den er omfattet af grænsen på 50 % tomt rum fra 1. januar 2030 eller tre år efter metodologiretsakten, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.
Se: e-handelsemballage og PPWR
Tomrumsforhold (EU; PPWR artikel 24)
Tomrumsforholdet er den andel af en pakkes volumen, som produktet ikke fylder. Efter PPWR's artikel 24 skal den økonomiske aktør, der fylder gruppe-, transport- eller e-handelsemballage, holde det på højst 50 % fra 1. januar 2030 eller tre år efter Kommissionens retsakt om beregningsmetoden, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste. Fyldmateriale som papirstrimler, luftpuder eller skumchips tæller som tomt rum, og salgsemballage skal holde tomt rum på et minimum fra 12. februar 2028.
Se: e-handelsemballage og PPWR
Gruppeemballage (EU; PPWR; DE: Umverpackung; NL: verzamelverpakking)
Gruppeemballage er emballage, der er udformet til at samle et antal salgsenheder på salgsstedet, uanset om den sælges til slutbrugeren som sådan eller bruges til at fylde hylder, og som kan fjernes uden at påvirke produktet. En trykt hyldeklar bakke eller en sleeve til multipakker er gruppeemballage, og den er omfattet af PPWR's grænse for tomt rum fra 2030.
Se: PPWR i praksis
Harmoniseret sorteringsmærkning (EU; PPWR artikel 12)
Den harmoniserede sorteringsmærkning er et EU-dækkende piktogrammærke, der viser emballagens materialesammensætning, så forbrugerne ved, hvordan den skal sorteres, med tilsvarende mærker på affaldsbeholdere. Den finder anvendelse fra 12. august 2028 eller 24 måneder efter, at Kommissionens gennemførelsesretsakt træder i kraft, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste; retsakten skulle foreligge senest 12. august 2026, men var ikke vedtaget pr. oktober 2026, så i praksis vil mærkningen komme til at gælde senere. Anden transportemballage end e-handelsemballage og emballage med pant er undtaget, og komposterbar emballage skal angive, at den ikke egner sig til hjemmekompostering.
Grænse for tungmetaller (EU; PPWR artikel 5(4))
PPWR begrænser summen af bly, cadmium, kviksølv og sekswertigt chrom i emballage og emballagekomponenter til 100 mg/kg. Grænsen er videreført fra emballagedirektivet og gælder for trykfarver, pigmenter og belægninger såvel som basismaterialet, så en erklæring eller et testresultat i forhold til den hører hjemme i den tekniske dokumentation.
Se: EU-overensstemmelseserklæring under PPWR
HORECA-sektoren (EU; hoteller, restauranter, caféer)
HORECA er hotel-, restaurant- og caféområdet; i PPWR betyder det virksomheder inden for overnatnings- og serveringsvirksomhed som defineret i EU's NACE-klassifikation. Begrebet afgør, hvem der skal opfylde reglerne om genbrug ved takeaway i artikel 32 og 33, og hvilke lokaler restriktionerne i bilag V for engangsplast til mad og drikke på stedet gælder for fra 2030.
Se: PPWR i praksis
Materialeidentifikationskoder (EU; beslutning 97/129/EF; PAP-koder)
Kommissionens beslutning 97/129/EF fastsætter de numre og forkortelser, der bruges til at identificere emballagematerialer, f.eks. PAP 20 for bølgepap, PAP 21 for andet karton og PAP 22 for papir, ofte trykt inde i en genanvendelsespil. Ifølge Kommissionens PPWR-vejledning gælder beslutningen til 12. august 2028, og forkortelserne vil ikke længere være tilladt derefter, da den harmoniserede sorteringsmærkning overtager.
Minimering (EU; PPWR artikel 10)
Emballageminimering er PPWR's krav om, at emballagens vægt og volumen fra 1. januar 2030 skal reduceres til det minimum, der er nødvendigt for dens funktion, f.eks. beskyttelse, hygiejne, stabling eller påkrævede oplysninger. Artikel 10 forbyder også elementer, der kun er beregnet til at øge den opfattede volumen, herunder dobbelte vægge, falske bunde og unødvendige lag, med begrænsede undtagelser for design, der er beskyttet før 11. februar 2025. Begrundelsen for hver pakkes vægt og størrelse hører hjemme i den tekniske dokumentation.
Se: PPWR i praksis; e-handelsemballage og PPWR
Genanvendelighedsklasse (EU; PPWR artikel 6; klasse A, B, C)
En genanvendelighedsklasse er den klasse, A, B eller C, som en emballageenhed får ved en vurdering af design til genanvendelse: klasse A mindst 95 %, B mindst 80 % og C mindst 70 %, mens alt under 70 % er teknisk ikke genanvendeligt. Fra 1. januar 2030, eller 24 måneder efter de delegerede retsakter, hvis det er senere, må kun klasse A til C bringes i omsætning i EU, og fra 1. januar 2038 kun A eller B. UPA-gebyrerne vil blive differentieret efter klasse; henvisninger til klasse D og E stammer fra udkastet fra 2022 og ikke fra den vedtagne tekst.
Se: PPWR's genanvendelighedsklasser
Genanvendes i stor skala (EU; PPWR artikel 6)
Genanvendes i stor skala er den anden genanvendelighedstest i PPWR, som ser på, om en emballagetype faktisk indsamles, sorteres og genanvendes i tilstrækkeligt omfang i hele EU og ikke blot er designet til det. Den gælder fra 1. januar 2035, eller fem år efter Kommissionens retsakt om metoden, hvis det er senere, oven i klassen for design til genanvendelse; tærsklerne pr. kategori var ikke fastsat pr. oktober 2026.
Se: PPWR's genanvendelighedsklasser
Mål for genanvendt indhold (EU; PPWR artikel 7)
Fra 1. januar 2030, eller tre år efter gennemførelsesretsakten om beregning og verifikation, hvis det er senere, skal plastdele af emballage indeholde et minimum af genanvendt indhold: 30 % for kontaktfølsom PET, 10 % for kontaktfølsom emballage af andre plasttyper, 30 % for drikkeflasker af engangsplast og 35 % for anden plastemballage, stigende til 50, 25, 65 og 65 % i 2040. Målene gælder for plastposer, pouches, låg og vinduer, ikke for papir og karton.
Se: PPWR i praksis; genanvendelige poser af monomateriale
Påfyldning (refill; EU; PPWR)
Påfyldning er en handling, hvor en slutbruger fylder sin egen beholder, eller en beholder stillet til rådighed på salgsstedet, med et produkt, som sælgeren tilbyder. PPWR's krav om medbragt beholder for takeaway-steder fra 12. februar 2027 er en påfyldningsforpligtelse: kunderne skal kunne få mad eller drikke serveret i deres egen beholder uden højere pris.
Se: PPWR i praksis
Genbrugssystem (re-use system; EU; PPWR)
Et genbrugssystem er det sæt organisatoriske, tekniske eller finansielle ordninger, der gør det muligt for flergangsemballage at gennemføre gentagne omløb, typisk med pant, indsamling, vask og returlogistik. Lukkede systemer drives af en systemoperatør; åbne systemer lader emballagen cirkulere mellem uspecificerede virksomheder. Et takeaway-krus er kun flergangs i praksis, hvis der findes et genbrugssystem til det.
Pligt til at tilbyde flergangsemballage og medbragt beholder (EU; PPWR artikel 32 og 33)
PPWR's artikel 32 kræver, at slutdistributører i HORECA, der sælger takeaway-mad eller -drikke, fra 12. februar 2027 lader kunderne bruge deres egne beholdere uden højere pris. Artikel 33 kræver, at de fra 12. februar 2028 tilbyder en flergangsemballage uden højere pris, og at de fra 2030 bestræber sig på at sælge 10 % af produkterne i flergangsformater. Mikrovirksomheder er kun undtaget fra den anden pligt, ikke fra pligten til at modtage kundens egen beholder. Om brød og bagværk, der sælges pr. stk., er omfattet, er ikke bekræftet i officiel vejledning.
Se: PPWR i praksis
Flergangsemballage (EU; PPWR; DE: Mehrwegverpackung; NL: herbruikbare verpakking)
Flergangsemballage er emballage, der er udformet, konstrueret og bragt i omsætning til at blive genopfyldt eller genbrugt til samme formål i flere omløb inden for et genbrugssystem. Efter PPWR opbevares dokumentationen i 10 år i stedet for 5, og den skal bære en genbrugsmærkning med en QR-kode eller anden databærer fra 12. februar 2029 eller 30 måneder efter gennemførelsesretsakten, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste. Transportemballage har et genbrugsmål på 40 % i 2030, med papkasser undtaget.
Salgsemballage (EU; PPWR; DE: Verkaufsverpackung; NL: verkoopverpakking)
Salgsemballage, også kaldet primæremballage, er emballage, der er udformet til at udgøre en salgsenhed af produkt og emballage for slutbrugeren på salgsstedet, f.eks. en trykt æske eller en pose. Efter PPWR skal dens tomme rum holdes på et minimum fra 12. februar 2028, og den bærer den harmoniserede sorteringsmærkning, når denne finder anvendelse.
Se: PPWR i praksis
Serviceemballage (EU; DE: Serviceverpackung; NL: verkooppuntverpakking)
Serviceemballage er emballage, der fyldes på salgsstedet for at udlevere mad eller varer til slutbrugeren, f.eks. takeaway-poser, krus, wraps, burgerbokse og pizzaæsker. Den er salgsemballage og derfor omfattet af UPA, og efter PPWR er den virksomhed, hvis navn eller varemærke er trykt på den, normalt fabrikanten. De nationale producentregler for serviceemballage ændredes den 12. august 2026; i Tyskland er køberen af serviceemballage med logo nu både producent og fabrikant, og forhåndslicensering er kun mulig i snævre tilfælde.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig; emballagecompliance i Holland
Takeaway-emballage (EU; PPWR; UK: food-to-go packaging; US: takeout packaging)
I PPWR er takeaway-emballage serviceemballage, der på betjente salgssteder fyldes med drikkevarer eller færdigtilberedt mad, som er pakket til transport og til at blive indtaget andetsteds med det samme uden yderligere tilberedning, og som typisk spises direkte fra emballagen. Krus, clamshells, madbokse og beholdere falder som regel under definitionen. Det er den kategori, som pligterne om medbragt beholder og tilbud om flergangsemballage i artikel 32 og 33 gælder for.
Se: PPWR i praksis; emballage til restaurantkæder
Transportemballage (EU; PPWR; DE: Transportverpackung; NL: transportverpakking)
Transportemballage, også kaldet tertiær emballage, er emballage, der er udformet til at lette håndtering og transport af salgsenheder eller gruppeemballage og forhindre skader, f.eks. yderkartoner, palleindpakning og kantbeskyttere; selve fragtcontainere er udelukket. Den er undtaget fra den harmoniserede sorteringsmærkning, medmindre den er e-handelsemballage, er omfattet af grænsen for tomt rum fra 2030 og har et genbrugsmål på 40 % i 2030, med papkasser undtaget.
Se: PPWR i praksis
Engangsplast og tidligere EU-instrumenter
SUP-direktivet gælder stadig side om side med PPWR, og det gamle emballagedirektiv forklarer, hvor mange af de nuværende regler stammer fra. Regler specifikt for krus findes i regler for papkrus i Europa og Storbritannien.
Oxo-nedbrydelig plast
Oxo-nedbrydelig plast indeholder additiver, der får den til at fragmentere i små stykker gennem oxidation uden dokumenteret fuld bionedbrydning. Den har været forbudt i EU efter engangsplastdirektivet (EU) 2019/904 siden 3. juli 2021, så poser eller film, der markedsføres som »oxo-bionedbrydelige«, kan ikke leveres til EU-ordrer.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Emballagedirektivet (EU; direktiv 94/62/EF, ophævet)
Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald var EU's emballagelovgivning fra 1994, indtil PPWR afløste det, idet PPWR generelt finder anvendelse fra 12. august 2026. Det fastsatte de grundlæggende krav, grænsen for tungmetaller og genanvendelsesmålene, som medlemsstaterne gennemførte nationalt, understøttet af standardrækken EN 13427 til EN 13432. Indtil PPWR's retsakter om design til genanvendelse er vedtaget, behandler Kommissionen direktivets krav til genanvendelighed og standarder som EN 13430 som referencen.
Se: PPWR i praksis
Plast (juridisk definition; EU's SUP-direktiv og PPWR)
Både SUP-direktivet og PPWR definerer plast som et materiale bestående af en polymer, hvortil der kan være tilsat additiver, og som kan fungere som en vigtig strukturel bestanddel, bortset fra naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificeret. PPWR definerer »plast« men ikke »plastemballage«. Efter SUP-direktivet er maling, trykfarver og klæbemidler udelukket, men en plastbelægning eller -foring på papir gør produktet til et engangsplastprodukt.
Se: barrierebelægninger til papiremballage
Engangsplastprodukt (EU; SUP-direktivet; Kommissionens retningslinjer 2021/C 216/01)
Et engangsplastprodukt efter direktiv (EU) 2019/904 er en genstand, der helt eller delvist er fremstillet af plast, og som ikke er udformet til flere omløb. Kommissionens retningslinjer 2021/C 216/01, opdateret ved meddelelse C/2026/4813 af 8. september 2026 kun for propper og låg, behandler papir eller karton med en plastbelægning eller -foring påført mod vand eller fedt som omfattet, uden en de minimis-grænse; biobaserede og komposterbare plastforinger som PLA er også omfattet. Retningslinjerne nævner ikke vandbaserede dispersionsbelægninger ved navn, så deres status afhænger af, om belægningens polymer opfylder definitionen af plast.
Se: belægninger i papkrus; barrierebelægninger til papiremballage
SUP-direktivet (EU; direktiv (EU) 2019/904, engangsplastdirektivet)
Engangsplastdirektivet (EU) 2019/904 har siden 3. juli 2021 forbudt plastbestik, -tallerkener, -sugerør, -rørepinde, -ballonpinde, -vatpinde, fødevare- og drikkebeholdere og krus af ekspanderet polystyren samt oxo-nedbrydelig plast i EU. Det fastsætter også mærkningskrav og UPA, herunder udgifter til oprydning af affald, for madbeholdere, pakker og indpakninger, drikkekrus og lette bæreposer. Nationale gennemførelser, f.eks. de hollandske regler for krus og beholdere og Tysklands fond for engangsplast, bygger på det.
Se: regler for papkrus i Europa og Storbritannien
SUP-mærkning (EU; »PLASTIK I PRODUKTET«; gennemførelsesforordning (EU) 2020/2151)
SUP-mærkning er den trykte mærkning, som Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2151 kræver på drikkekrus, herunder PE-belagte og PLA-belagte papkrus, og visse andre engangsplastprodukter. Den kombinerer et foreskrevet piktogram med teksten »PLASTIK I PRODUKTET« (»LAVET AF PLASTIK« på krus, der udelukkende er af plast) på sproget i det marked, hvor kruset sælges, og er en forpligtelse, der er adskilt fra PPWR's sorteringsmærkning.
Se: regler for papkrus i Europa og Storbritannien; klargøring af trykfiler til emballage
Fødevarekontakt og kemikaliesikkerhed
Regler for materialer, der er i kontakt med fødevarer, og for stoffer i emballage. Det samlede billede findes i compliance for fødevarekontaktemballage i EU, Storbritannien og USA og PFAS-fri fødevareemballage.
BfR-anbefaling XXXVI (DE; papir og karton til fødevarekontakt)
BfR-anbefaling XXXVI er anbefalingen fra det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR) for papir og karton beregnet til fødevarekontakt. Fordi der ikke findes en harmoniseret EU-foranstaltning for papir og karton, fungerer den som den faktiske målestok i hele EU og i Storbritannien, og købere forventer almindeligvis en overensstemmelseserklæring, der henviser til den ved siden af forordning (EF) 1935/2004. Den er en anbefaling og ikke en lov.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
BPA-forordningen (EU; forordning (EU) 2024/3190)
Forordning (EU) 2024/3190 begrænser bisphenol A (BPA) og andre farlige bisphenoler i fødevarekontaktmaterialer. Den trådte i kraft 20. januar 2025, og den vigtigste overgangsperiode udløb 20. juli 2026. Den omfatter belægninger, lakker, trykfarver og klæbemidler, der bruges i fødevarekontaktmaterialer, ikke selve papiret, så købere beder om bekræftelse på, at trykfarver, lakker og klæbemidler ikke er fremstillet med BPA.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Overensstemmelseserklæring (DoC; fødevarekontakt; DE: Konformitätserklärung)
En overensstemmelseserklæring (DoC) er den skriftlige erklæring, som en leverandør afgiver for at bekræfte, at et fødevarekontaktmateriale opfylder de gældende regler under angivne anvendelsesbetingelser: fødevaretyper, temperatur, kontakttid og forholdet mellem overflade og volumen. Den er lovpligtig for plast efter forordning (EU) 10/2011 på hvert led i omsætningen bortset fra detailleddet, med indhold fastsat i bilag IV, og forventes af købere for papir og karton. Den er ikke det samme dokument som PPWR's EU-overensstemmelseserklæring.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Druckfarbenverordnung (DE; tysk bekendtgørelse om trykfarver)
Druckfarbenverordnung er Tysklands bekendtgørelse om trykfarver, indført som 21. ændring af Bedarfsgegenständeverordnung, og den fastsætter en positivliste over stoffer til trykfarver på fødevarekontaktmaterialer. Efter en forlængelse godkendt i december 2025 gælder reglerne for trykfarver fra 1. januar 2027, og overgangsperioden udløber 31. december 2026. Den er tysk lovgivning, men er ved at blive referencen for trykfarver til emballage, der sælges i hele EU.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage; tryk på fedttæt papir
EuPIA (European Printing Ink Association)
EuPIA er den europæiske sammenslutning af trykfarveproducenter, hvis vejledning om trykfarver til fødevarekontaktmaterialer, herunder dens eksklusionspolitik og retningslinje for god fremstillingspraksis, er en etableret markedsreference for lavmigrerende trykfarver. Trykfarveproducenter bekræfter almindeligvis overensstemmelse med EuPIA's vejledning i de erklæringer, der understøtter en konverters overensstemmelseserklæring.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Fødevarekontaktmateriale (FKM; DE: Lebensmittelkontaktmaterial; NL: voedselcontactmateriaal)
Et fødevarekontaktmateriale (FKM) er ethvert materiale eller enhver genstand, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, herunder emballage, indpakning, krus og de trykfarver og belægninger, der sidder på dem. I EU kræver rammeforordning (EF) 1935/2004, at FKM ikke afgiver bestanddele til fødevarer i mængder, der kan udgøre en fare for sundheden eller ændre fødevaren uacceptabelt, og den fastsætter forpligtelser om mærkning og sporbarhed. Storbritannien (GB) anvender den videreførte udgave af de samme regler, og Nordirland følger EU-reglerne.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Rammeforordningen (EU; forordning (EF) 1935/2004)
Forordning (EF) 1935/2004 er EU's ramme for alle fødevarekontaktmaterialer. Artikel 3 kræver, at materialer ikke afgiver bestanddele til fødevarer i mængder, der kan udgøre en fare for sundheden, ændre sammensætningen uacceptabelt eller påvirke smag og lugt; artikel 15 omhandler mærkning, herunder teksten »til fødevarekontakt« eller symbolet med glas og gaffel; og artikel 17 kræver sporbarhed på alle led, hvilket i praksis betyder batchkodning tilbage til batches af karton, trykfarve og belægning.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Funktionel barriere
En funktionel barriere er et lag i et fødevarekontaktmateriale, der forhindrer stoffer bag det, f.eks. mineralolie fra genbrugsfiber eller ikke-listede stoffer i et yderlag, i at migrere over i fødevaren over de gældende grænser. Hvor overensstemmelse bygger på en funktionel barriere, bør overensstemmelseserklæringen angive det, og barrierens ydeevne bør understøttes af test for den tilsigtede kontakttid og temperatur.
Se: mineraloliebarrierer og foldeæsker egnede til fødevarekontakt
GMP-forordningen (EU; forordning (EF) 2023/2006)
Forordning (EF) 2023/2006 fastsætter god fremstillingspraksis (GMP) for fødevarekontaktmaterialer og kræver et dokumenteret system for kvalitetssikring og kvalitetskontrol på hvert produktionstrin. Den kræver også, at trykfarver på den side, der ikke er i kontakt med fødevarer, ikke overføres til siden i fødevarekontakt gennem underlaget eller ved afsmitning i stakken eller på rullen, hvilket gør valg af trykfarve, tørring og stabling til et compliance-emne.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
MOSH og MOAH (mineralolie-kulbrinter)
MOSH (mættede mineralolie-kulbrinter) og MOAH (aromatiske mineralolie-kulbrinter) er de to hovedfraktioner af mineralolie, der kan migrere fra emballage over i fødevarer, hovedsageligt fra genbrugsfiber og mineraloliebaserede trykfarver. Der er ingen bindende EU-grænse for emballage pr. oktober 2026; nyfiber, funktionelle barrierer og mineraloliefri trykfarver er de sædvanlige afhjælpende foranstaltninger.
Se: mineraloliebarrierer og foldeæsker egnede til fødevarekontakt
NIAS (ikke-bevidst tilsatte stoffer)
NIAS er stoffer, der findes i et fødevarekontaktmateriale, uden at de er tilsat med vilje, f.eks. urenheder i råvarer, reaktions- og nedbrydningsprodukter eller forureninger fra genanvendt input. Forordning (EU) 10/2011 kræver, at de indgår i fabrikantens risikovurdering for plast, og købere spørger i stigende grad også, hvordan NIAS er vurderet for belægninger, trykfarver og klæbemidler.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Samlet migrationsgrænse (OML)
Den samlede migrationsgrænse (OML) er den maksimale samlede mængde stoffer, som et fødevarekontaktmateriale af plast må afgive til fødevarer eller en fødevaresimulant, fastsat til 10 mg/dm² efter forordning (EU) 10/2011. Den verificeres ved migrationstest under tids- og temperaturbetingelser, der repræsenterer den tilsigtede anvendelse, og testbetingelserne bør svare til dem, der er angivet i overensstemmelseserklæringen.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer; EU PPWR artikel 5(5))
PFAS er en stor gruppe fluorerede kemikalier, som tidligere blev brugt til at gøre papir og karton fedtafvisende. Efter PPWR's artikel 5(5) må emballage til fødevarekontakt fra 12. august 2026 ikke bringes i omsætning på EU-markedet ved 25 ppb eller derover for et enkelt PFAS eller 250 ppb for summen af PFAS (målrettet analyse) eller 50 ppm for alle PFAS inklusive polymere PFAS. Totalfluor over 50 mg/kg er ikke i sig selv en grænse: leverandøren skal da på anmodning dokumentere, om fluoren stammer fra PFAS eller fra stoffer, der ikke er PFAS. I USA har FDA og mange delstater afsluttet brugen af PFAS til fedtafvisning i fødevareemballage; GB havde pr. oktober 2026 ingen PFAS-restriktion for fødevareemballage.
Se: PFAS-fri fødevareemballage
Plastforordningen (EU; forordning (EU) 10/2011)
Forordning (EU) 10/2011 regulerer fødevarekontaktmaterialer af plast og plastlag i flermaterialestrukturer, f.eks. PE-belægninger på krus og beholdere, plastvinduer i bagerposer og plastposer. Den fastsætter en positivliste over godkendte stoffer, en samlet migrationsgrænse på 10 mg/dm², specifikke migrationsgrænser og krav om overensstemmelseserklæring på hvert led i omsætningen bortset fra detailleddet.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
REACH (EU; forordning (EF) 1907/2006)
REACH er EU's forordning om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier, forordning (EF) 1907/2006. Den gælder for stoffer i trykfarver, belægninger og klæbemidler, der bruges til at fremstille emballage, og leverer den polymerdefinition, som PPWR's definition af plast henviser til. Efter PPWR's artikel 5(5) skal materialets fremstiller, importør eller downstream-bruger efter REACH dokumentere fluorkilden, når totalfluor i emballage til fødevarekontakt overstiger 50 mg/kg.
Se: PFAS-fri fødevareemballage
Forordningen om genanvendt plast (EU; forordning (EU) 2022/1616)
Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 regulerer genanvendte plastmaterialer og -genstande beregnet til fødevarekontakt og ophævede forordning (EF) nr. 282/2008. Genanvendt plast til fødevarekontakt skal stamme fra genanvendelsesprocesser og -teknologier, der overholder den, så en pose, der hævder at have genanvendt indhold til fødevarekontakt, kræver leverandørens dokumentation efter denne forordning.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage; poser af LDPE, HDPE og genanvendt PE
Specifik migrationsgrænse (SML)
En specifik migrationsgrænse (SML) begrænser den mængde af et enkelt opført stof, der må migrere fra et fødevarekontaktmateriale af plast over i fødevarer, udtrykt i mg pr. kg fødevare. SML'er er fastsat i EU-listen i forordning (EU) 10/2011, og overensstemmelseserklæringen bør navngive stoffer med SML'er eller andre begrænsninger og bekræfte test under de relevante betingelser.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
SVHC (særligt problematisk stof; REACH-kandidatlisten)
Et særligt problematisk stof (SVHC) er et kemikalie, der under REACH er identificeret som kræftfremkaldende, mutagent, reproduktionstoksisk, persistent og bioakkumulerende eller af tilsvarende betydning, og som er optaget på kandidatlisten. En leverandør af en vare, der indeholder et stof fra kandidatlisten over 0,1 vægtprocent, skal give modtagerne tilstrækkelige oplysninger til sikker brug, så købere beder ofte om en SVHC-erklæring ved siden af dokumenterne for fødevarekontakt.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Schweizisk bekendtgørelse (CH; SR 817.023.21, bilag 10)
Den schweiziske bekendtgørelse om materialer og genstande i kontakt med fødevarer, SR 817.023.21, indeholder i bilag 10 en liste over stoffer, der er tilladt i trykfarver til emballage. Selv om den er schweizisk lovgivning, har den længe været brugt i hele Europa som markedsreference for lavmigrerende trykfarver ved siden af EuPIA's vejledning og, fra 1. januar 2027, den tyske Druckfarbenverordnung.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Totalfluor (TF; totalt organisk fluor, TOF)
Totalfluor er en screeningmåling af al fluor i et materiale, herunder polymere PFAS, som målrettede metoder overser, normalt ved forbrændings-ionkromatografi. Efter PPWR udløser totalfluor over 50 mg/kg pligten til at dokumentere, om fluoren stammer fra PFAS, og Kommissionens vejledning behandler et resultat under 50 mg/kg som en indikation af overensstemmelse. Amerikanske delstater og BPI's komposterbarhedscertificering bruger almindeligvis 100 ppm totalt organisk fluor som tærskel.
Bæredygtighedsbegreber og miljøanprisninger
Hvad miljøbegreber betyder teknisk, og hvad reglerne for anprisninger kræver i EU, Storbritannien og USA. Formuleringen af anprisninger pr. marked er behandlet i genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage.
Biobaseret (biobaseret indhold)
Biobaseret beskriver materiale, der helt eller delvist er fremstillet af biomasse, f.eks. bio-PE af sukkerrør eller PLA af plantestivelse, frem for fossile ressourcer; andelen måles normalt ved radiocarbon-analyse. Biobaseret siger intet om bortskaffelsen: bio-PE er kemisk identisk med fossil PE og er ikke bionedbrydelig. Efter PPWR er en mærkning af biobaseret indhold frivillig, men skal følge et harmoniseret format, når gennemførelsesretsakten foreligger.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Bionedbrydelig (DE: biologisch abbaubar; NL: biologisch afbreekbaar)
Bionedbrydelig betyder nedbrudt af mikroorganismer på et tidspunkt i et eller andet miljø, så uden et angivet miljø og en tidsramme giver ordet køberen ingen brugbar information. Direktiv (EU) 2024/825 nævner det som eksempel på en generisk anprisning, der er forbudt fra 27. september 2026, medmindre strenge betingelser er opfyldt, og den britiske CMA og den amerikanske FTC behandler ukvalificerede anprisninger om bionedbrydelighed som vildledende.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
CO2-aftryk (produktets CO2-aftryk, PCF)
Et produkts CO2-aftryk er de samlede drivhusgasemissioner, der henføres til et produkt over definerede faser af livscyklussen, udtrykt i kg CO2-ækvivalenter pr. enhed eller pr. ton; ISO 14067 er den vigtigste standard. Resultaterne afhænger i høj grad af systemgrænser (vugge til port eller vugge til grav), datakilder og allokeringsregler, så to aftryk kan kun sammenlignes, når de er beregnet på samme måde. I EU er anprisninger om, at et produkt er »klimaneutralt« baseret på kompensation, forbudt fra 27. september 2026.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Sporbarhedskæde (chain of custody, CoC)
Sporbarhedskæde (CoC) er den certificerede sporing af skovbaseret materiale gennem alle virksomheder, der overtager den juridiske ejendomsret, fra skov til færdigt produkt, under ordninger som FSC og PEFC. Hver ejer i kæden skal have sit eget CoC-certifikat, før en mærkning på produktet kan bruges, og at skrive »fremstillet af FSC-papir« uden den kæde behandles stadig som brug af mærket.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Komposterbar (industrielt komposterbar; DE: kompostierbar; NL: composteerbaar)
Industrielt komposterbar emballage nedbrydes til vand, kuldioxid og biomasse ved styret industriel kompostering ved højere, kontrollerede temperaturer inden for en defineret tid, påvist ved certificering efter EN 13432 i EU eller ASTM D6400 eller D6868 i USA. Efter PPWR's artikel 9 skal kun te- og kaffeposer, bløde kaffepads, klistermærker på frugt og grønt og, hvis en medlemsstat vælger det, meget lette og lette plastbæreposer være komposterbare; al anden emballage, komposterbar eller ej, skal være genanvendelig.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Direktivet om styrkelse af forbrugerne (EU; direktiv (EU) 2024/825)
Direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling finder anvendelse i EU's medlemsstater fra 27. september 2026 gennem national forbrugerlovgivning. Det forbyder generiske miljøanprisninger som »miljøvenlig«, »grøn« eller »bionedbrydelig« uden anerkendt fremragende miljøpræstation, kræver, at bæredygtighedsmærker bygger på en certificeringsordning eller er fastsat af offentlige myndigheder, og forbyder produktanprisninger om »klimaneutral« baseret på kompensation.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
EN 13432
EN 13432 er den europæiske standard for industrielt komposterbar emballage og fastsætter krav til opløsning, bionedbrydning, økotoksicitet og grænser for visse stoffer. Den vurderes på den færdige konstruktion, herunder trykfarver, klæbemidler og belægninger, så et certifikat for et basispapir eller en belægning ikke automatisk dækker et trykt produkt. Den omfatter ikke hjemmekompostering.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
FSC (Forest Stewardship Council)
FSC er en international skovcertificeringsordning, hvis mærker på produkter, FSC 100%, FSC Mix og FSC Recycled, viser, at fibrene stammer fra certificerede, kontrollerede eller genanvendte kilder. Brug af mærket kræver sporbarhedscertificering for hver virksomhed, der overtager ejendomsretten til materialet, samt en varemærkelicens og godkendelse af mærket; det er et frivilligt mærkesystem og ikke et lovkrav.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Generisk miljøanprisning (EU)
En generisk miljøanprisning er en bred påstand om en miljøfordel, f.eks. »øko«, »grøn«, »planetvenlig« eller et uforklaret bladsymbol, som ikke er præciseret på samme medie. Efter direktiv (EU) 2024/825 er sådanne anprisninger forbudt fra 27. september 2026, medmindre erhvervsdrivende kan påvise anerkendt fremragende miljøpræstation, der er relevant for anprisningen, og selvskabte mærker, der ligner certificeringsmærker, er reelt forbudt.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Direktivet om miljøanprisninger (Green Claims; EU; forslag)
Direktivet om miljøanprisninger er et forslag fra Europa-Kommissionen, der ville indføre krav om forudgående dokumentation og verifikation af eksplicitte miljøanprisninger. Det har været sat på pause siden juni 2025, så de bindende EU-regler for anprisninger på emballage kommer pr. oktober 2026 fra direktiv (EU) 2024/825 og national forbrugerlovgivning.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Hjemmekomposterbar (OK compost HOME; EN 17427)
Hjemmekomposterbar emballage er certificeret til at nedbrydes i en havekompost ved omgivelsestemperatur, normalt gennem privat certificering som OK compost HOME. Der findes ingen harmoniseret EU-standard for hjemmekompostering af emballage generelt; EN 17427 dækker kun hjemmekomposterbare bæreposer. Et certifikat for industriel komposterbarhed understøtter ikke en anprisning om hjemmekomposterbar.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Livscyklusvurdering (LCA; DE: Ökobilanz)
En livscyklusvurdering (LCA) kvantificerer et produkts miljøpåvirkninger gennem hele livscyklussen, fra udvinding af råvarer over fremstilling, transport og brug til bortskaffelse, efter metoden i ISO 14040 og ISO 14044. Den dækker flere påvirkningskategorier, f.eks. klimaændringer, vandforbrug og ressourceudtømning, ikke kun CO2. Sammenlignende LCA-anprisninger mellem emballagemuligheder kræver ensartede funktionelle enheder og systemgrænser og, ved offentlig brug, kritisk gennemgang.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Monomaterialeemballage
Monomaterialeemballage er fremstillet af én materialefamilie, f.eks. ren PE- eller PP-folie eller papir med kun en tynd, kompatibel belægning, så den kan genanvendes i én strøm. Det er et branchebegreb og ikke en juridisk kategori, men monomaterialedesign scorer normalt bedre efter PPWR's kriterier for design til genanvendelse og britisk RAM end flermaterialelaminater som PET/PE eller folieopbygninger.
Se: genanvendelige poser af monomateriale
PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification)
PEFC er et internationalt paraplysystem for skovcertificering, der anerkender nationale ordninger. Som ved FSC kræver brug af et PEFC-mærke på emballage sporbarhedscertificering gennem forsyningskæden og godkendt brug af varemærket; det er et frivilligt mærkesystem.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Genanvendt indhold efter forbrug (PCR; US papir: PCW, post-consumer waste)
Genanvendt indhold efter forbrug (PCR) er materiale, der er genvundet fra produkter, som er blevet brugt af forbrugere eller virksomheder og kasseret, og derefter oparbejdet, f.eks. brugt folie eller gamle bølgepapkasser; amerikanske love om papirposer kalder det indhold af post-consumer waste (PCW). Det er den andel, de fleste regler om genanvendt indhold tæller: californiske SB 1053 kræver 50 % indhold efter forbrug i genanvendte papirbæreposer fra 1. januar 2028, og britiske Plastic Packaging Tax vil kun acceptere plast efter forbrug fra 1. april 2027.
Se: regler for papirposer pr. marked; poser af LDPE, HDPE og genanvendt PE
Genanvendt indhold før forbrug (PIR, post-industrial recycled)
Genanvendt indhold før forbrug eller post-industrielt genanvendt indhold (PIR) er materiale, der er ledt væk fra en produktionsproces, f.eks. beskæring fra konverteren eller off-spec-folie, og oparbejdet. Spild, der føres tilbage til samme proces efter kun at være shreddet eller formalet, tæller generelt ikke som genanvendt. Fra 1. april 2027 accepterer den britiske Plastic Packaging Tax ikke længere plast fra før forbrug som genanvendt indhold, så specifikationer, der bygger på PIR for at nå 30 %, kræver indhold efter forbrug.
Se: poser af LDPE, HDPE og genanvendt PE; emballageregler i Storbritannien
Genanvendelig (DE: recyclingfähig; NL: recyclebaar)
En anprisning om genanvendelig betyder, at emballagen kan indsamles, sorteres og oparbejdes i eksisterende strømme i stor skala på det marked, hvor den sælges. Efter PPWR skal EU-emballage tidligst fra 1. januar 2030 nå genanvendelighedsklasse A, B eller C; i USA kræver en ukvalificeret anprisning efter FTC Green Guides, at genanvendelsesfaciliteter er tilgængelige for mindst 60 % af forbrugerne, og californiske SB 343 tilføjer strengere kriterier, hvis håndhævelse for tiden er midlertidigt forbudt.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Genanvendt indhold
Genanvendt indhold er den andel af en pakkes materiale, der stammer fra genanvendte kilder, normalt angivet som en procentsats efter vægt og opdelt i indhold fra før og efter forbrug. Det reguleres gennem PPWR's plastmål fra 2030, tærsklen på 30 % i den britiske Plastic Packaging Tax, californiske SB 1053 og New Jerseys Recycled Content Law for papirposer; New Yorks delstatslov om poser fastsætter intet minimum. Anprisninger kræver leverandørdokumentation eller sporbarhedsoptegnelser for den angivne procentsats.
Se: PPWR i praksis; regler for papirposer pr. marked
Genopslemningsevne (repulpability)
Genopslemningsevne er papirs eller kartons evne til at blive nedbrudt i vand på en papirfabrik, så fibrene kan genvindes, mens belægninger, film og klæbemidler sies fra som afvist materiale. Den vurderes ved laboratoriemetoder som Cepi's harmoniserede testmetode eller PTS-RH 021, og lavere polymervægt, som ved dispersionsbarrierer, forbedrer generelt resultaterne sammenlignet med PE-belægning. Dokumentation for genopslemningsevne er et centralt input til genanvendelighed for belagt papiremballage i de nuværende vurderinger og forventes at indgå i PPWR's kriterier for design til genanvendelse.
Se: barrierebelægninger til papiremballage; er fedttæt papir genanvendeligt eller komposterbart?
Tyskland, Østrig og Holland
Nationale UPA- og genbrugsbegreber i de tre EU-markeder, der ligger tættest på de fleste foodservice-kæder. Detaljer findes i emballagecompliance i Tyskland og Østrig og emballagecompliance i Holland.
Afvalbeheersbijdrage verpakkingen (NL; gebyr for håndtering af emballageaffald)
Afvalbeheersbijdrage er det hollandske gebyr pr. kilogram for håndtering af emballageaffald, som producenter betaler til Verpact for at finansiere indsamling, sortering og genanvendelse. Producenter, der bringer mere end 50.000 kg emballage i omsætning på det hollandske marked pr. år, indberetter det hele, med værdien af 50.000 kg fratrukket; engangsplastprodukter tæller fra første enhed og medfører et tillæg pr. 1.000 plastholdige enheder. Satsen for 2026 for papir og karton er 0,017 EUR pr. kg, uændret for 2027.
Se: emballagecompliance i Holland
ARA (AT; Altstoff Recycling Austria)
ARA er et af de østrigske indsamlings- og genvindingssystemer (Sammel- und Verwertungssysteme), som emballage, der bringes i omsætning på det østrigske marked, licenseres gennem efter Verpackungsverordnung 2014; Reclay er et andet. Det er normalt den østrigske brandejer, importør eller, for serviceemballage, emballagens østrigske fabrikant eller importør, der har licensen. Den nationale gennemførelse af PPWR's UPA-del afventede pr. oktober 2026.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Bevollmächtigter (DE/AT; bemyndiget repræsentant)
En Bevollmächtigter er en bemyndiget repræsentant etableret i Tyskland eller Østrig, som opfylder emballage-UPA-pligterne for en virksomhed uden etablering dér. I Tyskland kræver § 5 VerpackDG, at udenlandske producenter, der leverer emballage direkte til slutbrugere, udpeger en før første levering; i Østrig har udenlandske fjernsælgere til private forbrugere siden 1. januar 2023 skullet udpege en (§ 16b Verpackungsverordnung), mens den frivillige mulighed i § 16a kun er åben for leverandører etableret i en anden EU-medlemsstat.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
DIVID (DE; platform for Einwegkunststofffonds)
DIVID er Umweltbundesamts onlineplatform for Tysklands fond for engangsplast. Producenter af engangsplastprodukter, der er omfattet af afgiften, normalt den første part, der bringer dem i omsætning på det tyske marked, har siden 1. januar 2024 skullet registrere sig på DIVID og indberette mængder hvert år senest 15. maj.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Dualt system (DE: duales System; Systembeteiligung)
Et dualt system er en licenseret tysk tilbagetagningsordning, som producenter skal deltage i (Systembeteiligung) og betale licensgebyrer til, før de bringer emballage i omsætning, der ender hos private slutforbrugere. Deltagelsen er adskilt fra og kommer oven i registreringen i LUCID og fortsætter under VerpackDG.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Einwegkunststofffonds (DE; fond for engangsplast; EWKFondsG)
Einwegkunststofffondsgesetz er Tysklands lov om fonden for engangsplast: producenter af visse engangsplastprodukter registrerer sig på DIVID og betaler en årlig afgift pr. kilogram, første gang opkrævet i 2025 på mængderne fra 2024, f.eks. 0,177 EUR pr. kg for madbeholdere og 1,236 EUR for drikkekrus. Afgiften opkræves på hele produktets vægt, så et PE-belagt papkrus afgiftsbelægges inklusive papiret, og siden 3. november 2025 er madbeholdere og indpakninger med mere end 500 g mad uden for anvendelsesområdet.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
LUCID (DE; Verpackungsregister)
LUCID er Tysklands emballageregister, drevet af Zentrale Stelle Verpackungsregister (ZSVR). Registrering er obligatorisk, kan ikke delegeres og skal være på plads, før systemrelevant emballage bringes i omsætning på det tyske marked; den fortsætter under VerpackDG, og en restaurant eller kæde, der er producent af sin serviceemballage med logo, registrerer sig selv.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Mehrwegangebotspflicht (DE; pligt til at tilbyde flergangsemballage; Mehrwegpflicht)
Mehrwegangebotspflicht har siden 1. januar 2023 forpligtet tyske takeaway-steder til at tilbyde et flergangsalternativ uden højere pris, når de fylder fødevareemballage af engangsplast eller engangskrus af et hvilket som helst materiale; den er nu § 60 VerpackDG. Efter § 61 kan virksomheder med højst fem ansatte i alt og 80 m² salgsareal i stedet fylde kundernes egne beholdere; medarbejdere tælles på tværs af virksomheden, så kædefilialer generelt ikke kvalificerer.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Hollandske regler for engangskrus og -beholdere (NL; wegwerpbekers en -bakjes)
Siden 1. januar 2024 har Holland forbudt engangskrus og -madbeholdere, der indeholder plast, herunder PE-belagte papkrus, til indtagelse på stedet, bortset fra en snæver undtagelse baseret på indsamling, som håndhæves af ILT. For takeaway skal steder siden 1. juli 2023 tilbyde en flergangsmulighed eller acceptere kundernes egne beholdere, og denne pligt fortsætter; to-go-tillægget skal efter planen afskaffes fra 1. januar 2027, men ændringsforordningen var ikke offentliggjort pr. oktober 2026.
Se: emballagecompliance i Holland; regler for papkrus i Europa og Storbritannien
Forhåndslicensering (DE: Vorlizenzierung; Vorvertreiber)
Forhåndslicensering er den tyske praksis, hvor en leverandør tidligere i kæden, Vorvertreiber, overtager deltagelsen i det duale system for ufyldt serviceemballage, den leverer. Siden 12. august 2026 tillader § 7(2) VerpackDG det kun i to snævre tilfælde, hvor neutral emballage købt fra udlandet efterfølgende får logo eller ændres; det er ikke muligt for emballage, der bestilles med købers navn, logo eller brand, så en udenlandsk fabrikant kan ikke forhåndslicensere en tysk kædes emballage med logo. Den oprindelige producent skal stadig registrere sig i LUCID.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
VerpackDG (DE; Verpackungsrecht-Durchführungsgesetz; tidligere VerpackG)
VerpackDG afløste den tyske emballagelov (Verpackungsgesetz, VerpackG) fra 12. august 2026, offentliggjort i BGBl. 2026 I Nr. 207, og organiserer den tyske UPA omkring den direkte gældende PPWR. LUCID-registrering, deltagelse i duale systemer, pligten til at tilbyde flergangsemballage (§ 60) og forbuddet mod meget lette plastbæreposer (§ 12(1)) fortsætter under den, med nye producentregler for serviceemballage.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Verpact (NL; Stichting Afvalfonds Verpakkingen)
Verpact er den hollandske producentansvarsorganisation for emballage, tidligere kaldet Afvalfonds Verpakkingen. Den opkræver gebyret for håndtering af affald fra producenterne, hvis forpligtelse er gjort obligatorisk ved en almengyldigerklæring af branchens aftale for 2023 til 2027, og siden 12. august 2026 anvender den PPWR's definition af producent. Årlige indberetninger skal ske inden 1. april, og optegnelser opbevares i syv år.
Se: emballagecompliance i Holland
Verpackungsverordnung 2014 (AT; VVO)
Verpackungsverordnung 2014, ændret i 2023, er Østrigs emballagebekendtgørelse, hvorefter emballage licenseres gennem indsamlings- og genvindingssystemer som ARA eller Reclay. Den fastsætter reglerne om Bevollmächtigter for udenlandske fjernsælgere, mens Abfallwirtschaftsgesetz (AWG 2002) lægger det primære ansvar for serviceemballage på dens østrigske fabrikant eller importør og siden 1. januar 2020 har forbudt plastbæreposer.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
Vollständigkeitserklärung (DE; fuldstændighedserklæring)
Vollständigkeitserklärung er den årlige fuldstændighedserklæring, senest 15. maj, hvori tyske producenter indberetter den emballage, de bragte i omsætning året før, og hvordan den var licenseret; den verificeres af en registreret sagkyndig eller revisor og indgives til ZSVR. Producenter under de lovbestemte tærskler på 80 t glas, 50 t papir og karton og 30 t andre materialer om året er undtaget, medmindre ZSVR anmoder om en. Under VerpackDG ligger pligten i § 10 og overgår i de snævre tilfælde af forhåndslicensering til Vorvertreiber sammen med registrerings- og indberetningspligterne.
Se: emballagecompliance i Tyskland og Østrig
ZSVR (DE; Zentrale Stelle Verpackungsregister)
ZSVR er den tyske centrale myndighed for emballageregisteret: den driver LUCID, kontrollerer, at producenter registrerer sig og deltager i et dualt system, og offentliggør vejledning om, hvordan VerpackDG og PPWR-rollerne gælder, herunder sin vejledning fra 2026 om serviceemballage. Købere, der er usikre på, om de eller en leverandør er producent, bør først kontrollere ZSVR's vejledning.
Storbritannien
Britiske regler om producentansvar, afgifter og engangsplast, som er forskellige fra nation til nation. Den fulde guide er emballageregler i Storbritannien.
Videreført lovgivning om fødevarekontakt (GB) og Windsor-rammeaftalen (NI)
Storbritannien (GB) har beholdt EU's forordninger om fødevarekontakt, 1935/2004, 2023/2006 og 10/2011, som videreført ret, mens Nordirland følger de gældende EU-regler under Windsor-rammeaftalen. PPWR har også gældt for emballage, der bringes i omsætning på det nordirske marked, siden 12. august 2026, bortset fra dens bestemmelser om genbrug, UPA og pant, så ét lager, der forsyner GB og NI, specificeres bedst efter EU-reglerne.
Se: emballageregler i Storbritannien; compliance for fødevarekontaktemballage
Gebyr for bæreposer (UK)
Britiske gebyrer for bæreposer er forskellige fra nation til nation. England har et mindstegebyr på 10 pence kun for plastbæreposer til engangsbrug på 70 mikron eller derunder, uden gebyr for papirposer; Skotland opkræver mindst 10 pence og Wales mindst 5 pence for engangsposer, herunder papir, og Nordirland opkræver 25 pence for nye bæreposer af ethvert materiale, der sælges til 5 GBP eller derunder. Undtagelser, f.eks. for uindpakkede fødevarer, er også forskellige fra nation til nation.
Se: regler for papirposer pr. marked
DMCC Act 2024 (UK; Digital Markets, Competition and Consumers Act)
Digital Markets, Competition and Consumers Act 2024 gav Competition and Markets Authority beføjelse til fra april 2025 direkte at idømme virksomheder bøder for overtrædelser af forbrugerlovgivningen, herunder vildledende miljøanprisninger, op til 10 % af den globale omsætning uden først at gå til retten. Den gjorde Green Claims Code fra vejledning til en praktisk håndhævelsesrisiko for anprisninger på trykt emballage.
Se: emballageregler i Storbritannien
Fibrebaseret komposit (FBC; UK pEPR)
Fibrebaseret komposit er en særskilt materialekategori i britisk pEPR for emballage, der hovedsagelig er fremstillet af papir eller karton med andre materialer bundet til, f.eks. PE-belagte krus. Efter RAM vurderes en fibrebaseret genstand med mere end 5 % plast efter masse som fibrebaseret komposit og ikke som papir og karton, og FBC har højere gebyrer pr. ton end papir og karton.
Se: emballageregler i Storbritannien
Green Claims Code (UK; CMA)
Green Claims Code er den britiske Competition and Markets Authoritys vejledning, som kræver, at miljøanprisninger er sandfærdige og nøjagtige, klare, fuldstændige, rimelige i sammenligninger, baseret på hele livscyklussen og dokumenteret. Siden april 2025 lader DMCC Act 2024 CMA direkte idømme virksomheder bøder på op til 10 % af den globale omsætning for overtrædelser af forbrugerlovgivningen.
Se: emballageregler i Storbritannien; anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
OPRL (On-Pack Recycling Label; UK)
OPRL er Storbritanniens frivillige ordning for genanvendelsesmærkning på emballage. Den obligatoriske mærkning »Recycle« og »Do not recycle«, som var planlagt under pEPR, er fjernet fra forordningerne i afventning af tilpasning, uden aktuel dato, så OPRL-mærkning forbliver frivillig, og trykfilen bør beholde plads til et fremtidigt påbudt mærke.
Se: emballageregler i Storbritannien
PackUK (UK; pEPR-ordningsadministrator)
PackUK er ordningsadministrator for britisk emballage-UPA. Den beregner gebyrer pr. ton for hver materialekategori ud fra omkostningerne ved at håndtere emballageaffald fra husholdninger, udsteder meddelelser om forpligtelse til store producenter og betaler lokale myndigheder. Pr. oktober 2026 planlagde den at udsende bekræftede gebyrer for år 2 (2026/27) sammen med de første meddelelser om forpligtelse omkring udgangen af november 2026.
Se: emballageregler i Storbritannien
pEPR (UK; udvidet producentansvar for emballage)
pEPR er Storbritanniens UPA-ordning for emballage. En virksomhed etableret i Storbritannien er forpligtet producent, hvis dens omsætning overstiger 1 mio. GBP, og den håndterer mere end 25 ton emballage om året, og store producenter (over 2 mio. GBP og 50 ton) betaler gebyrer for affaldshåndtering, faktureret fra oktober 2025 og differentieret efter RAM-vurdering fra år 2 (2026/27). Aktiviteterne omfatter import af emballerede varer og levering af ufyldt emballage; en fabrikant uden for Storbritannien er ikke producenten, det er den britiske importør eller brandejer.
Se: emballageregler i Storbritannien
Plastic Packaging Tax (UK; PPT)
Plastic Packaging Tax er en britisk afgift på plastemballagekomponenter, der indeholder mindre end 30 % genanvendt plast, opkrævet med 228,82 GBP pr. ton fra 1. april 2026. En komponent tæller som plast, hvis plast er dens tungeste materiale efter vægt, og fabrikanter og importører af 10 ton eller mere plastemballage inden for 12 måneder, fyldt eller ufyldt, skal registrere sig hos HMRC. Fra 1. april 2027 tæller plast fra før forbrug ikke længere som genanvendt indhold.
Se: emballageregler i Storbritannien
PRN og PERN (UK; packaging recovery notes)
En PRN (packaging waste recovery note) er dokumentation udstedt af en akkrediteret britisk genanvendelsesvirksomhed for, at en given mængde emballageaffald er genanvendt; en PERN (packaging waste export recovery note) er det tilsvarende dokument udstedt af en akkrediteret eksportør. Forpligtede producenter køber dem for at vise, at de har opfyldt deres årlige genanvendelsesforpligtelser, et system, der fortsætter ved siden af pEPR-gebyrerne for affaldshåndtering, så PRN-priser er en selvstændig omkostningspost ud over PackUK's gebyrer.
Se: emballageregler i Storbritannien
RAM (UK; metode til vurdering af genanvendelighed; rød, gul, grøn)
RAM er den metode, der vurderer britisk husholdningsemballage grøn, gul eller rød for genanvendelighed, og som bruges fra år 2 af pEPR (2026/27) til at differentiere gebyrer, hvor rød betaler mest for sit materiale. PackUK's vejledende gebyrer for år 2 for papir og karton var 190, 210 og 250 GBP pr. ton for grøn, gul og rød; bekræftede gebyrer var ikke offentliggjort pr. oktober 2026. RAM v1.1 dækker indberetningsårene 2025 og 2026, og RAM 2027 gælder fra 1. januar 2027; begge vurderer fedttæt, siliconiseret og voksbehandlet papir rødt.
Se: emballageregler i Storbritannien
Simpler Recycling (England)
Simpler Recycling er Englands reform af affaldsindsamlingen. Siden 31. marts 2025 skal virksomheder med 10 eller flere fuldtidsækvivalente ansatte adskille genanvendeligt affald til indsamling; indsamling af plastfolie, som oprindeligt skulle ske senest 31. marts 2027, er udskudt til 2030 efter en meddelelse fra Defra i juli 2026. For restauranter påvirker det affaldsstrømmene i bagområdet.
Se: emballageregler i Storbritannien
Forbud mod engangsplast (UK: England, Skotland, Wales)
England har siden 1. oktober 2023 forbudt levering af engangsplastbestik, ballonpinde, rørepinde og fødevare- og drikkebeholdere af polystyren og begrænser tallerkener, skåle og bakker, herunder plastbelagte papirudgaver; tallerkener, skåle og bakker leveret til virksomheder eller emballage, der er forfyldt eller fyldt ved disken, er undtaget. Skotlands forbud har gældt siden 1. juni 2022 og Wales' siden 30. oktober 2023; ingen af dem omfatter skåle eller bakker, og Wales' anden fase er udskudt.
Se: emballageregler i Storbritannien; papir- eller plastskåle
USA
Føderal lovgivning om fødevarekontakt, delstaternes emballagelove og regler for anprisninger. Den fulde guide er regler for foodservice-emballage i USA.
21 CFR del 174-178 (USA; FDA's regler for indirekte fødevaretilsætningsstoffer)
21 CFR del 174 til 178 er FDA's regler, der opregner stoffer, som er tilladt i fødevarekontaktmaterialer, de såkaldte indirekte fødevaretilsætningsstoffer: del 175 omfatter klæbemidler og belægningskomponenter, del 176 komponenter i papir og karton, del 177 polymerer som polyethylen og del 178 hjælpestoffer og desinfektionsmidler. Et stof til fødevarekontakt kræver en opførelse her, GRAS-status, en forhåndsgodkendelse eller en gyldig Food Contact Notification for den tilsigtede anvendelse.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
21 CFR 176.170 og 176.180 (USA; papir og karton)
21 CFR 176.170 opregner stoffer, der er tilladt som komponenter i papir og karton i kontakt med vandige og fedtholdige fødevarer, med ekstraktionsgrænser og anvendelsesbetingelser efter fødevaretype og temperatur; burgerindpakninger, pizzaæsker, krus og suppebeholdere vurderes typisk efter den. 21 CFR 176.180 omfatter papir og karton i kontakt med tørre fødevarer, f.eks. bagerposer til tørre varer.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
ASTM D6400 og D6868 (USA; standarder for komposterbarhed)
ASTM D6400 er den amerikanske specifikation for plast, der er designet til at blive komposteret i kommunale eller industrielle anlæg, og ASTM D6868 omfatter bionedbrydelige plastbelægninger eller -lag på papir og andre komposterbare underlag, den relevante for PLA- eller dispersionsbelagt papir. Certificeringsorganer som BPI tester efter dem, og Californien og andre delstater knytter mærkning som komposterbar til dem.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
BPI (Biodegradable Products Institute; USA)
BPI er den vigtigste nordamerikanske certificerer af komposterbare produkter og emballage og tester efter ASTM D6400 og D6868. Siden 1. januar 2020 har den krævet, at der ikke er bevidst tilsat fluorerede kemikalier og højst 100 ppm totalt organisk fluor, hvilket knytter certificering som komposterbar til PFAS-fri konstruktion.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
Californiens AB 1201 (US-CA; mærkning som komposterbar)
Californiens AB 1201 fastsætter regler for mærkning af produkter som »compostable« eller »home compostable«. Fra 1. januar 2026 skal sådanne produkter også være tilladte input under USDA's National Organic Program; CalRecycle forlængede dette til 30. juni 2027 for produkter, der indeholder syntetiske stoffer som PLA eller PHA, og som ellers opfylder reglerne, med en eventuel fornyelse begrænset til 1. januar 2031, så den gældende situation bør kontrolleres før trykning.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
Californiens SB 54 (US-CA; emballage-UPA)
Californiens SB 54 er Californiens UPA-lov for emballage, hvorefter producenter, typisk brandejere, eller importøren eller distributøren, hvor brandet ikke har tilstedeværelse i USA, skal tilslutte sig en producentansvarsorganisation og finansiere delstatens emballageprogram. Circular Action Alliance fungerer som PRO; anprisninger om genanvendelighed begrænses særskilt af SB 343.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
Californiens SB 343 (US-CA; anprisninger om genanvendelighed)
Californiens SB 343 begrænser brugen af symbolet med de jagende pile og anprisninger om »recyclable« på emballage, der ikke opfylder delstatens kriterier for genanvendelighed. Dens begrænsninger skulle gælde fra 4. oktober 2026, men den 14. juli 2026 forbød en føderal domstol midlertidigt delstaten at håndhæve den over for nogen virksomhed, mens en forfatningsretlig udfordring fortsætter, så dens status bør kontrolleres før trykning.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
Californiens SB 1053 (US-CA; bæreposer)
Californiens SB 1053 forbyder fra 1. januar 2026 plastbæreposer i omfattede butikker, dvs. større dagligvarebutikker, store butikker med apotek og godkendte convenience stores, food marts og vinhandler; restauranter er ikke omfattede butikker. Genanvendte papirbæreposer skal kunne afleveres til genanvendelse i kommunal indsamling, bære producentens navn, fremstillingsland og procentdel indhold efter forbrug, sælges for mindst 10 cent og fra 1. januar 2028 indeholde mindst 50 % indhold efter forbrug, uden mellemliggende procentsats for 2026 og 2027.
Se: regler for papirposer pr. marked
Circular Action Alliance (CAA; USA)
Circular Action Alliance er den producentansvarsorganisation, der handler for producenter i de fleste amerikanske delstater med UPA-love for emballage, herunder Oregon, hvor programmet har fungeret siden juli 2025. Producenter registrerer sig og indberetter gennem CAA i hver delstat, hvor deres emballage når forbrugerne.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
FDA (US Food and Drug Administration)
FDA regulerer fødevarekontaktmaterialer i USA efter Federal Food, Drug, and Cosmetic Act. Den godkender, certificerer eller registrerer ikke færdig emballage eller emballagefabrikker; overensstemmelse påvises stof for stof i forhold til CFR, GRAS-status, forhåndsgodkendelser eller Food Contact Notifications, normalt i en leverandørs letter of guaranty. Den 28. februar 2024 meddelte den, at PFAS-baserede fedtafvisende midler ikke længere sælges til amerikansk fødevarekontakt.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Food Contact Notification (FCN; USA)
En Food Contact Notification (FCN) er FDA's forhåndsanmeldelsesvej for nye stoffer til fødevarekontakt. En gyldig FCN gælder kun for anmelderens stof, som det fremstilles af den, og for kunder, der bruger dette stof, ikke for lignende stoffer fra andre producenter, så en leverandør, der henviser til en FCN, bør oplyse, hvis anmeldelse det er. I januar 2025 fastslog FDA, at 35 PFAS-FCN'er ikke længere var gyldige.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
FTC Green Guides (USA; 16 CFR del 260)
FTC Green Guides (16 CFR del 260, 2012) er den amerikanske Federal Trade Commissions vejledning om miljøanprisninger i markedsføring, under revision siden december 2022, men stadig gældende pr. oktober 2026. En ukvalificeret anprisning om genanvendelighed kræver, at genanvendelsesfaciliteter er tilgængelige for et betydeligt flertal, 60 %, af forbrugerne eller lokalsamfundene, hvor produktet sælges; ellers skal anprisningen kvalificeres.
Se: anprisninger om genanvendelig, komposterbar og bionedbrydelig emballage
GRAS (generelt anerkendt som sikkert; USA)
GRAS-status betyder, at et stof af kvalificerede eksperter er generelt anerkendt som sikkert til sin tilsigtede anvendelse, hvilket fritager det fra godkendelse som fødevaretilsætningsstof efter amerikansk ret. Et GRAS-stof kan være et retsgrundlag for brug i emballage til fødevarekontakt, men kun til de anvendelser og betingelser, som GRAS-vurderingen bygger på.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Letter of guaranty (USA; FDA-overensstemmelseserklæring)
En letter of guaranty er den amerikanske leverandørs skriftlige erklæring om, at et fødevarekontaktmateriale overholder de gældende FDA-regler, og som angiver det færdige produkt, dets komponenter, de CFR-afsnit eller andre retsgrundlag, der støttes på, og de fødevaretyper og temperaturer, der er dækket. Den er den amerikanske pendant til EU's overensstemmelseserklæring, og importører har typisk brug for en fra fabrikanten.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
New Jersey Recycled Content Law (US-NJ; papirbæreposer)
New Jerseys Recycled Content Law har siden 18. januar 2024 krævet, at papirbæreposer, der sælges i delstaten, indeholder mindst 40 % genanvendt indhold efter forbrug, eller 20 % for poser fremstillet til at rumme 8 lb eller derunder, med forpligtelsen hos posefabrikanten. Den er adskilt fra New Jerseys poselov fra 2022, der forbyder plastbæreposer i butikker og foodservice-virksomheder og papirbæreposer i dagligvarebutikker på 2.500 kvadratfod eller derover.
Se: regler for papirposer pr. marked
Forhåndsgodkendelse (prior sanction; USA)
En forhåndsgodkendelse (prior sanction) er en godkendelse, som FDA eller det amerikanske landbrugsministerium gav for en bestemt anvendelse af et stof før 1958 Food Additives Amendment. Den er fortsat et gyldigt retsgrundlag for den anvendelse i fødevarekontaktmaterialer, men kun for netop det stof og den anvendelse, der er godkendt.
Se: compliance for fødevarekontaktemballage
Delstaternes UPA-love for emballage (USA)
Mindst syv amerikanske delstater har UPA-love for emballage: Californien (SB 54), Oregon (programmet i drift fra juli 2025), Colorado (producentfakturaer i 2026), Maine, Minnesota, Maryland og Washington. Producenten er typisk brandejeren eller importøren eller distributøren, hvis brandet ikke har tilstedeværelse i USA, og hver delstat fastsætter sine egne regler for registrering, indberetning, gebyrer og små producenter.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
Delstaternes forbud mod PFAS i fødevareemballage (USA)
Mange amerikanske delstater forbyder bevidst tilsat PFAS i fødevareemballage, herunder New York (31. december 2022), Californien efter AB 1200 (1. januar 2023), Washington (fasevis 2023 og 2024), Vermont (1. juli 2023), Connecticut (31. december 2023), Colorado, Maryland og Minnesota (1. januar 2024), Hawaii (31. december 2024), Rhode Island og Oregon (1. januar 2025) og Maine (25. maj 2026, ni typer plantefiberemballage). Den praktiske nationale baseline er ingen bevidst tilsat PFAS, ofte screenet med en tærskel for totalt organisk fluor på ca. 100 ppm.
Told, oprindelse og Incoterms
Klassifikation, oprindelse, told og handelsvilkår for importeret emballage, med ordningerne EU-Tyrkiet og Storbritannien-Tyrkiet som eksempler. Den fulde guide er indkøb af emballage fra Tyrkiet.
A.TR-varecertifikat (EU-Tyrkiet)
En A.TR er det varecertifikat, der dokumenterer, at varer er i fri omsætning i toldunionen mellem EU og Tyrkiet, så industrivarer som papiremballage (HS 48) og plastposer (HS 3923) kan indføres i EU uden told. Den er ikke et certifikat for præferenceoprindelse, bruges ikke ved britisk import, og importmoms skal stadig betales; uden en gyldig A.TR ved importen kan der opkræves told, indtil en fremlægges.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CBAM (EU; Carbon Border Adjustment Mechanism)
CBAM er EU's mekanisme, der sætter en CO2-pris på import af visse CO2-intensive varer, f.eks. jern og stål, cement, gødning og aluminium. Papir- og plastemballage er ikke omfattet, selv om aluminiumsprodukter som folie falder ind under dens anvendelsesområde.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CFR (Cost and Freight; Incoterm)
CFR er en Incoterm kun til søtransport, hvor sælgeren toldbehandler varerne til eksport og betaler fragten til den angivne bestemmelseshavn, men risikoen går over på køberen, når varerne er lastet på skibet i afsendelseshavnen. Den er CIF uden sælgerens forsikringspligt, så køberen bør sørge for transportforsikring fra lastningen.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CIF (Cost, Insurance and Freight; Incoterm)
CIF er en Incoterm kun til søtransport, hvor sælgeren betaler fragt og minimumsforsikring til den angivne bestemmelseshavn, men risikoen går over på køberen, når varerne er lastet på skibet i afsendelseshavnen. Køberen står for importtoldbehandling, told og moms og bør kontrollere, om minimumsdækningen er tilstrækkelig i forhold til lastens værdi.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CIP (Carriage and Insurance Paid To; Incoterm)
CIP er en Incoterm til alle transportformer, hvor sælgeren betaler transport og forsikring til et angivet bestemmelsessted, men risikoen går over på køberen, når varerne afleveres til den første transportør. Efter Incoterms 2020 skal sælgeren give bredere forsikringsdækning under CIP end under CIF, hvilket gør CIP til det multimodale alternativ for containerlast, der afleveres inde i landet.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CN-kode (EU's kombinerede nomenklatur; DE: Zolltarifnummer)
CN-koden er EU's ottecifrede toldklassifikation, bygget på den sekscifrede HS-kode; EU's TARIC-database udvider den til ti cifre for importforanstaltninger og bruges i importangivelser. Papæsker og -poser falder hovedsageligt under position 4819 og plastposer og pouches under 3923, og koden bestemmer told, statistik og eventuelle produktspecifikke importforanstaltninger.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Oprindelsesmærkning (USA; 19 CFR del 134)
Efter 19 CFR del 134 skal varer, der importeres til USA, eller i nogle tilfælde deres yderemballage, mærkes med oprindelseslandet på engelsk, læseligt og permanent. Den præcise mærkning og stavemåde, f.eks. for varer fremstillet i Tyrkiet, bør aftales med toldspeditøren, før kartonerne trykkes.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CPT (Carriage Paid To; Incoterm)
CPT er en Incoterm til alle transportformer, hvor sælgeren betaler transport til et angivet bestemmelsessted, men risikoen går over på køberen, når varerne afleveres til den første transportør. Den passer bedre end CFR til containerlast, der afleveres på et depot inde i landet, og køberen sørger for forsikring.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Toldgaranti (customs bond; USA)
En toldgaranti (customs bond) er en finansiel sikkerhed, udstedt af en kautionist og stillet over for US Customs and Border Protection, for, at importøren vil betale skyldig told, skatter og bøder. Den kræves for formelle indførsler og kan være en enkeltindførselsgaranti for én forsendelse eller en løbende garanti, der dækker et års import.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Toldunion (EU-Tyrkiet; beslutning 1/95)
En toldunion er en ordning, hvor medlemmerne afskaffer told indbyrdes og anvender en fælles ydre toldtarif. Toldunionen mellem EU og Tyrkiet, oprettet ved associeringsrådets beslutning 1/95, lader industrivarer i fri omsætning bevæge sig mellem Tyrkiet og EU uden told, når de ledsages af en A.TR; den afskaffer ikke importmoms og gælder ikke for handel med Storbritannien.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
DAP (Delivered at Place; Incoterm)
DAP er en Incoterm, hvor sælgeren arrangerer transport til et angivet bestemmelsessted og bærer risikoen, indtil varerne ankommer klar til aflæsning dér, mens køberen aflæsser og står for importtoldbehandling, told og moms. Den er almindelig ved vejtransport fra Tyrkiet til EU-lagre.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
DDP (Delivered Duty Paid; Incoterm)
DDP er den Incoterm, hvor sælgeren leverer til det angivne bestemmelsessted og også står for importtoldbehandling, told og moms. Den kræver, at sælgeren optræder som importør, hvilket kan betyde momsregistrering i det EU-bestemmelsesland eller en ordning med ikke-hjemmehørende importør i USA, så det bør bekræftes skriftligt, hvad prisen omfatter.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
De minimis (amerikansk told)
De minimis er den værditærskel, under hvilken importerede varer indføres toldfrit og med forenklede formaliteter. I USA er den toldfri behandling af lavværdipakker suspenderet, så selv små prøveforsendelser af emballage kan medføre told og indførselsformaliteter.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
DPU (Delivered at Place Unloaded; Incoterm)
DPU er en Incoterm, hvor sælgeren leverer og aflæsser varerne på et angivet bestemmelsessted og bærer risikoen, indtil de er aflæsset, mens køberen står for importtoldbehandling, told og moms. Den afløste DAT i Incoterms 2020 og er den eneste regel, der gør sælgeren ansvarlig for aflæsning.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
EORI-nummer (EU/UK)
Et EORI-nummer (Economic Operators Registration and Identification) identificerer en virksomhed over for toldmyndighederne i EU eller Storbritannien og skal fremgå af import- og eksportangivelser. En importør af emballage har brug for et, før den første forsendelse; GB bruger egne EORI-numre, adskilt fra EU's.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
EUR.1-varecertifikat
Et EUR.1 er et varecertifikat, der dokumenterer varers præferenceoprindelse under en frihandelsaftale, udstedt af eksportlandets told eller handelskammer. Ved britisk import fra Tyrkiet under frihandelsaftalen mellem Storbritannien og Tyrkiet er det et af to accepterede oprindelsesbeviser, det andet er en oprindelseserklæring på fakturaen.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
EXW (Ex Works; Incoterm)
EXW er den Incoterm, hvor køberen overtager omkostninger og risiko hos sælgerens virksomhed, før lastning, og er ansvarlig for eksporttoldbehandlingen i sælgerens land. Fordi udenlandske købere ofte ikke er sat op til at toldbehandle eksport dér, opnår FCA hos sælgerens virksomhed normalt det samme med færre problemer.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
FCA (Free Carrier; Incoterm)
FCA er den Incoterm, hvor sælgeren toldbehandler varerne til eksport og afleverer dem til købers transportør på et angivet sted, hvor risikoen går over på køberen. Den passer bedre end FOB til container- og vejforsendelser, når varerne afleveres, før de lastes på et skib.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
FOB (Free On Board; Incoterm)
FOB er en Incoterm kun til søtransport, hvor sælgeren toldbehandler varerne til eksport og bærer risikoen, indtil de er lastet på skibet i den angivne afsendelseshavn. Køberen betaler hovedfragt, forsikring og alle importomkostninger; for containere, der afleveres på en terminal, passer FCA bedre til risikoovergangen, selv om FOB stadig er meget udbredt.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
HS-kode (Harmonized System; US: HTS-kode)
En HS-kode er den sekscifrede produktklassifikation i Verdenstoldorganisationens Harmoniserede System, brugt af næsten alle toldmyndigheder og nationalt udvidet som CN-koden i EU, varekoden i Storbritannien og HTS-koden i USA. Papiremballage falder hovedsageligt i kapitel 48 og plastposer i position 3923; koden bestemmer told, dokumentation og handelsstatistik.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
HTS-kode (USA; Harmonized Tariff Schedule)
HTS-koden er den ticifrede amerikanske klassifikation i Harmonized Tariff Schedule, vedligeholdt af US International Trade Commission. Trykt emballage falder typisk under 4819 for æsker og poser, 4823.69 for papkrus, 4811 og 4806 for belagt og fedttæt papir og 3923 for plastposer og pouches; fordi supplerende toldsatser er ændret gentagne gange siden 2025, skal den gældende sats kontrolleres på hts.usitc.gov og hos en autoriseret toldspeditør på ordretidspunktet.
Se: regler for foodservice-emballage i USA
Importmoms (DE: Einfuhrumsatzsteuer; NL: invoer-btw)
Importmoms er merværdiafgift, der opkræves, når varer indføres i et land, adskilt fra told: f.eks. 19 % i Tyskland, 20 % i Østrig og Storbritannien og 21 % i Holland. Momsregistrerede virksomheder kan normalt få den tilbage, men den påvirker likviditeten; i Holland lader en artikel 23-tilladelse importører udskyde den til momsangivelsen i stedet for at betale ved grænsen.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Importer of record (IOR; USA)
Importer of record (IOR) er den part, der er juridisk ansvarlig for en indførsel, told, toldgaranti, Importer Security Filing, oprindelsesmærkning og opbevaring af optegnelser, typisk køberen eller dennes udpegede part ved import til USA. Den er ofte også producent i UPA-sammenhæng, når brandet ikke har tilstedeværelse i USA, og under DDP-vilkår skal sælgeren overtage rollen.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Incoterms 2020 (ICC's handelsvilkår)
Incoterms 2020 er Den Internationale Handelskammers elleve standardregler for handel, der definerer, hvor sælgerens omkostninger, risici og toldpligter ender, og køberens begynder: EXW, FCA, CPT, CIP, DAP, DPU og DDP til alle transportformer samt FAS, FOB, CFR og CIF kun til sø- og indlandsvandtransport. Reglen og det angivne sted bør fastlægges i hvert tilbud, og tilbud fra forskellige lande bør sammenlignes på samme vilkår.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet; omkostningsfaktorer ved emballage
ISF (Importer Security Filing; 10+2; USA)
ISF, kendt som 10+2, er det amerikanske krav om, at importøren indgiver ti dataelementer, og transportøren to, før søfragt lastes i udenlandsk havn. Sene, unøjagtige eller manglende indgivelser kan sanktioneres, så leverandørens forsendelsesdata bør nå importøren eller toldspeditøren, før containeren lastes.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Oprindelseserklæring (godkendt eksportør)
En oprindelseserklæring er en erklæring om præferenceoprindelse, afgivet af eksportøren på handelsfakturaen eller et andet handelsdokument under en frihandelsaftale som den mellem Storbritannien og Tyrkiet. Over en værditærskel, ca. 6.000 EUR pr. forsendelse under den aftale, skal eksportøren have status som godkendt eksportør; under den kan enhver eksportør afgive erklæringen.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Præferenceoprindelse (oprindelsesregler)
Præferenceoprindelse er den status, der kvalificerer varer til nedsat eller nul told under en frihandelsaftale. Den afhænger af, at aftalens produktspecifikke oprindelsesregler er opfyldt, f.eks. et krav om skift af toldposition eller en maksimal andel af ikke-oprindelsesmateriale, og skal understøttes af et oprindelsesbevis; emballage konverteret af importeret papir eller folie kvalificerer sig ikke nødvendigvis. Ikke-præferenceoprindelse, »made in«-landet til mærkning og handelsforanstaltninger, er et særskilt begreb.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Frihandelsaftalen mellem Storbritannien og Tyrkiet (UK-Türkiye FTA)
UK-Türkiye FTA har reguleret handelen mellem de to lande siden 1. januar 2021. I modsætning til toldunionen mellem EU og Tyrkiet afhænger dens nedsatte eller nul told af, at varerne opfylder produktspecifikke oprindelsesregler med et EUR.1 eller en oprindelseserklæring; kan oprindelsen ikke dokumenteres, gælder den britiske Global Tariff-sats, og britisk importmoms på 20 % skal betales oven i.
Forsendelse, paller og fragt
Læsseenheder, fragtdokumenter og mål, der bestemmer de samlede leveringsomkostninger. Palletering er behandlet i indkøb af emballage fra Tyrkiet og dimensionering af forsendelseskasser i størrelser på forsendelsesæsker.
Konnossement (B/L; DE: Konnossement; NL: cognossement)
Et konnossement er det dokument, som en søtransportør udsteder, og som fungerer som kvittering for varerne, bevis for fragtaftalen og, når det udstedes som et omsætteligt original, et ejendomsdokument, der er nødvendigt for at frigive lasten. Et søfragtbrev er et ikke-omsætteligt alternativ, der bruges, når der ikke er behov for ejendomsoverdragelse.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CBM (kubikmeter)
CBM er kubikmeter, den enhed der bruges til at måle fragtvolumen. Søfragt som stykgods (LCL) afregnes normalt pr. CBM eller pr. ton, alt efter hvad der er størst, og en 20 ft container rummer indvendigt ca. 33 m³, en 40 ft ca. 67 m³ og en 40 ft high-cube ca. 76 m³, selv om den anvendelige volumen er lavere, når der tages hensyn til paller og stabling.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
CMR-fragtbrev
CMR-fragtbrevet er det standardiserede fragtdokument ved vejtransport under konventionen om fragtaftalen ved international vejgodstransport og bruges til lastbilforsendelser, f.eks. fra Tyrkiet til EU-lagre. Det registrerer varerne, afsender, transportør og modtager og underskrives ved afhentning og aflevering, så skader eller mangler bør noteres på det ved aflæsning.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Volumenvægt (DIM weight; volumetric weight)
Volumenvægt er den afregningsvægt, som transportører beregner ud fra en pakkes volumen, længde × bredde × højde divideret med en divisor, og opkræver, når den overstiger den faktiske vægt. USPS ændrede sin divisor fra 166 til 139 kubiktommer pr. pund den 12. juli 2026 for pakker over én kubikfod, og internationale ekspresstjenester bruger almindeligvis 5.000 cm³ pr. kg, så forsendelsesæsker, der er for store, både koster mere at sende og overtræder PPWR's regel om tomt rum fra 2030.
Se: størrelser på forsendelsesæsker
EUR-palle (EUR/EPAL; 1200 × 800 mm; DE: Europalette)
EUR-pallen er den europæiske standardtrapalle af træ på 1200 × 800 mm, fremstillet og mærket efter EPAL eller tilsvarende regler. Treogtredive kan stå enkeltstablet på en 13,6 m sættevogn, hvilket gør den til standarden for vejfragt fra Tyrkiet til EU; en 40 ft container rummer typisk omkring 23 til 25 pr. lag, afhængigt af pakkemønsteret.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
FCL og LCL (fuld og delvis containerlast; vej: FTL og LTL)
FCL (full container load) betyder, at afsenderen booker en hel container, mens LCL (less than container load) samler flere afsenderes gods i én container og afregner pr. CBM eller ton. LCL passer til mindre ordrer, men medfører ekstra håndtering på lagre til konsolidering og dekonsolidering; ved vejfragt er ækvivalenterne FTL (full truckload) og LTL (delt last).
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
GMA-palle (USA; 48 × 40 in)
GMA-pallen, opkaldt efter den tidligere amerikanske Grocery Manufacturers Association, er den amerikanske standardpalle på 48 × 40 tommer, ca. 1219 × 1016 mm. Amerikanske lagre og reolsystemer er bygget omkring den, så forsendelser til amerikanske distributionscentre bør palleteres til 48 × 40 tommer; typisk går ca. 10 i en 20 ft og 20 i en 40 ft container.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
ISPM 15 (standard for emballagemateriale af træ)
ISPM 15 er standarden fra International Plant Protection Convention, der kræver, at træemballage i international handel, f.eks. paller og kasser, behandles mod skadedyr, typisk ved varmebehandling til en kernetemperatur på 56 °C i 30 minutter, og mærkes med IPPC-symbolet, landekode, producentnummer og behandlingskode (HT for varmebehandling). Forarbejdet træ som krydsfiner og paller af presset træ er undtaget, og krav i bestemmelseslandet bør bekræftes hos speditøren.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Landed cost (samlede leveringsomkostninger)
Landed cost er de samlede omkostninger ved at få emballagen til købers lager: fabrikspris plus fragt, forsikring, told, ikke-fradragsberettigede afgifter, toldbehandlings- og speditørgebyrer, havne- og håndteringsomkostninger og levering inde i landet. Fordi fragt afregnes pr. pallesplads, sættevogn eller container, flytter antallet af enheder pr. palle ofte landed cost pr. tusind lige så meget som fabrikspris.
Se: omkostningsfaktorer ved emballage; indkøb af emballage fra Tyrkiet
TEU (twenty-foot equivalent unit)
En TEU er standardenheden for containerkapacitet, svarende til én 20 ft container; en 40 ft container tæller som to TEU (FEU). Rederier og havne angiver kapacitet og nogle takster i TEU, mens emballagekøbere normalt booker efter containertype: 20 ft, 40 ft eller 40 ft high-cube, hvor sidstnævnte er ca. 30 cm højere og nyttig til lette, voluminøse varer som indlejrede krus.
Se: indkøb af emballage fra Tyrkiet
Britisk standardpalle (1200 × 1000 mm; ISO-industripalle)
Den britiske standardpalle er 1200 × 1000 mm og bruges også i dele af kontinentaleuropa som ISO-industripalle. Seksogtyve kan stå på en 13,6 m sættevogn og omkring 20 til 21 pr. lag i en 40 ft container, og britiske distributionscentre forventer den ofte, så pallestørrelsen bør aftales før produktionen.
Næste skridt: omsæt begreberne til din specifikation
De fleste af disse begreber svarer til en linje i en emballagespecifikation eller en tilbudsforespørgsel: leveringslande og hvem der er fabrikant, importør og producent i hvert; betingelser for fødevarekontakt og de krævede dokumenter; dokumentation for PFAS og genanvendt indhold; anprisninger og mærker, der skal trykkes; Incoterm, angivet sted, pallestandard og oprindelsesbevis. Guiden til tilbudsforespørgsler på emballage gennemgår den fulde tjekliste, og omkostningssiden set fra indkøberens stol er beskrevet i omkostningsfaktorer ved emballage.
9 Packaging er en producent og eksportør af trykt emballage til erhvervskunder med base i Istanbul, med erfaring i levering til fastfood- og foodservicekæder. Hvis et begreb i en compliance-forespørgsel, et leverandørdokument eller et eksporttilbud er uklart, kan du sende det med din forespørgsel via vores kontaktside; de dokumenter og data, der følger med hver vare, aftales ved tilbud og teknisk gennemgang.