KIT-test og fedtresistens: sådan læser du KIT-værdier

Hvad er KIT-testen for fedtresistens?

KIT-testen er en standardiseret laboratoriemetode, der vurderer, hvor godt en papiroverflade afviser olie, ved hjælp af tolv nummererede testopløsninger med stigende aggressivitet. KIT-værdien er den højest nummererede opløsning, der ikke pletter papiret inden for testtiden. Metoden er udgivet som TAPPI T559 og som ISO 16532-2.

Metoden blev udviklet i papirindustrien til at kontrollere papir behandlet med fluorholdige fedtafvisende kemikalier, som virker ved at sænke overfladeenergien, så olien samler sig i dråber i stedet for at væde arket. "KIT" henviser til sættet af testopløsninger (engelsk kit) og er ikke en forkortelse. Fordi testen er hurtig og kræver lidt udstyr, er den blevet den almindelige værdi for fedtresistens på datablade for fedttæt og fedtafvisende papir, også for nutidens fluorfrie kvaliteter.

Hvordan udføres KIT-testen?

En dråbe af hver testopløsning placeres på en konditioneret papirprøve, får lov at ligge i cirka 15 sekunder, tørres af, og pletten vurderes for mørkfarvning. Testeren arbejder sig op gennem rækken, indtil en opløsning ikke længere består. Den sidste opløsning, der består, giver værdien.

I hovedtræk:

• Prøverne konditioneres i en standardatmosfære (typisk 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed) før testen, fordi fugtindholdet påvirker resultaterne.
• Testeren starter med en opløsning midt i serien og går op eller ned afhængigt af, om den består.
• Hver dråbe slippes forsigtigt på prøvens overflade, får lov at stå i den angivne tid og fjernes derefter med rent tissuepapir eller vat.
• Bestået betyder ingen mørkfarvning af papiret under dråbeområdet. Enhver synlig mørkfarvning (olien har vædet eller trængt ind i arket) er et svigt.
• Flere prøveemner testes, og resultatet angives som den højeste beståede opløsning, ofte med en note om, hvilken side der er testet.

Hvad indeholder de tolv KIT-opløsninger?

Opløsningerne er blandinger af ricinusolie, toluen og heptan. Opløsning 1 er ren ricinusolie, en tyk olie, der væder langsomt. Hvert højere nummer erstatter ricinusolie med mere toluen og heptan, som har lavere overfladespænding og viskositet og væder papir langt lettere.

Blandingsforholdene er som offentliggjort i TAPPI-metoden. Til formel afprøvning bør den gældende udgave af TAPPI T559 eller ISO 16532-2 anvendes.

Hvordan læser du en KIT-værdi?

Højere er bedre: Et papir med KIT 10 afviser en mere aggressiv testvæske end et papir med KIT 5. En værdi på 0 eller 1 betyder, at papiret kun har ringe olieafvisning på overfladen. Værdier i den øvre halvdel af skalaen er typiske for papir, der sælges som fedttæt eller fedtafvisende indpakning.

Vejledende fortolkning (leverandørernes konventioner varierer, så betragt den som en pejling og ikke som en standard):

En KIT-værdi gælder en bestemt side af papiret under bestemte betingelser. Når du sammenligner datablade, bør du kontrollere:

• Hvilken side der er testet (den belagte side, filtsiden, viresiden), og om det er den side, der kommer i kontakt med fødevaren i din indpakning
• Om prøverne var flade eller foldede
• Konditioneringsatmosfære og antal prøveemner
• Om tallet er en typisk værdi, et minimum eller et enkelt partiresultat

Hvad fortæller KIT-testen ikke?

KIT måler, hvor hurtigt olieagtige væsker væder overfladen ved stuetemperatur i løbet af sekunder. Den måler ikke, hvor lang tid varmt fedt er om at trænge gennem arket, hvordan barrieren opfører sig ved en fold, eller hvordan papiret tåler damp og vand. Det er ofte det, der afgør, om en indpakket burger pletter.

De vigtigste huller, og hvorfor de har betydning for indpakning:

• Tid og temperatur: Fødevarefedt er mere tyndtflydende ved serveringstemperatur end ved stuetemperatur, og en burger ligger i sin indpakning i minutter, ikke i 15 sekunder.
• Folder og knæk: Når papiret foldes om maden, revner belægninger, og fibrene belastes ved foldelinjen. KIT-værdier målt på et fladt ark kan være mærkbart højere end ydeevnen på foldet papir.
• Virkemåde: Ægte fedttæt papir modstår olie gennem en tæt struktur med lav porøsitet frem for lav overfladeenergi. To papirer med nogenlunde samme fedtbarriere i praksis kan vise forskellige KIT-tal, og et overfladebehandlet papir kan score højt på KIT og alligevel lade olie passere over tid.
• Vand: KIT siger intet om damp, saucer eller kondens. Et papir med høj KIT-værdi kan stadig blive blødt og svagt, når det er vådt.
• Nålehuller: Et papir kan bestå KIT-dråberne de fleste steder og alligevel have enkelte huller, der lækker.

Derfor bruges KIT bedst som screening og kontrol af ensartethed mellem partier, sammen med nedenstående tests og en prøve på den faktiske fødevare.

Fedttæt eller fedtafvisende papir: hvad er forskellen?

I almindelig branchebrug får fedttæt papir sin fedtbarriere fra selve arket: kraftigt raffineret, tæt fiber med meget lidt åben porøsitet. Fedtafvisende papir er som regel et lettere, mere åbent ark, der gøres olieresistent med en belægning eller overfladebehandling. Ingen af betegnelserne er et testresultat, og ingen af dem garanterer en bestemt KIT-værdi.

Forskellen viser sig netop i de huller, der er nævnt ovenfor. Et strukturelt fedttæt ark bevarer som regel sin fedtbarriere ved folder og over tid, men kan score lavere på KIT, end dets reelle ydeevne tilsiger. Et overfladebehandlet, fedtafvisende papir kan score godt på KIT, men miste barrieren, hvor en fold revner behandlingen. Nogle leverandører bruger også "fedtafvisende" om ethvert papir med en KIT-værdi over et angivet minimum. Betragt begge betegnelser som beskrivelser, og stil derefter krav om et KIT-minimum, en kontrol på foldede prøver og en fødevaretest. Materialeforskellene gennemgås i guiden til forskellen på fedttæt papir, pergamentpapir og vokspapir.

Hvilke andre fedt- og vandtests bruges?

ISO 16532-serien omfatter tre metoder til fedtresistens: gennemtrængning (del 1), KIT-testen for overfladeafvisning (del 2) og terpentintesten for huller (del 3). Vandabsorption måles separat med Cobb-testen, og mange indkøbere tilføjer en fødevaresimuleringstest.

Sådan læser du Cobb-værdier

Cobb angives i g/m² sammen med testtiden, for eksempel "Cobb60: 20 g/m²". Et lavere tal betyder, at papiret optager mindre vand. Ubelagt papir optager hurtigt vand, mens belagte, fedtafvisende papirer kan opnå langt lavere værdier. Til en burgerindpakning, der udsættes for damp fra en bolle, eller en kebabindpakning med sauce er et Cobb-krav lige så vigtigt som KIT-værdien. Når maden er meget våd, kan en indpakning med dispersionsbelægning eller PE-laminering være nødvendig. Mulighederne sammenlignes i guiden til barrierebelægninger til papiremballage.

Betyder en høj KIT-værdi, at papiret indeholder PFAS?

Nej. Høje KIT-værdier var tidligere forbundet med fluorholdige behandlinger, men fluorfrit fedttæt papir og barrierebelægninger opnår nu middelhøje til høje KIT-værdier. KIT måler ydeevne, ikke kemi, så PFAS-fri status skal bekræftes separat.

I EU har forordning (EU) 2025/40 (emballageforordningen, PPWR) siden 12. august 2026 begrænset PFAS i fødevarekontaktemballage, herunder med en grænseværdi på 50 ppm for alle PFAS inklusive polymere PFAS. I USA sælges PFAS-baserede fedtafvisende midler ikke længere til fødevarekontakt efter FDA's meddelelse i 2024, og mange stater forbyder bevidst tilsat PFAS i fødevareemballage. Bed om en erklæring om, at PFAS ikke er bevidst tilsat, og om testdata for samlet fluor sammen med KIT-værdien. Reglerne og testningen beskrives i guiden til PFAS-fri fødevareemballage.

Hvordan bruger du KIT i en kravspecifikation for indpakning?

Fastsæt en minimumsværdi for KIT for den side, der kommer i kontakt med fødevaren, angiv testmetoden og om den gælder flade eller foldede prøver, tilføj en Cobb-grænse, hvis maden er våd, og kræv en fødevaretest på det rigtige produkt, før et nyt papir godkendes. Brug derefter KIT som den løbende kontrol ved hver levering.

Et praktisk specifikationsafsnit for en trykt burgerindpakning kan se sådan ud:

Selve værdierne afhænger af fødevaren, papirtypen og leverandørens testpraksis og aftales ved den tekniske gennemgang i stedet for at blive kopieret fra en anden kædes specifikation. Forventningerne til dokumentation for fødevarekontakt er opsummeret i guiden til overholdelse af reglerne for fødevarekontaktemballage.

Sådan opsætter du en enkel fødevaretest internt

En kort test med den rigtige menuvare besvarer det spørgsmål, KIT ikke kan: Vil denne indpakning plette eller blive blød i din drift? Den kræver intet laboratorium, kun ensartede betingelser.

• Pak produktet præcis, som personalet vil gøre, med den tilsigtede fold
• Lad det stå under realistiske forhold, på passet, i en pose eller i en leveringskasse, i den længste realistiske tid
• Pak ud med faste mellemrum (for eksempel efter 5, 10 og 20 minutter), og fotografér indersiden og ydersiden af indpakningen
• Bedøm synligt gennemslag på ydersiden, opblødning og revnede folder
• Gentag med hvert kandidatpapir samme dag og med samme parti mad

Sammenlign resultaterne med KIT- og Cobb-værdierne. Hvis det papir, der klarer sig bedst i testen, ikke er det med den højeste KIT-værdi, så stol på testen. Om materialevalget bag resultaterne kan du læse i guiden til forskellen på fedttæt papir, pergamentpapir, vokspapir og delipapir. For posetyper med samme problemstilling, se fedtafvisende fødevareposer.

Næste skridt

Når du anmoder om trykte indpakninger, så oplys fødevaren, varmholdelsestiden og eventuelle KIT- eller Cobb-værdier, som du bruger, og bed om leverandørens testmetode og oplysning om, hvilken side der er testet. Siden om fedttæt papir med eget tryk beskriver den fulde kravbeskrivelse til indpakning, eller du kan sende din kravspecifikation til teknisk gennemgang.

Relateret læsning

• Emballageordliste: test, kvalitet og fejl