Vådservietter og engangsplast: mærkning, producentansvar og afgifter

Er vådservietter engangsplastprodukter efter EU-retten?

En vådserviet er et engangsplastprodukt efter direktiv (EU) 2019/904, når den er præfugtet, beregnet til personlig pleje eller husholdningsbrug og helt eller delvist fremstillet af plast. Direktivet nævner »vådservietter, dvs. præfugtede servietter til personlig pleje og husholdning« i bilagene om mærkning og producentansvar.

Tre kriterier afgør det:

• Plast. Artikel 3, nr. 1, definerer plast som en polymer, der kan fungere som strukturel hovedbestanddel, bortset fra naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificeret. Polyester, polypropylen og andre syntetiske fibre er plast.
• Engangsbrug og præfugtet. En tør serviet falder uden for; en præfugtet serviet, der er beregnet til at blive smidt ud, er omfattet.
• Personlig pleje eller husholdningsbrug. Betragtning 12 anfører, at servietter til personlig pleje og husholdning er omfattet, mens industrielle servietter ikke er.

Kommissionens retningslinjer til direktivet (meddelelse 2021/C 216/01, offentliggjort 7. juni 2021) giver eksempler. En serviet, der indeholder plast, er omfattet. En serviet af viskose eller lyocell uden polyester eller anden plast er udelukket, fordi disse regenererede celluloser ikke behandles som kemisk modificerede naturlige polymerer. Retningslinjerne er ikke bindende lovgivning, men myndigheder og virksomheder bruger dem, og et medlemslands egen læsning kan afvige. Plastfri servietfibre er forklaret i Plastfri vådservietter.

Mange opfriskningsservietter til restauranter er spunlace-nonwovens, der blander viskose med polyester. En blanding indeholder plast og er derfor omfattet. Bed leverandøren af servietterne om fibersammensætningen skriftligt.

Er en opfriskningsserviet på en restaurant en serviet til personlig pleje?

Næsten med sikkerhed ja, hvis den indeholder plast. Kommissionens retningslinjer anfører renseservietter til huden, herunder hænder, som omfattede servietter til personlig pleje, og servietter til hånddesinfektion er omfattet, også når de udleveres til forbrugere i fly, lufthavne, tog eller på andre steder.

Retningslinjerne trækker grænsen ved professionel brug: medicinske servietter, der sælges gennem professionelle kanaler, og industrielle servietter til maskinrengøring eller rengøringsarbejde falder uden for. De tilføjer, at salgsstedet, distributionskanalen og typen af slutbruger har betydning. En serviet, som en restaurant køber i en business-to-business-kanal, men giver til gæster, så de kan rense hænderne, bruges af ikke-professionelle forbrugere. En restaurant bør gå ud fra, at servietten er omfattet, medmindre en myndighed siger andet.

Hvilken mærkning skal vådservietter med plast have?

Pakningen skal bære en påtrykt mærkning »PLASTIK I PRODUKTET« med et piktogram på forsiden eller oversiden. Specifikationen findes i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2151, som har gældt siden 3. juli 2021, og mærkningens tekst skal være på det officielle sprog i hvert medlemsland, hvor produktet bringes i omsætning.

De vigtigste regler i bilag II:

• Gælder for serviettens emballage, når emballagens overflade er 10 cm² eller mere. Sachets i alle gængse restaurantstørrelser overstiger det.
• Trykt på emballagen; mærkningen må ikke rives itu eller blive ulæselig, når pakningen åbnes som anvist.
• Placeret vandret på den ydre forside eller overside, alt efter hvilken der er mest synlig. Kan den ikke være der, må den fordeles over to sider eller drejes 90 grader.
• Opbygget af to lige store røde og blå felter side om side med et sort felt nedenunder, hvor teksten »PLASTIK I PRODUKTET« står. Forholdet mellem højde og længde er 1:2.
• Er fladens areal under 65 cm², er mindstestørrelsen 1,4 x 2,8 cm (3,92 cm²). Ellers mindst 6 % af fladens areal, med en største krævet størrelse på 3 x 6 cm.
• Tekst med store bogstaver i Helvetica Bold, 5 til 14 pt; mindst 300 dpi i faktisk størrelse; hvid kant; bilagets farver (rød C0 M90 Y60 K0, blå C60 M0 Y0 K0, sort K100).
• Tekst på yderligere sprog placeres under mærkningen eller i det sorte felt.

Sachettens fladeareal afgør dermed størrelsen. Tallene nedenfor anvender reglen på tre gængse formater og tager forsiden som placeringsflade:

Tallene er en regnemæssig læsning af forordningen. Få placeringsfladen og eventuelle forseglings- eller rygsømsområder bekræftet hos din compliance-ansvarlige, før trykfilen frigives. Planlæg layoutet omkring mærkningen: den optager en synlig del af en lille flade, den kan ikke gemmes på bagsiden, og den skal ligge frit af afrivningslinjen.

Sachetten er normalt salgsenheden, så mærkningen hører hjemme på sachetten. Gennemførelsesforordningen definerer den emballage, der skal mærkes, som salgsemballage og gruppeemballage (artikel 1), så en pakke med flere sachets eller en displaykasse, der sælges som en enhed, kan også kræve mærkningen. Afklar hos den kompetente myndighed, hvordan yderkartoner behandles på dit marked. I Tyskland er mærkningspligten gennemført i Einwegkunststoffkennzeichnungsverordnung (EWKKennzV), som for vådservietter henviser til bilag II i gennemførelsesforordningen.

Hvilke producentomkostninger og afgifter gælder for vådservietter?

Medlemslandene skal indføre udvidet producentansvar (UPA) for vådservietter efter artikel 8 i direktivet. Producenterne dækker som minimum oplysningsindsats, omkostningerne ved oprydning af affald og omkostningerne til dataindsamling og indberetning. I modsætning til madbeholdere og krus kræver direktivet ikke, at producenterne finansierer separat indsamling af affald fra servietter.

Artikel 17 fastsatte 31. december 2024 som anvendelsesdato for artikel 8. Den tidligere dato, 5. januar 2023, gælder kun for ordninger, der blev etableret før 4. juli 2018, og for tobaksfiltre. Hvordan omkostningerne opgøres, og hvem der betaler, varierer fra land til land; ordningerne er nationale.

Tyskland er det tilfælde, de fleste restaurantindkøbere møder først. Einwegkunststofffondsgesetz (EWKFondsG) anfører vådservietter (»Feuchttücher, das heißt getränkte Tücher für Körper- und Haushaltspflege«) i bilag 1 blandt de produkter, der er underlagt en afgift til den fond, som Umweltbundesamt (UBA) administrerer.

• Hvem betaler: producenten, der første gang bringer produktet i handel på det tyske marked, eller som sælger det direkte fra udlandet til private husholdninger. UBA oplyser, at udenlandske leverandører kan udpege en bemyndiget repræsentant (Bevollmächtigter).
• Registrering: via UBA's DIVID-system. UBA oplyser, at der gælder et salgsforbud for uregistrerede producenter fra 1. januar 2025.
• Sats: afgiftssatserne er fastsat i Einwegkunststofffondsverordnung (EWKFondsV). Forordningen, offentliggjort i oktober 2023, anfører vådservietter med 0,061 euro pr. kilogram. Satserne kan revideres, så tjek den gældende forordning.
• Grundlag: afgiften opkræves pr. kilogram af det produkt, der bringes i omsætning, og beregnes af hele vægten og ikke kun plastandelen. Hvordan vægten opgøres for servietter, især om lotionen og sachetten tæller med, bør bekræftes hos UBA eller i DIVID's indberetningsvejledning.

Som størrelsesorden: en million servietter à 5 g (et antaget tal) er 5.000 kg, og ved 0,061 euro pr. kilogram bliver afgiften ca. 305 euro. Med den sats er afgiften beskeden for et program i restaurantskala; registrerings- og indberetningspligten er den reelle opgave. Om en gratis serviet til gæsten er et produkt til »Körper- und Haushaltspflege«, der bringes i omsætning i lovens forstand, bør du forelægge UBA eller en compliance-rådgiver, før du tager stilling.

For Nederlandene, Østrig og andre medlemslande er reglerne om producentansvar for servietter fastsat nationalt og beskrives ikke her. Se Emballageregler i Tyskland og Østrig og Emballageregler i Nederlandene for emballagens vedkommende, og tjek de nationale bestemmelser om engangsplast hos myndigheden.

Bliver vådservietter med plast forbudt i Storbritannien?

Ja. Hver britisk nation har vedtaget et forbud mod salg og udlevering af vådservietter med plast, med forskellige startdatoer. Begrænsningen rammer servietten, ikke sachetten.

De engelske regler definerer plast på samme måde som EU-direktivet. GOV.UK-vejledningen oplyser, at engrosleverandører og producenter fortsat kan levere vådservietter med plast til virksomheder, velgørende organisationer og offentlige organisationer, men at disse servietter ikke må leveres eller videresælges til individuelle kunder, undtagen af registrerede apoteker. Wales oplyser, at levering mellem virksomheder ikke berøres, og at forbuddet gælder levering til forbrugere. Håndhævelsen varierer fra nation til nation: lokale myndigheder i England og embedsmænd bemyndiget af DAERA i Nordirland, med bøder ved domfældelse.

Gratis udlevering er omfattet. De engelske regler definerer levering som »uanset om det sker ved salg eller ej«, og DAERA's vejledning for Nordirland siger, at forbuddet gælder, uanset om servietterne sælges eller udleveres gratis. Ingen af vejledningerne nævner restauranter, hoteller eller flyselskaber, men en restaurant, der giver servietter med plast til gæster, leverer dem til individuelle kunder, og den forsigtige fortolkning er, at forbuddet rammer den fra startdatoerne. Defra offentliggør en kontakt til spørgsmål (wetwipes@defra.gov.uk). Hvad angår fibre, beskriver DAERA plastfri servietter som typisk fremstillet af viskose, lyocell eller bomuld og oplyser, at de ikke er omfattet af forbuddet. GOV.UK-vejledningen for England, som er gennemgået her, behandler ikke viskose, så spørg din myndighed, før du støtter dig til det andre steder.

Et program for hele Storbritannien peger derfor på en plastfri serviet, og servietfiberen skal være afklaret, før sachets trykkes til britisk brug. Se Emballageregler i Storbritannien for indkøbere i foodservice og detailhandel for sachetsiden.

Er sachetten også omfattet af reglerne for engangsplast?

Ikke efter reglerne for servietter. Sachetten er emballage og reguleres som emballage, herunder af EU's emballageforordning (EU) 2025/40, som generelt gælder fra 12. august 2026, og af nationale ordninger. En papirsachet med et polymerlag kan rejse særskilte spørgsmål om plastindhold og genanvendelighed.

For emballagens vedkommende, se Emballageforordningen (PPWR) for indkøbere af foodservice- og e-handelsemballage, Genanvendelighedsklasser i PPWR og Krav til emballage til fødevarekontakt for det bredere billede af engangsplast, herunder reglerne for krus og beholdere, som behandles i Regler for papkrus i Europa og Storbritannien.

Hvordan bør en restaurant træffe beslutningen?

Gennemgå spørgsmålene i rækkefølge; hvert svar indsnævrer det næste.

• Få servietternes fibersammensætning skriftligt. Polyester, polypropylen eller andre syntetiske fibre betyder, at servietten indeholder plast.
• Opstil salgsmarkederne. EU-medlemsland: mærkning på det lokale sprog på sachetten. Tyskland: desuden registrering og afgift. Storbritannien: forbudsdatoerne ovenfor.
• Indeholder servietten plast, og sachetten er til EU, skal mærkningen tilføjes i trykfilen i den størrelse, din sachet kræver, på hvert nødvendigt sprog. Brug separate trykfiler for hvert sprogmarked.
• Serverer du i Storbritannien fra startdatoerne, så planlæg med en plastfri serviet eller få leveringsforholdet bekræftet hos myndigheden.
• Afgør, hvem der registrerer, indberetter og betaler: brandejeren, importøren eller leverandøren af servietterne. Det er både et kontraktpunkt og et juridisk punkt.
• Hold sachettens trykfil og serviettens specifikation under samme ændringsstyring, så et fiberskifte udløser en gennemgang af mærkningen.

9 Packaging trykker sachetten. Hvem der leverer servietten, og hvem der har registrerings- og indberetningspligten på dit marked, aftales ved tilbuddet. Send markeder, serviettens sammensætning og sachetstørrelsen via kontaktsiden, og se siden Vådservietter med eget tryk for den samlede specifikation. Generel baggrund om fødevarekontakt og engangsplast finder du i Emballage til fødevarekontakt: krav i EU, Storbritannien og USA.