Fødevareetiketter: Hvad EU- og UK-reglerne kræver på præemballerede fødevarer

Hvilke regler gælder: præemballerede, PPDS eller løse fødevarer?

Tre situationer behandles forskelligt. Præemballerede fødevarer skal bære den fulde liste over obligatoriske oplysninger. Fødevarer præemballeret til direkte salg (PPDS) og løse fødevarer følger lettere regler, som fastsættes nationalt. I EU er allergenoplysning obligatorisk i alle tre tilfælde, og medlemsstaterne bestemmer resten.

I praksis betyder »præemballeret til direkte salg« fødevarer, der pakkes samme sted, som de tilbydes forbrugeren, og som ligger i emballagen, før kunden bestiller eller vælger dem, for eksempel sandwich lavet om morgenen og pakket til kølemontren. Fødevarer, der laves og pakkes, efter at kunden har bestilt, er generelt ikke PPDS. Food Standards Agency (FSA) udgiver vejledning og et beslutningsværktøj til at afgøre, hvilken kategori der gælder; brug det i grænsetilfælde. For fødevarer solgt i Skotland udgiver Food Standards Scotland tilsvarende vejledning.

Hvad skal stå på en etiket til præemballerede fødevarer i EU?

Artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 oplister de obligatoriske oplysninger: fødevarens betegnelse, ingrediensfortegnelsen, allergener, mængden af visse ingredienser, nettomængde, mindste holdbarhed eller »sidste anvendelsesdato«, opbevarings- og anvendelsesforhold, navn og adresse på fødevarevirksomhedslederen, oprindelsesland eller herkomststed, hvor det er påkrævet, brugsanvisning, hvor det er nødvendigt, alkoholindhold for drikkevarer med mere end 1,2 volumenprocent alkohol og en næringsdeklaration.

Forordningen fandt anvendelse fra 13. december 2014; næringsdeklarationen blev obligatorisk den 13. december 2016 (artikel 55). Flere punkter har betydning for etiketdesignet:

• Samme synsfelt: fødevarens betegnelse, nettomængde og alkoholindhold (hvor relevant) skal stå i samme synsfelt (artikel 13, stk. 5).
• Sprog: obligatoriske oplysninger skal være på et sprog, som forbrugerne i den medlemsstat, hvor fødevaren sælges, let kan forstå, og medlemsstaterne kan kræve bestemte officielle sprog (artikel 15). Flere sprog kan stå sammen.
• Små pakninger: hvor emballagens største overflade er under 10 cm², er kun betegnelse, allergener, nettomængde og holdbarhedsdato obligatoriske på pakningen, og ingrediensfortegnelsen skal gives på anden måde eller efter anmodning (artikel 16, stk. 2). Næringsdeklaration kræves heller ikke på sådanne pakninger.
• Frivillige oplysninger må ikke vildlede og skal være tydelige (artikel 36), hvilket har betydning for ekstra tekst på en etiket.

Ernærings- og sundhedsanprisninger på en fødevareetiket er omfattet af separate regler (forordning (EF) nr. 1924/2006) og ligger uden for denne vejledning.

Hvordan skal allergener fremgå af en fødevareetiket?

Allergener skal fremgå af ingrediensfortegnelsen og fremhæves, så de skiller sig ud fra den øvrige tekst. Hvis der ikke er en ingrediensfortegnelse, angiver etiketten »indeholder« efterfulgt af allergenets navn. Bilag II til forordning (EU) nr. 1169/2011 oplister de 14 stoffer.

De 14 allergener er: kornprodukter indeholdende gluten (hvede, rug, byg, havre og hybridiserede sorter), krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, soja, mælk (inklusive laktose), nødder (mandler, hasselnødder, valnødder, cashewnødder, pekannødder, paranødder, pistacienødder og macadamianødder), selleri, sennep, sesamfrø, svovldioxid og sulfitter over 10 mg/kg eller 10 mg/liter, lupin og bløddyr. Visse afledte ingredienser er undtaget i bilag II.

Artikel 21 kræver, at allergenets navn fremhæves med en skrifttype, der tydeligt adskiller det fra resten af fortegnelsen, for eksempel ved skrifttype, stil eller baggrundsfarve. Fed skrift, versaler og kontrasterende baggrund bruges alle. Hvor flere ingredienser stammer fra samme allergen, skal etiketten gøre det tydeligt for hver enkelt. Samme tilgang til fremhævning gælder for PPDS-fødevarer i UK, og derfor bruger en etiket til PPDS som regel samme layout som en etiket til præemballerede fødevarer, blot med færre felter.

Formuleringer som »kan indeholde« er frivillige og er ikke underlagt en foreskrevet formulering i denne forordning; de bør bygge på en ordentlig allergenrisikovurdering og ikke træde i stedet for allergenkontrol.

Hvad er mindste skriftstørrelse på fødevareetiketter?

Obligatoriske oplysninger skal trykkes med tegn med en x-højde på mindst 1,2 mm, eller mindst 0,9 mm, hvor emballagens største overflade er under 80 cm² (artikel 13, stk. 2 og 3). X-højden er højden af et lille »x«, defineret i bilag IV, og ikke punktstørrelsen.

For en etiketproducent betyder det, at skriftstørrelsen måles på det trykte resultat, og at samme punktstørrelse i forskellige skrifttyper kan give forskellig x-højde. Smalle skrifttyper og små etiketter er det sædvanlige problem. Angiv mindste x-højde i bestillingen, bed om en trykprøve, og mål den. Obligatorisk tekst skal desuden være tydeligt læselig: den må ikke skjules af folder, sammenføjninger eller overlap og ikke afbrydes af andet trykt materiale (artikel 13, stk. 1). En transparent etiket på en mønstret pakning eller et rundt segl, der dækker en del af en ingrediensfortegnelse, kan gøre ellers korrekt tekst ulæselig.

Hvad ændrede Natasha's Law for UK-fødevareetiketter?

Siden 1. oktober 2021 skal fødevarer præemballeret til direkte salg i UK bære fødevarens betegnelse og en fuld ingrediensfortegnelse med fremhævede allergener direkte på emballagen eller på en etiket, der er fastgjort til den. I England kom ændringen via Food Information (Amendment) (England) Regulations 2019 (SI 2019/1218), almindeligvis kaldet Natasha's Law; Skotland (SSI 2021/70), Wales og Nordirland udstedte tilsvarende regler med samme ikrafttrædelsesdato.

Punkter hentet fra retsakten og FSA's vejledning:

• Kravet omfatter PPDS-fødevarer, der tilbydes en slutforbruger eller et storkøkken (mass caterer). Det gælder ikke for tilbud, der gives ved fjernkommunikation, men allergenoplysninger skal stadig være tilgængelige for køberen.
• Der gælder en undtagelse, hvor emballagens største overflade er under 10 cm² (via forordningens artikel 16, stk. 2).
• Etiketten kan sidde på emballagen eller være en etiket fastgjort til den, og derfor er termoprintere på stedet og fortrykte basisetiketter almindelige.
• Datomærkning, nettomængde og næringsdeklaration kræves ikke på PPDS-fødevarer som følge af denne ændring, men andre krav kan gælde for det konkrete produkt.
• FSA's vejledning dækker England, Nordirland og Wales; Food Standards Scotland udgiver vejledning for Skotland. Tjek den aktuelle version af begge, når du designer etiketter.

Hvad betyder reglerne for, hvordan etiketter specificeres og trykkes?

Fødevarevirksomheden er ansvarlig for etiketindholdet; etiketproducenten er ansvarlig for at trykke den leverede trykfil korrekt. Beskriv indhold, layout og variable felter tydeligt, så producenten gengiver dem uden at ændre noget.

• Indholdet leveres og godkendes af fødevarevirksomheden. En etiketproducent kontrollerer ikke, om allergen- og ingrediensoplysningerne er korrekte, og bør ikke bedes om det.
• Fast og variabel tekst: mærke, betegnelse og statiske elementer fortrykkes; datoer, vægt og opskriftsspecifik tekst trykkes på stedet med en termoprinter eller et specialbygget system.
• Opskriftsændringer: hver ny eller ændret opskrift kræver en opdateret etiket. Bestil rulleantal, der svarer til, hvor ofte opskrifterne ændres, så du undgår forældet lager.
• Plads: allergenfremhævning, mindste x-højde og flere sprog fylder. Dimensionér etiketten efter indholdet og ikke omvendt; se valg mellem rulleetiketter og arkklistermærker.
• Materiale: etiketter på bagerposer eller sandwichindpakning udsættes for fedt, kondens og kulde, så frontmateriale og klæber har betydning; se materialer til klistermærker og etiketter.
• Placering: lad ikke sammenføjninger, forseglinger eller lukkeklistermærker dække obligatorisk tekst, og brug ikke et dekorativt klistermærke som den lovpligtige etiket.

Hvad indeholder en bageri- eller food-to-go-etiket typisk?

På præemballeret bagværk bærer etiketten normalt fødevarens betegnelse, ingredienser med fremhævede allergener, nettomængde, datomærkning, opbevaringsanvisning, virksomhedens navn og adresse samt næringsdeklaration, hvor det er påkrævet. For PPDS-varer i UK bærer den betegnelsen og ingrediensfortegnelsen med fremhævede allergener, mens øvrige felter er valgfrie eller afhænger af nationale regler.

En typisk beslutningsvej:

• Lavet og pakket før salg og solgt i samme butik: PPDS i UK; allergener kræves i EU, mens øvrige oplysninger afhænger af nationale regler.
• Pakket og solgt via en anden virksomhed eller en automat: generelt præemballeret, med fulde oplysninger.
• Lavet, efter at kunden har bestilt: løs, med allergenoplysning tilgængelig på anden måde.

Runde logoforseglinger på poser er branding og lukning; de erstatter ikke en lovpligtig etiket. Se manipulationssikre takeaway-poser, hvor en forsegling også skal vise, at posen har været åbnet.

Hvor passer andre etiketregler ind?

Fødevareoplysninger på etiketter er adskilt fra øvrig mærkning af emballagen. EU's harmoniserede sorteringsmærkning af materialer under PPWR er en anden forpligtelse, som du kan læse om i vejledningen om mærkningskrav i emballageforordningen (PPWR). Miljøudsagn som »genanvendelig« eller »komposterbar« er anprisninger, der behandles i vejledningen om genanvendelig, komposterbar og biologisk nedbrydelig emballage. Selve emballagens status som fødevarekontaktmateriale behandles i vejledningen om krav til fødevarekontaktemballage i EU, UK og USA. Nationale regler om sprog og om PPDS-fødevarer er forskellige mellem EU-lande, så bekræft dem for hvert marked (på tysk søges emnet som Lebensmittelkennzeichnung, på hollandsk som etikettering van levensmiddelen).

Hvad skal du sende til din etiketproducent?

Send trykfilen eller den præcise tekst, kravet til mindste læselighed og de forhold, etiketten udsættes for. Så kan etiketproducenten dimensionere, lave trykprøve og give tilbud ud fra de samme forudsætninger.

• Endelig etikettekst og layout, godkendt af fødevarevirksomheden
• Hvilke felter der er faste, og hvilke der trykkes på stedet, samt modellen på printeren på stedet
• Mindste x-højde eller mindste punktstørrelse og krav om trykprøve
• Etiketstørrelse og -form samt format (rulle med kerne, afviklingsretning eller ark)
• Frontmateriale og klæber til overfladen og forholdene (fedt, kulde, fugt)
• Sprog og markeder
• Farve- og fremhævningskrav til allergener
• Antal pr. design og forventet hyppighed af ændringer

Send specifikationen via kontaktsiden. Materialer og formater bekræftes ved tilbud og teknisk gennemgang. Se guiden til at anmode om tilbud på emballage for den fulde opbygning af en forespørgsel.

Tøj fungerer anderledes: fiber- og plejeoplysninger følger tekstilreglerne, som er beskrevet i hvad du skal trykke på et hangtag til tøj.