En ny foldeæskestørrelse ligner en trykopgave, men den første post på tilbuddet er ofte værktøj. Før et ark trykkes, skal nogen tegne stansetegningen, bygge et stanseværktøj efter den og med en prøve dokumentere, at produktet passer, og at æsken lukker. Fejl, der opdages på dette tidspunkt, koster en prøve; fejl, der opdages efter trykning, koster en hel produktionsserie. Denne guide forklarer, hvordan stansetegningen tegnes, hvordan værktøjet bygges, og hvordan prototyperne laves, samt hvordan indkøbere kan holde styr på værktøjsomkostningerne på tværs af en serie. Om karton, tryk og modeller kan du se oversigten over foldeæsker med eget tryk.
Hvad er en stansetegning til emballage?
En stansetegning er den flade, skalerede tegning af et foldeæskeemne, som viser, hvor kartonen skæres, rilles, perforeres og limes. Den er den fælles reference for strukturdesigneren, grafikeren, værktøjsmageren og trykkeriet. Trykfilen placeres på den, stanseværktøjet bygges efter den, og foldelimemaskinen indstilles efter den.
En stansetegning udarbejdes i strukturelt CAD-program, som regel af producentens strukturdesigner eller en emballageingeniør, med udgangspunkt i produktets mål og den valgte model. Der findes gratis skabeloner til almindelige modeller, men de tager sjældent højde for kartonens tykkelse, flapfriløb for en bestemt karton eller producentens maskiner. Betragt dem derfor som en skitse og ikke som en produktionsfil.
Hvad betyder linjerne på en stansetegning?
Hver linjetype fortæller værktøjsmageren, hvilket værktøj der skal monteres, og fortæller designeren, hvor trykfilen må og ikke må placeres. Konventionerne varierer mellem leverandører, så enhver stansetegning bør have en signaturforklaring, men selve linjetyperne er standard.
| Linjetype | Typisk visning | Hvad der sker i produktionen |
|---|---|---|
| Skærelinje | Fuldt optrukket linje | Skæreniven skærer igennem kartonen |
| Rillelinje | Stiplet linje eller en særskilt farve | Rilleniven presser kartonen ned i en kanal i rillematricen og danner en fold |
| Perforering | Prik-streg-linje eller mærket linje | Perforeringskniven skærer med mellemrum til afrivningspaneler |
| Skære-rille (cut-score) | Mærket linje | Kombinationskniv skærer delvist og riller, til stramme omvendte folder |
| Delvis skæring (kiss cut, halvskæring) | Mærket linje | Skærer delvist gennem kartonen, f.eks. til omvendt foldning |
| Limområde | Skraveret eller tonet zone | Holdes fri for farve og lak, da lim binder bedre på bart karton |
| Beskæring | Linje uden for skærelinjen, typisk ca. 3 mm | Trykfilen føres ud hertil, så der ikke vises hvid kant efter stansning |
| Sikkerhedszone | Linje inden for skære- og rillelinjerne | Tekst og kritisk grafik placeres inden for den |
| Efterbehandlingslag | Separate navngivne lag | Folie, spot-UV-lak, prægning og vinduesområder til separate værktøjer |
Regler for trykfilen, såsom beskæring, overtryk og filformater, gennemgås i guiden til trykfiler til emballage. Det strukturelle hovedpunkt er enklere: ret aldrig i stansetegningens geometri i selve trykfilen. Hvis størrelsen eller en flap skal ændres, er det strukturdesigneren, der ændrer stansetegningen og udsender den igen.
Hvordan bliver en stansetegning til et trykt arklayout?
Producenten gentager foldeæskeemnet så mange gange, som der er plads til på trykarket. Antallet kaldes "ups". Emnerne arrangeres, så de deler skærelinjer og spilder mindst muligt. Layoutet afgør, hvor meget karton hver æske bruger, og hvilket stanseværktøj der skal bygges. Modeller, hvor emnerne kan placeres tæt, som æsker med indstikslåg i modsat retning (reverse tuck end), spilder mindre karton end modeller, hvor det ikke er muligt.
Arklayoutet er også der, hvor fiberretningen fastlægges, fordi alle emner på et ark har samme fiberretning i kartonen. Strukturdesigneren afvejer kartonforbrug, fiberretning og trykarkets størrelse. En æske, der er en smule større end et effektivt layout tillader, kan give færre ups pr. ark og dermed mærkbart højere kartonpris pr. æske. Hvis produktet tillader det, kan det spare mere end nogen ændring af efterbehandlingen at spørge producenten, hvilke mål der giver et effektivt layout, før størrelsen fastlægges. Kartonkvaliteter og deres stivhed sammenlignes i FBB, SBS og WLC.
Hvordan fungerer et stanseværktøj med stålkniv?
Et stanseværktøj med stålkniv er en flad plade, typisk laserskåret krydsfiner eller et komposit, hvor tynde hærdede stålknive er bøjet til emnernes form og sat ind i spor skåret i pladen. Skarpe skæreknive skærer kartonen; afrundede rilleknive presser den ned i en tilsvarende kanal og danner folderne. Udstødergummi skubber kartonen af knivene efter hvert slag.
I stansemaskinen presses det trykte ark mellem værktøjet og en modplade. Rillekniven presser kartonen ned i kanalerne i en rillematrice (også kaldet modværktøj), som er fastgjort til modpladen. Kanalernes bredde og dybde vælges efter kartonens tykkelse og rillekniven. Er kanalen for smal, revner kartonen langs folden; er den for bred, bliver folden svag, og æsken bliver ikke vinkelret. Det er vigtigst at ramme rigtigt ved tykke karton, genbrugskarton og laminerede eller kraftigt lakerede overflader, som revner lettere.
Der kan også være brug for tilhørende værktøjer:
- Afstrippingsværktøj fjerner spild inde i vinduer og mellem emner i stansemaskinen.
- Udbrydningsværktøj skiller de færdige emner fra arket automatisk.
- Folie- og prægningsværktøjer (messing, magnesium eller kobber) er separate værktøjer til disse efterbehandlinger; se efterbehandling af foldeæsker.
- Vinduesapplicering og opsætning af foldelimemaskinen er maskinindstillinger og ikke separate værktøjer, men de følger stansetegningen.
Rotationsstanseværktøj (cylindrisk) bruges på rullebårne linjer som dybtryk eller flexo med inline-stansning. Det er dyrere, men egner sig til meget lange serier.
Hvad driver prisen på stanseværktøj?
Prisen på et stanseværktøj afhænger hovedsageligt af værktøjets størrelse, knivenes samlede længde og kompleksitet (antal ups, kurver, perforeringer, små detaljer) og eventuelle ekstra afstrippings- eller udbrydningsværktøjer. Et stanseværktøj er en engangsomkostning pr. struktur og størrelse. Det genbruges ved gentagne ordrer og til alle trykfiler, der køres på samme stansetegning.
| Faktor | Virkning på værktøjsomkostningen |
|---|---|
| Arkstørrelse og antal ups | Flere emner pr. værktøj giver mere knivlængde, men lavere pris pr. æske i produktionen |
| Knivenes kompleksitet | Kurver, små radier, perforeringer og skære-rilleknive giver mere arbejde |
| Vinduer og indvendige udskæringer | Kræver afstrippingsværktøj og flere knive |
| Automatisk udbrydning | Kræver et udbrydningsværktøj |
| Prægning og folie | Separate værktøjer pr. designelement |
| Antal størrelser | Hver størrelse kræver sit eget værktøj |
| Rotation eller flad stansning | Rotationsværktøj er dyrere, men egner sig til lange rullebårne serier |
Sådan holder du værktøjsomkostningerne under kontrol:
- Standardiser størrelserne på tværs af en serie, så flere produkter deler én struktur og ét værktøj, og kun trykfilen ændres.
- Genbrug en eksisterende stansetegning fra producentens bibliotek, hvor produktet passer.
- Bekræft strukturen på hvide prøver, før værktøjet bestilles, så værktøjet kun skal laves én gang.
- Spørg, hvem der ejer værktøjet, hvor længe leverandøren opbevarer det, og om det kan genbruges til senere ordrer.
Hvordan værktøj indgår i stykprisen og minimumsordrerne, gennemgås i guiden til omkostningsdrivere i emballage og guiden til minimumsordre på emballage.
Hvilke prøver bør du godkende før produktion?
Godkend strukturen først og grafikken bagefter. Et typisk forløb er en 3D CAD-visualisering til kontrol af proportioner, en utrykt hvid prøve til test af pasform og lukning, en digitalt trykt mock-up til kontrol af grafikken på den foldede 3D-form og en trykprøve til farven. Ikke alle projekter har brug for alle fire trin, men at springe den hvide prøve over er en almindelig årsag til dyrt omarbejde.
| Prøvetrin | Hvad det er | Hvad det dokumenterer | Hvad det ikke dokumenterer |
|---|---|---|---|
| 3D CAD-visualisering | Virtuelt foldet æske ud fra stansetegningen | Proportioner, placering af trykfilen på panelerne | Pasform, kartonens opførsel, farve |
| Hvid prøve | Utrykt æske skåret på prøveskærebord i produktionskarton | Produktets pasform, lukning, flapfriløb, stivhed | Farve, efterbehandlingens opførsel |
| Trykt mock-up | Digitalt trykt og plotterskåret æske | Grafik på 3D-formen, tekst, stregkoder | Produktionsfarve, efterbehandling på trykpressen |
| Farveprøve / trykprøve | Kontraktprøve eller trykprøve på produktionskartonen | Farve og trykkvalitet | Mekanisk ydeevne i store mængder |
| Test på pakkelinje | Batchkørsel på kundens kartoneringsmaskine | Maskinegnethed ved fuld hastighed | Ydeevne på hylden |
Hvide prøver fremstilles uden stanseværktøj på et digitalt skærebord, som skærer og riller direkte efter CAD-filen. Det gør dem billige og hurtige i forhold til værktøj og produktion, og de bør laves i den kartonkvalitet og tykkelse, der er tænkt til produktionen. Test dem med det rigtige produkt: fyld, luk, ryst, stak i transportkassen og åbn, som en kunde ville gøre. Godkendelsestrin og kvalitetskontrol under produktionen er forklaret i guiden til kvalitetskontrol af emballage.
Typiske fejl ved stansetegning og værktøj
- Opgivelse af udvendige mål eller forveksling af længde og bredde. Æskemål angives normalt indvendigt som L x B x H, hvor åbningen defineres af L x B. Se modeller af foldeæsker.
- Brug af en downloadet skabelon uden tilpasning til kartonens tykkelse.
- Flytning eller ændring af størrelsen på elementer i stansetegningen inde i trykfilen.
- Trykning eller lakering over limområder, så sømmen svækkes.
- Placering af tekst, stregkoder eller fin folie hen over rillelinjer, hvor de revner eller forvrides.
- Godkendelse af trykfilen før den hvide prøve, så der skal laves et nyt værktøj.
- Ændring af kartonkvalitet eller tykkelse, efter at værktøjet er lavet. Rillingen og undertiden stansetegningen skal så gennemgås.
- Bestilling af separate værktøjer til størrelser, der kun afviger få millimeter, når én størrelse kunne dække begge produkter.
Hvem ejer stansetegningen og stanseværktøjet?
Det afgøres af aftalen med leverandøren. Køberen betaler normalt for stanseværktøjet som en særskilt værktøjsomkostning. Ejerskab, opbevaringsperiode og genbrugsret bør aftales skriftligt i forbindelse med tilbuddet. Den strukturelle stansetegning er ofte producentens arbejde og kan deles, licenseres eller beholdes, så bed om filen, hvis du overvejer at have to leverandører.
Hvis en foldeæske flyttes mellem leverandører, hjælper det den nye producent at gengive strukturen, når du sender en produktionsstansetegning og en flad prøve. Der skal dog normalt laves et nyt værktøj, der passer til deres maskiner og arkstørrelser.
Hvad du skal sende for at starte et strukturdesign
- Produktprøver eller nøjagtige mål og vægt, inklusive eventuelle variationer mellem produkter
- Foretrukken model eller en referenceæske (gerne en flad prøve)
- Pakkemetode: manuelt eller kartoneringsmaskinens model og formatområde
- Ønsket kartonkvalitet og tykkelse, hvis den kendes
- Funktioner: vindue, indlæg, rivestrimmel, ophængsflig, displayfront
- Efterbehandlinger, der kræver egne værktøjer: folie, prægning, spot-UV-lak
- Antal størrelser og varenumre, og hvilke der kan dele én struktur
- Eksisterende stansetegninger i PDF eller et CAD-udvekslingsformat, hvis du har dem
Struktur og værktøj bekræftes ved tilbud og teknisk gennemgang, som regel med en hvid prøve, før værktøjet bestilles. Gå tilbage til oversigten over foldeæsker for at færdiggøre specifikationen, eller send dit strukturbrief for at komme i gang med stansetegningen.